Prøv avisen

Tyrkiske børn skal lære mere om islam

Religionsundervisning i islam er obligatorisk fra 4. klassse, med mindre det kan dokumenteres med id-kort, at et barn har en anden religion end islam. Foto: Gail Orenstein

Et forslag om at indføre mere religionsundervisning skaber stor debat i Tyrkiet. Det samme gør idéen om at indføre undervisning i osmannisk sprog

Islams rolle i samfundet er igen til diskussion i Tyrkiet, efter at det nationale uddannelsesudvalg er kommet med en række forslag om mere religionsundervisning i landets skoler.

Forslaget indebærer blandt andet, at børn helt ned i indskolingen skal have obligatoriske religionstimer.

Udspillet bekymrer oppositionen, som gennem længere tid har anklaget den tyrkiske regering for at give religion - i praksis islam, da flere end 97 procent af tyrkerne er muslimer - for stor placering i samfundet. Oppositionsleder Kemal Kilicdaroglu fra partiet CHP, som blev grundlagt af republikkens grundlægger Kemal Atatürk og følger hans ideologi om et sekulært samfund, kritiserer således udvalget for at trække samfundet baglæns.

Atatürks vision betød i årevis, at troende, som ikke abonnerede på den statsdefinerede version af islam, blev undertrykt, og præsident Recep Tayyip Erdogan har vundet stor respekt hos landet troende muslimer for blandt andet at ophæve et forbud mod at bære hovedtørklæde på universiteter, og hvis man beklæder en offentlig stilling. Men oppositionen mener, at regeringen er i gang med at nedbryde landets sekulære fundament og anklager forslaget om religionsundervisning for at være endnu et skridt mod en ”islamisering” af landet.

Religionsundervisning er i forvejen et hedt emne i Tyrkiet. Undervisningen er obligatorisk fra 4. klassse, med mindre det kan dokumenteres med id-kort, at et barn har en anden religion end islam. Det betyder, at ateister, alevier og andre, som ikke dyrker den statslige version af islam, ikke kan fritages. Desuden bliver undervisningen kritiseret for at fokusere på sunni-islam frem for at lære eleverne om forskellige religioner.

Uddannelsesudvalget foreslår desuden at indføre undervisning i det gamle osmanniske sprog, der adskiller sig fra moderne tyrkisk ved at have mange låneord fra persisk og arabisk. Det støtter Erdogan også.

”Osmannisk vil blive undervist og lært i det her land, uanset om de kan lide det eller ej,” sagde Erdogan i mandags, efter at CHP havde kritiseret forslaget kraftigt.

Modstanderne mener, at de tyrkiske skoler i stedet skulle fokusere mere på at forbedre videnskabelige fag og engelsk.

”For mange mennesker virker det som et skridt baglæns og en romantisering af fortiden. For andre handler det om, at Tyrkiet lærer sine unge de evner, der skal til for at forstå sin historie,” siger Andrew Finkel, journalist og forfatter til flere bøger om Tyrkiet, hvor han har boet i mere end 20 år.

Ministerpræsident Ahmet Davutoglu kalder debatten om osmannisk sprog i skolerne ”en storm i en tekop” og understreger, at faget skal være valgfrit på almindelige gymnasier.

”Hvorfor denne allergi for historie? Hvorfor dette fjendskab over for kultur?” siger Ahmet Davutoglu.

I november blev Erdogan kritiseret og hånet for at sige, at muslimer opdagede Amerika længe før Christoffer Columbus. Der er behov for en modvægt til den vestligt centrerede historieskrivning, lød det fra præsidenten.

Erdogan spiller tydeligvis en kulturelt nationalistisk melodi, og derfor passer et forslag om at tilbyde undervisning i osmannisk ham godt, fremhæver Andrew Finkel.

”Det er klart en del af den konservative, politiske ideologi, som Erdogan er udsprunget af. Det ligger i den tradition, han kommer fra, at folk bør lægge mere vægt på deres egne traditioner og værdier. Det er en melodi, han spiller godt, og en melodi han spiller ofte,” siger Andrew Finkel.