Tyrkiske intellektuelle siger undskyld til Armenien

Med en underskriftindsamling vil meningsdannere i Tyrkiet sige undskyld til armenierne for 'den store katastrofe' i 1915. Ordet 'folkemord' er ikke nævnt

Et udsnit af det tyrkiske flag. -
Et udsnit af det tyrkiske flag. -. Foto: stock.xcnhg.

"Jeg undskylder".

Det er navnet på en underskriftindsamling på internettet, som ledende tyrkiske akademikere og avis-klummeskrivere har sat i gang.

Undskyldningen er rettet mod armenierne for "den store katastrofe i 1915", hvor flere hundrede tusinde armeniere døde. Det skriver BBC.

Folkene bag underskriftindsamlingen håber på at få gang i en diskussion i det tyrkiske samfund om hændelserne, der foregik i løbet af Første Verdenskrig. Tyrkiet nægter, at der var tale om folkemord, selvom mange internationale historikere bruger den betegnelse.

Men selvom folkene bag indsamlingen ikke opfordrer regeringen til at give en undskyldning, og selvom de bevidst har undgået at bruge ordet 'folkemord', møder initiativet alligevel kritik.

Nationalistiske politikere kalder underskriftindsamlingen for en fornærmelse mod den tyrkiske nation. Og 60 tidligere tyrkiske ambassadører har udstedt en erklæring, der kalder underskriftindsamlingen for urimelig og modstridende med Tyrkiets nationale interesser.

Et udsnit af det tyrkiske flag. -
Et udsnit af det tyrkiske flag. - Foto: stock.xchng.