Prøv avisen

Tysk arkitekt bag flygtningeaftale med Tyrkiet går hårdt i rette med EU og Grækenland

Gerald Knaus, der leder tænketanken European Stability Initiative, mener, at EU vender det blinde øje til, hvad der foregår i det langsommelige græske asylsystem. På billedet forsøger migranter i havnebyen Patras at løbe væk fra ansatte ved den græske kystvagt. Foto: Ayhan Mehmet/Anadolu Agency/Ritzau Scanpix

Mens Tyrkiet opfylder sin del af flygtningeaftalen med EU, er Grækenlands praktiske håndtering af flygtningene en katastrofe, der gør, at landet skal have omfattende hjælp og hele systemet gentænkes, siger Gerald Knaus fra tænketanken ESI, der stod bag EU-Tyrkiet-aftalen

”Forholdene i Grækenland er en katastrofe, der svigter vore europæiske idealer. Det sker i en blanding af realitetsfornægtelse og ønsketænkning hos EU-landene om, at problemerne løser sig af sig selv.”

Tænketanksleder Gerald Knaus fra European Stability Initiative (ESI) er bedst kendt for sine konstruktive forslag, men da han tager imod på kontoret i en gammel herskabslejlighed i Berlin, er det først og fremmest kritik, han gerne vil af med.

Om hvor lidt fokus, der er rundt omkring i Europa på den virkelighed, der udspiller sig på de græske øer, hvor flygtninge på andet år sidder i overfyldte telte og venter på at få behandlet deres asyl- sager. Ikke mindst fordi det græske asylsystem med sine få medarbejdere og ressourcer er lagt ned af titusinder af ubehandlede sager. Og det til trods for at EU-landene også har sendt personale og penge for at hjælpe Grækenland.

”Der har været et komplet svigt i den græske forvaltning. Samtidig har EU-Kommissionen valgt at se den anden vej. Alle siger, der skal ske mere, men ingen er konkrete. Der laves ingen konkrete analyser. Nogle parter satser på, at de elendige forhold i sig selv skal virke afskrækkende,” lyder det fra Gerald Knaus, der som leder af ESI havde udtænkt den plan, der mundede ud i EU-Tyrkiet-aftalen i foråret 2015.

Det daværende hollandske EU-formandskab gjorde planen til sin egen. Kernen var at sende flygtningene retur til Tyrkiet og så i stedet åbne en lovlig vej til Europa for en mindre del af de syriske flygtninge. Den plan gjorde også Angela Merkel til sin egen, og det var den tyske forbundskansler, der fik forhandlet aftalen endeligt på plads med Tyrkiet. Sammen med lukningen af Balkanruten var aftalen med til at stoppe tilstrømningen til Europa. Siden er aftalen ved at smuldre hen, og den kan når som helst falde fra hinanden, fordi EU ikke gør sit hjemmearbejde, advarer Gerald Knaus.

”Det er et udtryk for bekvemmelighed og virkelighedsflugt, at man nærmest straks glemte stort set alt om Grækenland, da flygtningetallene faldt dramatisk,” siger han og peger på, at mens Tyrkiet stort set har opfyldt sin del af aftalen, er sagen modsat i Grækenland.

Især halter det med at sende afviste asylansøgere tilbage til Tyrkiet, og det sker i dag kun i meget begrænset omfang. Færre end 2000 migranter er sendt retur til Tyrkiet de seneste to år, og de fleste af dem er udelukkende rejst, fordi forholdene i Grækenland er så elendige, påpeger Gerald Knaus.

Af 22.000 behandlede asyl-ansøgninger i Grækenland er 10.000 godkendte, mens 12.000 er afvist. Imidlertid er der en alvorlig flaskehals hos de græske flygtningenævn, der behandler de mange efterfølgende ankesager. De arbejder meget langsomt og er knyttet til det ligeledes langsomt arbejdende græske retssystem. I nævnene er der desuden udpræget modvilje mod at erklære Tyrkiet for et sikkert tredjeland. Ikke mindst fordi Amnesty International har registreret, at visse flygtninge er blevet skubbet tilbage over grænsen til Syrien.

”Af de over 3,5 millioner syrere, der er i Tyrkiet, har langt de fleste sikre forhold,” lyder det dog fra Gerald Knaus, som både er bosat i Istanbul og Berlin.

Han peger på, at man fremover konsekvent bør følge flygtningene, når de kommer tilbage til Tyrkiet. For netop over for Grækenland at kunne dokumentere, at flygtningene ikke spærres inde eller sendes tilbage til Syrien.

Gerald Knaus mener, at det er en illusion at tro på, at EU i dag kan samles om en fælles flygtningepolitik, fordi modstanden fra lande som Ungarn og Polen er for stor:

”Victor Orbán og Visegrad-landene havde en pointe, da de i sin tid kritiserede, hvordan EU-flygtningepolitikken skal fungere i praksis. Vi skylder fortsat svar på det spørgsmål. Så længe ingen for alvor kommer med løsninger, er Orbáns kritik på sin vis berettiget.”

Gerald Knaus mener, at der ikke er nogen vej udenom, at en frivillig koalition af EU-lande som Tyskland, Frankrig, Benelux-landene og de skandinaviske lande selv skal gribe ind. Hvis landene stiller personale og midler til rådighed og dermed selv vil være aktive ved at drive det græske asylsystem sammen med Grækenland, er det muligt at tilbyde ordnede forhold og hurtig sagsbehandling, mener Gerald Knaus.

”Det, de skal tilbyde, er at lave modtagelsescentre, der kan løse opgaverne værdigt og effektivt inden for to måneder. Sådan som de gør i Holland, hvor registrering, interviews, behandling og afgørelse sker inden en måned, mens ankeperioden også tager en måned. Det, der står på spil, er, at når udfordringerne ikke løses, vil modstandere af menneskerettighederne såsom Victor Orbán enten reelt eller de facto ikke længere anvende flygtningekonventionen. Sådan som Australien og i stigende grad USA gør det,” siger han.

I Athen er flygtningeforsker Angeliki Dimitriadi fra tænketanken Eliamep enig i, at det græske asylsystem ikke er optimalt. Hun peger på, at det først blev oprettet i 2013 og tror ikke på, at Gerald Knaus’ forslag om mere europæisk hjælp med ét slag kan løse problemerne:

”Det græske asylsystem var lagt ned fra starten. Myndigheden skulle først lære at gå, og pludselig skulle de løbe, da flygtningetallene steg.”

Hun mener, at det græske asylsystem har brug for flere penge, mere intern uddannelse og mere personale. For i en tid med konstante nedskæringer har det gældsplagede Grækenland svært ved at skaffe ressourcerne.

”Det, jeg hører, er, at asylmedarbejdere udsendt af EU også har truffet afgørelser, der er i strid med græske regler. Problemet er, at man skal opfylde både EU-love og græsk lov på samme tid, og det er ikke altid praktisk muligt,” siger Angeliki Dimitriadi, der også tror, at flygtningetallene vil stige fremover.

”For nylig besluttede den græske højesteret at ophæve kravet om, at flygtningene skal blive på øerne. Det kan sætte gang i en større flugtbevægelse, fordi det samtidig bliver nemmere at flygte videre op gennem Europa,” vurderer den græske forsker, der advarer om, at ”det bliver værre med flygtningetallene, før det måske bliver bedre, også fordi EU-Tyrkiet-aftalen med den seneste græske afgørelse bliver mere og mere usikker”.

I april er der ifølge FN’s Flygtningehøjkommissariat, UNHCR, da også kommet flere migranter over landegrænsen end via søruten til Grækenland. Omkring 2900 personer har krydset Evros-floden og dermed den græsk-tyrkiske grænse den seneste måned, skrev nyhedsbureauet Ritzau tidligere på ugen.