Prøv avisen
Vi spørger vi svarer

Tysk asylaftale kan redde kriseramt regering

Det er billeder som disse – hvor tysk politi i oktober 2015 ledsager en stor gruppe flygtninge og migranter efter at have krydset grænsen mellem Østrig og den sydtyske delstat Bayern – som den tyske indenrigsminister, Horst Seehofer, har kæmpet for at undgå gentager sig. – Foto: Matthias Schrader/AP/Ritzau Scanpix

Efter ugers politisk krise indgik den tyske forbundskansler, Angela Merkel, og hendes indenrigsminister, Horst Seehofer, sent mandag et med spænding ventet kompromis om en asylaftale. Hvad går den ud på, bliver den til noget, og kan den redde regeringen? Kristeligt Dagblad spørger og svarer

Hvad er der på spil?

Den tyske koalitionsregering under forbundskansler Angela Merkel har i ugevis været truet af sammenbrud. Indenrigsminister Horst Seehofer fra CSU, det bayerske søsterparti til Merkels kristeligt demokratiske CDU, har villet stoppe asylansøgere ved grænsen til Bayern, hvis de allerede var registreret i et andet EU-land, mens Angela Merkel har søgt en europæisk løsning. Seehofer har truet med at trodse kansleren og gennemføre sit krav pr. ministerdekret, og så sent som før det seneste krisemøde mandag aften var han alt andet end forhandlingsvenlig. ”Jeg vil ikke lade mig afskediges af en kansler, der kun er kansler i kraft af mig,” sagde han til Süddeutsche Zeitung.

Hvad er de blevet enige om?

Horst Seehofer og Angela Merkel har indgået en aftale, som kort sagt består af følgende punkter: De ønsker at afvise asylansøgere ved den tysk-østrigske grænse, hvis ansøgerne allerede er registreret i et andet EU-land. De vil oprette transitcentre ved grænsen for at sikre en hurtigere sagsbehandling og udvisningsproces, sådan som det allerede foregår i enkelte tyske lufthavne i dag. Transitcentrene skal være eksterritoriale områder, det vil sige ikke være en del af Tyskland og dermed ikke underkastet landets lov. Selv hvis asylansøgere har passeret den tyske grænse, vil de dermed ikke i juridisk forstand være ind-rejst i Tyskland. Seehofer og Merkel stiler mod en bilateral aftale med Østrig om at tage imod asylansøgere, hvis andre EU-lande afviser at tage ansøgere tilbage, som er registreret i de pågældende lande.

Hvem står som politisk vinder efter aftalen?

Hvis aftalen bliver til noget, har indenrigsminister Horst Seehofer langt hen ad vejen fået sin vilje. ”Denne klare aftale, (…) svarer til mine forestillinger på alle tre punkter,” sagde ministeren sent mandag til tysk tv. Merkel har længe kæmpet for en fælleseuropæisk løsning, hvor flygtninge fordeles solidarisk mellem medlemslandene, men har ikke kunnet finde opbakning. Hun taler imidlertid om et ”passende kompromis” med CSU og understreger, at hendes betingelse om, at der ikke besluttes noget hen over hovedet på andre EU-partnere, er blevet opfyldt.

Vil aftalen blive til noget?

Det er stadig langtfra sikkert. Både Østrigs regering og den socialdemokratiske koalitionspartner i den tyske regering skal godkende aftalen, ligesom Tyskland skal forhandle aftaler hjem med andre EU-partnere for at muliggøre tilbagesendelse af asylansøgere. Det socialdemokratiske SPD’s formand, Andrea Nahles, siger, at der ”stadig er meget, der skal diskuteres”. Østrigs regering har antydet, at aftalen kan føre til en dominoeffekt, hvor andre EU-medlemslande indfører strammere grænsekontrol for at holde migranter ude. Østrig er rede til at ”beskytte” sine sydlige grænser til Italien og Slovenien, hvis Tyskland begynder at sende migranter tilbage til Østrig. Seehofer vil derfor i morgen rejse til Østrig for at tale med kansler Sebastian Kurz, og han vil diskutere sagen med Italiens nye regering, der ligesom Østrig har varslet en hårdere asylpolitik.

Hvor mange asylansøgere drejer det sig om?

Sidste år blev godt 50.000 indvandrere, der var rejst illegalt ind i Tyskland, pågrebet, heraf godt 16.000 på den tysk-østrigske grænse. Det er uklart, hvor mange der allerede var registreret i et andet EU-land og derfor ville blive sendt tilbage ifølge Seehofers plan. Det føderale politi afviste også cirka 7500 personer ved grænsen. Cirka 100 personer, som allerede havde fået deres ansøgning afvist, rejste hver måned i 2017 tilbage til Tyskland, skriver avisen Bild.

Er forholdet mellem CDU og CSU dermed reddet?

På kort sigt ja – hvis aftalen bliver til noget. Men på længere sigt har striden om asyl og grænsekontrol efterladt dybe sår og skabt personlige fjendskaber. En stor del af CSU – samt politikere i Merkels eget parti – giver stadig hende ansvaret for, at landet siden 2015 har taget imod over en million asylansøgere, og at der er store problemer med hjemsendelser af afviste ansøgere.