Tysk domstol står på Erdogans side: Komiker forbydes at fremføre digt

Tv-satiriker Jan Böhmermann får forbud mod at fremsige 18 ud af 24 verslinjer fra sit smædedigt mod den tyrkiske præsident, fastslår domstol. God afgørelse, mener eksperter. Sagen kan ende hos forfatningsdomstolen

En domstol i Hamborg fastslog i dag, at den tyske tv-komiker Jan Böhmermann ikke må fremføre størstedelen af et smædedigt mod den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan.
En domstol i Hamborg fastslog i dag, at den tyske tv-komiker Jan Böhmermann ikke må fremføre størstedelen af et smædedigt mod den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan. . Foto: Rolf Vennenbernd/AP.

Et foreløbigt punktum er sat i en af de senere års mest opsigtsvækkende retssager om ytringsfrihedens grænser i Tyskland.

En domstol i Hamborg fastslog i dag, at den tyske tv-komiker Jan Böhmermann ikke må fremføre størstedelen af et smædedigt mod den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, som for næsten et år siden gjorde præsidenten så vred, at det udløste en diplomatisk krise mellem Ankara og Berlin og flere sagsanlæg.

Komikeren ville demonstrere, hvornår grænsen for ytringsfrihed er overtrådt og valgte i sit tv-program, ”Neo Magazin Royale”, at oplæse digtet, som beskriver, at præsidenten dyrker sex med dyr, ser børneporno og begår overgreb mod kurdere og kristne.

Dommer Simone Käfer understregede, at det tyrkiske statsoverhoved skal kunne tåle hård kritik, ”eftersom ytringsfrihed opstod ud fra et særligt behov for at kunne kritisere magten”, men ikke fornærmelser, især ikke af seksuel karakter. Digtet beskriver blandt andet Erdogan som stående under en gris, og for en muslim er det ”som bekendt særligt stødende” at blive koblet til en gris, som det hedder i dommen.

Dommen har afsæt i et civilt søgsmål, som Erdogan havde rejst, og domsafsigelsen betyder, at komikeren har forbud mod at fremføre 18 af i alt 24 verslinjer fra digtet. Han vil nu anke dommen, fortæller hans advokat Christian Schertz:

”Jeg er sikker på, at beslutningen vil blive omstødt – om ikke ved den næste instans, så ved den næste igen,” siger han til Süddeutsche Zeitung med henvisning til, at dommen ankes til landsretten, men i yderste konsekvens kan havne ved landets øverste domstol, forfatningsdomstolen.

”Domstolen var tilsyneladende hæmmet af sit eget fogedforbud i sagen og har desværre ikke taget tilstrækkeligt hensyn til spørgsmålet om kunstnerisk frihed,” siger advokaten.

Men dommen er en god, salomonisk løsning, mener Kai Hafez, professor i politologi og medievidenskab ved Erfurt Universitet.

“Dommen viser, at Erdogan som individ, præsident eller ej, har ret til at blive beskyttet mod injurier. Den sender et signal om, at vi som princip ønsker ytringsfrihed, herunder satirisk kritik af en diktator, men at der er grænser for den måde, det sker på, og i dette tilfælde var satiren både racistisk og personligt fornærmende,” siger han og understreger, at dommen ikke tager hensyn til Erdogans styre, som trækker i en stadig mere autoritær retning:

“Vi har at gøre med en civilretlig dom, og du og jeg ville få samme behandling. Det er generelt for alle demokratier, at personer er beskyttet mod fornærmelser.”

Domstolen har opnået en retfærdig balance mellem beskyttelse af ytringsfriheden og den enkeltes værdighed, mener også Volker Boehme-Neßler, professor i retsvidenskab ved Oldenburg Universitet.

“Nogle af de forbudte dele er ifølge domstolen racistiske, og det er jeg enig i. Digtet indeholder ubærligt intolerante klicheer,” siger han og understreger, at det forhold, at Böhmermann bevidst læste digtet op for at vise, hvornår man har overtrådt grænserne for ytringsfrihed, ikke ændrer ved, at digtet er racistisk og stødende.

“Afgørelsen vil ikke ændre retspraksis i Tyskland, men kan ses som en advarsel til dem, som under beskyttelse af anonymitet benytter sig af et stadig mere stødende sprog på sociale medier. Dommen siger, at retssystemet ikke kigger væk, når du støder nogens værdighed.”

Leder af medieforskningsinstituttet Grimme Institut Frauke Gerlach kritiserer til gengæld afgørelsen, specifikt dommernes forsøg på at skille uacceptable dele i digtet fra acceptable dele.

”Sådan kan man ikke vurdere satire. Man må ikke se bort fra den overordnede sammenhæng. Gør man det, er det yderst betænkeligt,” siger hun til nyhedsbureauet dpa.

Det er sket to gange før i tysk historie, at et statsoverhoved følte sig bagvasket og ønskede retsforfølgelse, fortæller professor Boehme-Neßler. I 1964 følte shahen af Iran, Reza Pahlevi, sig krænket af en karikatur i en tysk avis, som blev idømt en bøde. I 2007 blev den schweiziske forbundspræsident, Micheline Calmy-Rey, stødt over udsagn fra en schweizisk statsborger bosat i Tyskland, som også blev idømt en bøde.