Tysk domstol tillader løgne om holocaust

Nazister får lov til at forsvare deres meninger privat

I Tyskland er det forbudt at udbrede nazistisk propaganda, og det er ligeledes strafbart at benægte, at holocaust har fundet sted. Derfor vækker det stor opsigt, at landets højeste domstol for nylig har givet en mand ret til at bestride holocaust. Her ses et mindesmærke fra Berlin.
I Tyskland er det forbudt at udbrede nazistisk propaganda, og det er ligeledes strafbart at benægte, at holocaust har fundet sted. Derfor vækker det stor opsigt, at landets højeste domstol for nylig har givet en mand ret til at bestride holocaust. Her ses et mindesmærke fra Berlin.

I Tyskland er det forbudt at udbrede nazistisk propaganda, og det er ligeledes strafbart at benægte, at holocaust har fundet sted.

Derfor vækker det stor opsigt, at landets højeste domstol for nylig har givet en mand ret til at bestride holocaust.

LÆS OGSÅ: Flere børn og unge tvivler på holocaust

I et værtshus i delstaten Thüringen blev der i 2005 vist en tv-udsendelse om Anden Verdenskrig. Til stede var en 81-årig nazist, der begyndte at skælde ud over jøderne. To dage senere vendte han tilbage til værtshuset og gav værten en række blade med nazistisk indhold, hvor der blandt andet stod, at der ikke fandtes gaskamre under nazismen, og at mordene på seks millioner jøder er en løgn.

Tre tyske domstole har dømt manden for overtrædelse af straffelovens paragraf 130, ifølge hvilken det er forbudt at føre hadekampagner imod bestemte befolkningsgrupper. Forbundsforfatningsdomstolen, Tysklands højeste domstol, har nu ophævet disse afgørelser med den begrundelse, at manden har ret til ytringsfrihed. Dommen faldt allerede i november 2011, men den er først blevet kendt nu, og den har skabt voldsom kritik.

Tysklands højeste domstol giver på denne måde nynazister en vejledning i, hvordan man ustraffet kan komme godt af sted med at fornægte holocaust i Tyskland, på trods af at det er forbudt ved lov, siger præsidenten for den jødiske verdenskongres, amerikaneren Ronald S. Lauder, til avisen Tagesspiegel.

Dommerne frikender den 81-årige, fordi de mener, at der var tale om en privat samtale mellem værten og manden, og privatsamtaler er ikke strafbare. Dommerne ser også mildt på, at nazisten gav værten de nazistiske blade.

Eftersom han kun gav værten ét eksemplar af hvert blad og jo ikke kunne vide, om værten ville smide bladene væk, kan der ikke være tale om et forsøg på at udbrede nazistisk propaganda, hedder det i dommen.

I Tyskland er det forbudt at udbrede nazistisk propaganda, og det er ligeledes strafbart at benægte, at holocaust har fundet sted.

Derfor vækker det stor opsigt, at landets højeste domstol for nylig har givet en mand ret til at bestride holocaust.

I en knejpe i delstaten Thüringen blev der i 2005 vist en tv-udsendelse om Anden Verdenskrig. Til stede var en 81-årig nazist, der begyndte at skælde ud over jøderne. To dage senere vendte han tilbage til knejpen og gav værten en række blade med nazistisk indhold, der blandt andet er, at der ikke fandtes gaskamre under nazismen, og at mordene på seks millioner jøder er en løgn.

Tre tyske domstole har dømt manden for overtrædelse af straffelovens paragraf 130, ifølge hvilken det er forbudt at føre hadekampagner imod bestemte befolkningsgrupper. Forbundsforfatningsdomstolen, Tysklands højeste domstol, har nu ophævet disse afgørelser med den begrundelse, at manden har ret til ytringsfrihed. Dommen faldt allerede i november 2011, men den er først blevet kendt nu, og den har skabt voldsom kritik.

Tysklands højeste domstol giver på denne måde nynazister en vejledning i, hvordan man ustraffet kan komme godt af sted med at fornægte holocaust i Tyskland, på trods af at det er forbudt ved lov, siger præsidenten for den jødiske verdenskongres, amerikaneren Ronald S. Lauder, til avisen Tagesspiegel.

Dommerne frikender den 81-årige, fordi de mener, at der var tale om en privat samtale mellem værten og manden, og privatsamtaler er ikke strafbare. Dommerne ser også mildt på, at nazisten gav værten de nazistiske blade. Eftersom han kun gav værten ét eksemplar af hvert blad og jo ikke kunne vide, om værten ville smide bladene væk, kan der ikke være tale om et forsøg på at udbrede nazistisk propaganda, hedder det i dommen.