Hitler-hilsener og gadevold: Tysk drab sætter ulmende flygtningedebat i flammer

Ekstremistiske grupper har forvandlet den østtyske by Chemnitz til en kampplads, siden to asylansøgere blev mistænkt for at have stukket en mand ned

Flere tusinde mennesker, herunder mange nynazister, gik i mandags på gaden i den østtyske by Chemnitz i delstaten Sachsen og krævede, at indvandrere forlader Tyskland.
Flere tusinde mennesker, herunder mange nynazister, gik i mandags på gaden i den østtyske by Chemnitz i delstaten Sachsen og krævede, at indvandrere forlader Tyskland. Foto: Matthias Rietschel/Ritzau Scanpix.

Hitler-hilsener og vilkårlig gadevold mod folk, der ser fremmede ud, bærer mindelser til de dystreste kapitler i Tysklands fortid. Det er derfor ikke uden grund, at samtlige tyske medier reagerer med forfærdelse over de seneste dages uroligheder i den østtyske by Chemnitz i delstaten Sachsen.

Flere tusinde mennesker, herunder mange nynazister, gik i mandags på gaden og krævede, at indvandrere forlader Tyskland. Det skete, efter at en 35-årig tysker kendt som Daniel H., lørdag aften blev stukket ned i byen og i søndags døde af sine sår. Politiet har anholdt en 22-årig iraker og en 23-årig syrer, der mistænkes for drabet. Baggrunden for det fatale knivstikkeri er stadig uklar, men tyske medier beretter, at nynazister efterfølgende jagtede tilfældige mennesker i byen, mens et overrumplet politi forsøgte at få situationen under kontrol.

Da cirka 1000 moddemonstranter mandag aften samledes og krævede ”nazisterne ud”, kunne politiet knapt nok adskille grupperne, som angreb hinanden med sten og fyrværkeri med mindst seks sårede til følge.

Naturligvis gentager historien sig ikke, påpeger nyhedsmagasinet Der Spiegel.

”Men når en højre-pøbel raserer midt i Tyskland, og statsmagten er overbelastet, minder det om tilstandene i Weimar-republikken,” skriver Spiegel med henvisning til det ustabile demokrati forud for nazisternes magtovertagelse.

Urolighederne finder sted i et Tyskland, som siden 2015 har registreret flere end en million asylansøgere. Flygtningedebatten har polariseret det tyske samfund, og få steder er debatten så følelsesladet som i Sachsen, hvor det højrenationale Alternativ for Tyskland står til en jordskredssejr ved delstatsvalget næste år.

”Begivenheden viser, at der i Sachsen kun er brug for en enkelt anledning, før hundredvis af nynazister er klar til at marchere i had,” skriver avisen Süddeutsche Zeitung.

Det 35-årige offer havde intet med højreekstremister at gøre, men var tværtimod tilhænger af den fremtrædende venstrefløjspolitiker Gregor Gysi og medlem af en Facebook-gruppe med navnet ”Fuck nazister”. Alligevel har højreekstremister i byen de seneste dage omtalt ham som en helt, der døde i ære.

De højreorienterede demonstranter i Chemnitz tæller imidlertid langtfra kun voldsparate bøller.

”Jeg er simpelthen ikke enig i, at så mange udlændinge skulle komme her,” siger en 64-årig kvindelig bedemand til Der Spiegel som begrundelse for at deltage.

Hun forstår godt, at folk flygter fra krig, og hun tager afstand fra nynazisterne, men peger samtidig på, at to millioner børn i Tyskland lever under fattigdomsgrænsen.

Ifølge tyske medier har urolighederne blotlagt, hvor dårligt forberedt politiet er på højreekstrem gadevold, og hvor meget tyske politikere har undervurderet truslen fra de ekstremistiske grupper.

Men urolighederne handler om meget mere end voldelig ekstremisme, der kan løses ved mere kontrol og politiets tilstedeværelse, mener Matthias Heitmann, forfatter og kommentator for det politiske magasin Cicero. Han irriteres over mediers og politikeres brug af udtrykket ”hooligans”.

”Dermed betragter man begivenhederne, som om de kun var marginalt relaterede til samfundet og det politiske klima. Det gør det hele lidt for let for politikerne. Disse uroligheder handler ikke blot om et ønske om vold, ligesom det østtyske samfund heller ikke i sig selv er fremmedfjendsk,” siger han og peger på et politisk ansvar for at appellere til den del af befolkningen, der føler sig fremmedgjort og truet i deres eget land.

”Denne følelse af fremmedhed eller fremmedgørelse er rettet mod den politiske elite i samme omfang, som den er rettet mod ’fremmede’,” siger han.