Tyskerne siger ”aldrig igen”, når de taler om det nazistiske folkemord, og under den kristendemokratiske forbundskansler Angela Merkel forsøger den tyske regering at bekæmpe jødehad – blandt andet har man ansat en særlig kommissær til at beskæftige sig med spørgsmålet om antisemitisme. Alligevel går det den gale vej, vurderer den tyske indenrigsefterretningstjeneste: Den antisemitiske vold er fordoblet mellem 2017 og 2019, konkluderer tjenesten i en godt 100 siders statusrapport om antisemitisme i landet.
Truslen mod Tysklands jøder er ikke alene tiltagende, den kommer også fra tre forskellige sider: radikale islamister, højreekstremister og – om end i mindre grad – den yderste venstrefløj. Det siger Thomas Haldenwang, chef for efterretningstjenesten, til avisen Süddeutsche Zeitung.
”Antisemitisme udgør en forbløffende almindelighed blandt vidt forskellige fjender af demokratiet,” siger han.
En af verdens ældste fordomme har med andre ord givet vidt forskellige ideologier, som ellers ikke kan enes om ret meget, et fælles mål for deres had. Haldenwang taler om en ”betydelig stigning” og kalder udviklingen i antisemitisme i landet ”skræmmende”. Særligt på den yderste højrefløj vokser jødehadet. 85 procent af de 73 antisemitiske voldshandlinger i 2019 var motiveret af højreekstremisme.
”Når jødiske borgere siger, at de spørger sig selv, hvornår tiden er inde til at forlade Tyskland – når de allerede har nået det punkt – så er situationen dårlig,” siger han.
Med sin rapport bekræfter efterretningstjenesten, hvad flere undersøgelser de seneste år har peget på: at jødehadet er voksende, ikke alene i Tyskland, men i store dele af Vesten.
For eksempel mener 9 ud af 10 europæiske jøder, at antisemitisme er vokset de seneste fem år, viser den hidtil mest omfattende rapport om emnet udgivet af EU’s agentur for grundlæggende rettigheder i 2018, baseret på svar fra 16.395 jøder i 12 EU-lande. Adskillige eksempler peger i samme retning.
I 2019 angreb en tysk højreekstremist en synagoge i østtyske Halle og dræbte to mennesker udenfor. I 2018 dræbte en amerikansk højreekstremist 11 jøder i Tree of Life-synagogen i Pittsburgh, USA. I 2015 dræbte en franskmand med rødder i Mali fire mennesker i et jødisk supermarked i Paris.
Ikke mindst internettet bidrager til spredningen af antisemitisk agitation, konkluderer efterretningschef Thomas Haldenwang. For fremtiden vil efterretningstjenesten derfor i stigende grad bruge en slags virtuelle agenter, som skal opspore antisemitisme på internetfora. Han peger på, at det ”moralsk usigelige” – antisemitiske skældsord og konspirationsteorier – i dag er blevet legitimt blandt mange mennesker.
Tjenesten peger desuden på antisemitiske tendenser hos det såkaldte Nye Højre – et uformelt netværk, der tæller alt fra højreekstremister til højrekonservative kræfter, herunder den yderste højrefløj i det indvandringskritiske parti Alternativ for Tyskland (AfD). Højreekstremistisk vold næres ifølge efterretningschefen af et radikaliseret sprog fra AfD’s yderfløj. Tidligere på året stemplede efterretningstjenesten en af AfD’s mest magtfulde politikere, partileder i delstaten Thüringen Björn Höcke, og hans cirka 7000 tilhængere i partiet som ”ekstremister”. Höcke har flere gange rykket grænsen for, hvad man kan tillade sig at sige og mene i den tyske offentlighed.
Han har skabt røre ved at omtale kristendom og jødedom som hinandens ”modsætninger”, og under en tale for AfD’s ungdomsparti i Dresden i 2017 kritiserede han holocaustmindesmærket i Berlin som et ”monument af skam” og efterlyste en ”180 graders vending” i Tysklands ”latterlige” erindringspolitik, som har givet tyskerne selvforståelsen af at være et ”fuldstændigt besejret folk”.
Partiformand Alexander Gauland, som flere gange har forsvaret Björn Höcke, har omtalt de 12 år under Hitler som en fugleklat i tysk historie.
”Det gamle had bliver stadig mere salonfæhigt,” konkluderer efterretningstjenestens Thomas Haldenwang.
”Grænsen for det, man kan sige, forskubbes til fordel for antisemitterne,” uddyber han.
Efterretningschefen kritiserer også samfundet som sådan for at acceptere en ”kultur, hvor man kigger væk og vender det døve øre til”.
”Hvis nogen siger ’din jøde’ som et skældsord i skolen, opfordres elever eller lærere til at skride ind og gøre det klart: ’Jeg vil ikke tolerere sådanne ytringer’,” siger han.
I 2018 advarede formand for Det Tyske Lærerforbund (DL) Heinz-Peter Meidinger om, at skoler med en høj andel af elever med indvandrerbaggrund i stigende grad var plaget af trusler mod jødiske elever. Tyske medier berettede dengang, at en jødisk pige på en skole i Berlin var blevet truet på livet af muslimske klassekammerater, ”fordi hun ikke tror på Allah”.
Ifølge den tyske efterretningstjeneste dyrker islamister i Tyskland en ”antizionistisk antisemitisme”, som legitimerer had mod jøder gennem modstand mod Israel.
”Fjendebilledet ’jøden’ udgør en væsentlig fællesnævner i ideologien hos alle islamistiske grupper,” lyder det.
På den yderste venstrefløj finder man ”ikke decideret antisemitiske, men snarere antisraelske holdninger” samt trusler om at ville myrde ”zionister”, konkluderer rapporten.