Tysk gennembrud kan falde til jorden med et brag

De tyske socialdemokraters formand, Martin Schulz, får med gårsdagens foreløbige forhandlingsresultat i hånden uhyre vanskeligt ved at overbevise baglandet om at indlede regeringsforhandlinger med kansler Angela Merkel

Stod det til 31-årige Lajos Pistorius fra Berlin, skulle de tyske socialdemokrater holde sig langt væk fra regeringsforhandlinger med forbundskansler Angela Merkels kristeligt demokratiske CDU og dets søsterparti CSU. Han er et af de mange SPD-medlemmer, som er vrede over gårsdagens melding om et ”gennembrud” efter ugelange sonderinger om et nyt regeringssamarbejde mellem Merkels konservative union og Martin Schulz’ SPD.

SPD bør gå i opposition, sådan som partiformand Schulz bebudede efter partiets katastrofale valg i september, mener Pistorius. Også selvom Tysklands omdømme som EU’s stabile anker vakler under fraværet af en regering godt tre måneder efter valget.

”Jeg er virkelig skuffet over, at Schulz har åbnet for at tale med Merkel. Det ser ikke ud til, at det vil føre til nogen forandring i forhold til den nuværende store koalition. Partiet vil blot blive yderligere kvalt i endnu en Merkel-domineret regering. Der er ingen diskussion om socialdemokratiske idealer eller en større vision for Tyskland. Bare mere af det samme skidt,” siger berlineren, som har været medlem af SPD siden 2005 – samme år, som Merkel kom til magten.

Man kunne ellers næsten mærke det lettelsens suk, der i går bredte sig blandt tyske medier og politikere efter gennembruddet i sonderingerne mellem CDU/CSU og SPD.

Tyskland har befundet sig i efterkrigstidens mest usikre og uforudsigelige politiske situation, efter at det første langvarige forsøg på at lande en regering mellem CDU/CSU, det liberale FDP og miljøpartiet De Grønne brød sammen i november. Optimismen fra SPD-formand Martin Schulz kunne nu tyde på, at den usikre tid er forbi.

”Jeg synes, at vi har opnået fremragende resultater,” sagde han i går under præsentationen af den 28 sider lange forhåndsaftale, som er resultatet af de afsluttende 24 timers maratonforhandlinger med de konservative unionspartier.

Men Schulz skal ikke glæde sig for tidligt. Søndag i næste uge skal baglandet på en ekstraordinær SPD-kongres stemme om, hvorvidt partiet skal indlede egentlige regeringsforhandlinger med CDU/CSU. Store dele af partiet er ligesom Lajos Pistorius skeptisk, og ungsocialisternes formand har højlydt blæst til kamp mod en ny stor koalition.

Ser man på nogle af de centrale socialdemokratiske mærkesager i aftalen herunder skatte- og flygtningepolitikken, står Merkels konservative union desuden med den stærkeste hånd. Det vurderer Thorsten Faas, professor i politisk sociologi ved Det Frie Universitet i Berlin.

SPD har fået indrømmelser på nogle områder, herunder ønsket om at styrke EU og eurozonen. Men topskatten på 42 procent, som SPD ønskede hævet til 45 procent, bliver der ikke rørt ved. Socialdemokraternes ønske om at give flygtninge med begrænset opholdstilladelse ret til familiesammenføring bliver også i første omgang suspenderet, og når en ny lov på området bliver vedtaget, bliver familiesammenføringen begrænset til 1000 mennesker om måneden.

Det bliver uhyre vanskeligt for Schulz at overbevise baglandet om at give grønt lys til regeringsforhandlinger, siger professor Thorsten Faas:

”Det er svært at få øje på en gylden godbid, som han ville kunne præsentere ved den kommende kongres.”

Hvis partierne overhovedet når frem til forhandlingsbordet, skal et efterfølgende resultat også til urafstemning blandt SPD’s medlemmer. Glipper forhandlingerne, har Merkel allerede sagt, at nyvalg er at foretrække frem for en mindretalsregering. Af hensyn til politisk stabilitet har landet nemlig siden nazi-regimets sammenbrud haft tradition for stærke flertals-regeringer.

Den største bekymring hos SPD-medlem Lajos Pistorius er imidlertid, om partiet vil gå til grunde under magtkampe efter Schulz’ kursskifte om regeringssamarbejdet.

”Schulz er stadig populær, men mange har også blot medlidenhed med ham, og han har ikke nogen solid magtbase i det politiske Berlin,” siger han.