I løbet af to år har klimabevægelsen Fridays for Future (FfF) opnået heltestatus i store dele af Vesten, grundlæggeren, Greta Thunberg, har været nomineret til Nobels Fredspris, og de demonstrerende skole- og gymnasieelever har fået toppolitikere til at diskutere miljø, klima og grøn omstilling. Men helteglansen er for længst gået af Fridays for Future, for de unge klimaaktivister har meget lidt med virkeligheden at gøre, mener den 23-årige tyske universitetsstuderende Clemens Traub, som tidligere var glødende tilhænger af bevægelsen.
Ja, faktisk er Fridays for Future ifølge den unge tysker blevet så skadelig for den ellers så vigtige klimakamp, at han så sig nødsaget til at skrive bogen ”Future for Fridays? Streitschrift eines jungen ’Fridays-for-Future’-Kritikers” (Fremtid for fredage? Stridsskrift af en ung ’Fridays for Future’-kritiker).
”I begyndelsen var jeg begejstret. Jeg havde følelsen af at stå på den rigtige side. Det var storartet at gå på gaden med tusindvis af mennesker og være del af en bevægelse, som faktisk mente, at man kunne redde vores planet,” siger Clemens Traub.
”Men det gik op for mig, at bevægelsen lever i sin egen lille verden, som ikke har noget at gøre med den verden, man møder uden for gymnasierne og universiteterne. Hvis man vil noget med klimakampen, bliver man nødt til at få støtte fra den brede befolkning. Men Fridays for Future gør det modsatte. Bevægelsen består af privilegerede unge, som ikke har nogen fornemmelse for andre menneskers liv, og som ikke er villige til at indgå nogen form for kompromis, men i stedet skubber folk fra sig ved at udskamme dem,” siger han.
Clemens Traub studerer statskundskab i storbyen Mainz i den sydvesttyske delstat Rheinland-Pfalz, og erkendelsen af, at Fridays for Future gør mere skade end gavn, voksede frem, da han under sine studier besøgte sin familie i den landsby, han kommer fra.
”Det var lidt af et kulturchok, for jeg følte, at jeg stod mellem to verdener, som intet havde med hinanden at gøre. I min hjemby betragter man Fridays for Future som elitær og virkelighedsfjern. Tidligere afskrev jeg den slags holdninger som tegn på, at folk på landet ikke var tilstrækkeligt informeret – det er en typisk udelukkelsesmekanisme blandt Friday for Future-tilhængere. I dag vil jeg give folk i min hjemby ret,” siger han og kalder det en ”fødselsfejl” ved bevægelsen, at 90 procent af tilhængerne enten har eller er ved at tage en gymnasial uddannelse.
”Mange af aktivisterne lever indesluttet i deres storbyliv og er blinde for, at de er privilegerede. De er blinde for, at klimabeskyttelse er et emne, der primært optager mennesker, for hvem det går godt i livet,” siger han.
De fleste mennesker ved godt, at klimabeskyttelse er et vigtigt emne, mener Clemens Traub.
”Men folk bliver frastødt, når de får en løftet pegefinger af unge mennesker og bliver kaldt for klimasyndere, fordi de kører diesel-bil eller ikke har råd til at købe den dyreste økologiske bøf. Der, hvor jeg kommer fra, kan man ikke leve uden en bil, og mange har ganske andre bekymringer end øko-bøffer, såsom hvordan de skal tjene penge nok til at kunne betale deres regninger,” siger han.
Flere episoder har overbevist ham om, at det er på tide med et opgør med Fridays for Future. Sidste år deltog Clemens Traub i en demonstration mod et kulkraftværk i det østtyske Lausitz-område. Mange af hans medstuderende var ligeledes rejst fra Vesttyskland til regionen for at demonstrere.
”Jeg ved godt, at kulkraftværker er en af vor tids største miljøsyndere. Men på den modsatte side befandt sig tusindvis af mennesker, som frygtede meget hurtigt at miste deres arbejdsplads og livsgrundlag. Jeg var forundret over, hvor ekstremt usolidarisk demonstranterne opførte sig. Der var ikke den mindste medfølelse med de mennesker. Jeg diskuterede det med mine medstuderende og mødte meget arrogante holdninger. De sagde for eksempel: ’Det er ikke noget problem, for de mennesker får arbejdsløshedsunderstøttelse, når de mister deres job’. Det fortalte mig noget om, hvor hjerteløs man er blevet i min venskabskreds. De vil redde planeten, men mennesker er totalt ligegyldige for dem,” siger han.
Ligeledes opstod der en diskussion mellem studerende og kantinepersonalet på hans universitet om kantinens brug af plastic-service. De studerende, som ønskede servicet afskaffet, var ifølge Traub ”ekstremt nedladende” over for kantine-medarbejderne.
”FfF er blevet så fanatisk i sin kamp for miljø og klima, at man har mistet enhver medfølelse med anderledestænkende,” mener han.
Er klimakampen ikke vigtig?
”Absolut. Jeg er lige så overbevist en klimaforkæmper som før. Jeg ville også gå med til deres demonstrationer, hvis de forsøgte at invitere mekanikere og landmænd og fabriksarbejdere med og formåede at forene frem for at splitte folk. Hvis klimabevægelsen skal have en fremtid, må den blive en social bevægelse, som inkluderer alle, og man må tænke klimapolitik på en måde, som faktisk kan forenes med folks hverdag.”
Hvad skal Fridays for Future så gøre anderledes?
”De skal ud af deres komfortzone. De besøger storbyens universiteter, gymnasier, caféer, teatre, hvor de ved, at de vil blive modtaget med klapsalver. Det er trygt og godt, for alle deler samme verdensbillede. Men de skal i langt højere grad derud, hvor folk tænker anderledes – ud på landet, ud i småbyerne, besøge håndværker-uddannelser, tale med folk, som arbejder ved samlebånd på bilfabrikker,” siger Clemens Traub.
Han understreger, at han ikke har noget imod akademikere, hans egen far er jurist, man bør blot være bevidst om egne privilegier. Men mange unge klimaaktivister betragter sig selv som utilpassede outsidere, selvom de i virkeligheden profiterer af det kapitalistiske system, de kritiserer, mener den statskundskabsstuderende.
”Mange aktivister ser sig som rebeller, som kæmper mod undertrykkelse, men langt de fleste ved dybest set godt, at det går dem godt. De har velstillede familier, er ved at tage en god og gratis uddannelse, får formentlig et godt job, har stærke netværk. De behøver ikke være angste for fremtiden,” siger han.
”De profiterer mere end nogen anden af vores kapitalistiske system. Derfor virker det forløjet, når de taler om at omstyrte vores system. Prøv at spørge en samlebåndsarbejder på en bilfabrik, om han drømmer om et systemisk sammenbrud? Jeg kan slet ikke med dette sværmeri om at ville afskaffe kapitalismen,” siger Clemens Traub, som er medlem af det socialdemokratiske regeringsparti SPD.
Fridays for Future dyrker en dommedagsretorik, som stik imod bevægelsens erklærede hensigt virker lammende i forhold til at afhjælpe klimaproblemer, mener Clemens Traub. Tysklands forbundspræsident, Frank-Walter Steinmeier, har også advaret om denne dommedagsretorik, som blandt mange aktivister går hånd i hånd med en skepsis over for de demokratiske partiers evne til at afhjælpe klimaforandringer. Eksempelvis sagde Fridays for Futures dengang 16-årige svenske grundlægger, Greta Thunberg, under en FN-klimakonference i Polen i 2018:
”Hvorfor skulle jeg studere for en fremtid, der måske snart ikke længere eksisterer, når ingen gør noget for at redde den fremtid?”
”Denne forestilling om klima-apokalypsen lammer vores evne til at tænke kreativt,” mener Clemens Traub.
”Og vi bliver nødt til at tænke kreativt, hvis Tyskland skal blive en grøn økonomi og et slags forbillede for andre lande,” siger han.
Kan man reformere Fridays for Future?
”Jeg håber det, men er noget pessimistisk. Jeg har en følelse af, at folk som Greta Thunberg meget bevidst søger det store show og dyrker de apokalyptiske billeder, som skaber opmærksomhed i medierne. Jeg vil klimabevægelsen det bedste, derfor har jeg skrevet min bog, men nogle mennesker synes at føle sig personligt fornærmet af min kritik,” siger Clemens Traub og tilføjer, at han ofte bliver betegnet som ”forræder” af klimaaktivister, og at nogle af hans bekendte ikke længere vil have noget med ham at gøre.
Han ser klimadebatten som del af en større splittelse mellem unge akademikere i tyske storbyer og lønmodtagere i mindre byer og landområder.
”Der er mennesker, som føler, at de skal arbejde meget hårdt for at få hverdagen til at hænge sammen, og som samtidig oplever, at de ikke værdsættes i det politiske liv eller samfundet. De føler, at vi unge og veluddannede får meget opmærksomhed, at der er et enormt beredskab til at gøre noget ved vores bekymringer, at personer som Greta Thunberg bliver inviteret indenfor hos den tyske kansler, mens de ikke bliver hørt. Det er for mig at se en af grundene til, at populismen har haft succes de senere år, og den kritik kan politikere ikke sidde overhørig,” siger han.