Tysklands fortid som kejserrige, kolonimagt, nazistisk voldsherredømme og for østtyskernes vedkommende kommunistisk diktatur trækker dybe spor op til i dag. Tyskerne er nærmest konstant i færd med at komme overens med fortiden, og i den vesttyske storby Düsseldorf går man særdeles konkret til værks. Et udvalg har i halvandet år gransket 645 navne på pladser og gader i byen for at se, om nogle navne er uforenelige med et demokrati. Udvalget anbefaler nu byrådet at ændre 12 navne, som er belastede af en nazistisk eller kolonialistisk fortid, skriver Westdeutsche Zeitung.
Beslutningen lægger sig i forlængelse af sydtyske Freiburg, hvor et udvalg for fire år siden anbefalede at navngive 12 gader på ny, herunder en gade opkaldt efter den tyske filosof Martin Heidegger, som var medlem af nazistpartiet frem til regimets sammenbrud.
Gaderne i Düsseldorf har udvalget inddelt i kategorierne ”stærkt belastet”, ”delvist belastet” og ”ubelastet”. Et af de mest prominente navne, som anbefales ændret, er gaden opkaldt efter bilproducenten Ferdinand Porsche. Bilfabrikanten fik titel af SS-Oberführer (kommandant) og var Hitlers ”yndlingskonstruktør” af motorkøretøjer, forklarer udvalgsmedlem Bastian Flehrmann til samme avis. Som leder af Volkswagen udvidede Ferdinand Porsche koncernen til våbenfabrik. 70 procent af arbejdskraften var tvangsarbejdere, som blandt andet blev hentet fra Auschwitz efter Porsches ønske.
”For os var den afgørende faktor hele tiden, hvordan personlighederne ud-viklede sig, og hvordan de distancerede sig fra deres tidligere gerninger,” siger Bastian Flehrmann.
Derfor anbefaler udvalget for eksempel ikke at ændre en gade opkaldt efter feltmarskal Erwin Rommel fra Anden Verdenskrig, eftersom han var medvidende om attentatforsøget mod Hitler i 1944, og det regnes til hans ære. Rommel er i stedet sammen med 25 andre navne placeret i mellemkategorien ”delvist belastet”, hvor navnet får lov til at blive, men udstyres med en forklaring.
Både komponisten Hans Erich Pfitzner og Hitlers yndlingskomponist Richard Wagner var ”glødende antisemitter”, men kun Pfitzner anbefales fjernet, for ”han bevidnede holocaust og holdt alligevel fast i nazismens mål”, siger Flehrmann. Wagner går fri, idet et bysamfund skal kunne udholde visse minder, lyder forklaringen.
Düsseldorf er hovedstad i den folkerigeste delstat, Nordrhein-Westfalen, og anbefaler alle tyske byer at følge sit eksempel. Dermed kan opgøret med belastede navne i Düsseldorf bane vej for ændringer i det øvrige Tyskland, bemærker Frankfurter Allgemeine Zeitung. Det er dog en farlig vej at gå, for dommen over gadenavne i Düsseldorf er præget af vilkårlighed, kritiserer avisens kommentator Patrick Bahners.
”Når selv Hitler-statens øverste kulturfunktionær regnes for kun delvist belastet, hvem skal så overhovedet væk?”, skriver han med henvisning til, at et nazi-koryfæ som skuespilleren Gustaf Gründgens får lov til at beholde sin plads i byen.
En af de betydeligste arkitekter under Det Tredje Rige, Wilhelm Kreis, som talte om ”ikke-tyske og jødiske elementer” og om at ”eliminere sådanne skadedyr”, får også lov til at blive, mens den temmelig ukendte digter Börries von Münchhausen, som plejede antisemitiske tanker i sine digte, anbefales fjernet fra navneskiltene.
Det falder også i øjnene, at 6 ud af 12 navne, som anbefales ændret, er fra den tyske kolonitid i Afrika, selvom denne gruppe kun udgør en lille del af alle de undersøgte gader. Et tegn på, at udvalget er gået langt strengere til værks over for kolonitiden end over for nazitiden, mener Patrick Bahners.
”Düsseldorf har gennemført et pilotprojekt, som viser, hvordan dette ikke skal gøres. Fjernelsen af gadeskilte skal begrænses til åbenlyse tilfælde, hvor ingen ønsker at have noget med navnets bærer at gøre, så snart man erfarer, hvad vedkommende har gjort,” skriver han.
Det er ikke første gang, at en tysk by vælger at ændre gadenavne. I 2018 besluttede hovedstaden, Berlin, sig for at ændre navne knyttet til grusomheder begået under den tyske besættelse af Namibia 1884-1919. Tidligere har Berlin også ændret gader navngivet efter blandt andre de sovjetiske diktatorer Vladimir Lenin og Josef Stalin.