Tysk lempelse af dødshjælp kan påvirke dansk debat

Mennesker har ret til hjælp til at begå selvmord, lyder det i en skelsættende dom fra Tysklands forfatningsdomstol. Stærkt bekymrende, mener kirkeledere. Dommen kan få betydning for dansk debat, for Tyskland er hidtil blevet set som bolværk mod dødshjælp, mener forsker

"Tyskland er for mange blevet betragtet som et bolværk mod den tendens, vi ser i andre lande til at tillade assisteret selvmord eller aktiv dødshjælp,” siger Morten Dige, lektor i etik og moralfilosofi ved Aarhus Universitet. Modelfoto.
"Tyskland er for mange blevet betragtet som et bolværk mod den tendens, vi ser i andre lande til at tillade assisteret selvmord eller aktiv dødshjælp,” siger Morten Dige, lektor i etik og moralfilosofi ved Aarhus Universitet. Modelfoto. Foto: Jenny Sturm/Panthermedia/Ritzau Scanpix.

Tyskerne lever i smertelig erindring om nazisternes massedrab på personer med handicap og andre, som Hitlers regime fandt ”uværdige til liv”. Derfor vækker det opsigt, at forfatningsdomstolen i Karlsruhe nu fastslår, at mennesker har ret til at få hjælp til at begå selvmord. En tysk lov fra 2015 forbyder ”kommercielle parter” at assistere eksempelvis uhelbredeligt syge med at begå selvmord, men denne lov strider mod den tyske grundlov, fastslår forfatningsdomstolen. Patienter har ret til en ”selvbestemt død”, siger domstolens præsident, Andreas Vosskuhle.

”Denne ret omfatter friheden til at tage sit eget liv, at søge hjælp fra en tredjepart til dette formål og – så vidt det tilbydes – at gøre brug af denne,” siger han ifølge flere medier.

Siden 2015 har professionel hjælp til selvmord været ulovligt i Tyskland og kunnet give op til tre års fængsel. En domstol i Leipzig har skabt forvirring om loven, da den i 2017 afgjorde, at staten i ekstreme tilfælde af sygdom og lidelse ikke må nægte mennesker adgang til dødbringende medicin. Landets kristeligt demokratiske sundhedsminister, Jens Spahn, har dog hidtil nægtet adgang til dødbringende medicin.

Men det vil nu blive ændret, mener den socialdemokratiske sundhedsordfører, Bärbel Bas.

”Jens Spahn bliver nu nødt til at opgive sin modstand mod at udlevere den nødvendige medicin,” siger hun ifølge nyhedsbureau dpa.

Seks sagsøgere, heriblandt patienter, læger og foreninger, der støtter aktiv dødshjælp, står bag anmodningen til forfatningsdomstolen om at omstøde loven. Omvendt har den tyske lægeforening advaret mod at legalisere assisteret selvmord, ligesom afgørelsen modtages med den ”største bekymring” af tyske kirkeledere.

”Vi frygter, at tilladelsen af organiserede tilbud til selvmord på subtil vis kan lægge pres på gamle eller syge mennesker til at gøre brug af sådanne tilbud,” skriver formand for den tyske katolske bispekonference kardinal Reinhard Marx og formand for den største sammenslutning af protestantiske kirker biskop Heinrich Bedford-Strohm i en meddelelse.

I Danmark er assisteret selvmord og aktiv dødshjælp ulovligt, men den tyske afgørelse vil udfordre de danske forbud. Det mener Morten Dige, lektor i etik og moralfilosofi ved Aarhus Universitet, hvor han blandt andet forsker i medicinsk etik.

”Jeg kan godt forestille mig, at dommen får betydning for den danske debat, for Tyskland er for mange blevet betragtet som et bolværk mod den tendens, vi ser i andre lande, til at tillade assisteret selvmord eller aktiv dødshjælp,” siger han.

Ifølge Morten Dige er dommen ”en ny måde at fortolke beskyttelsen af menneskelig værdighed på i Tyskland”.

”Forfatningsdomstolen er ellers meget restriktiv i sin tolkning af beskyttelsen af menneskelig værdighed, som er et princip, der optræder i den tyske grundlov. I Belgien og Holland har debatten handlet meget om selvbestemmelse. Men her signalerer den tyske domstol, at retten til selv at beslutte, at man ikke vil leve under voldsomme smerter og lidelser, også har med værdighed at gøre.”

Morten Dige påpeger, at Tyskland dermed åbner for assisteret selvmord, men ikke for aktiv dødshjælp. Det vil sige, at det skal stå helt klart, at det er personens egen aktuelle beslutning at ville dø.

Omvendt har man i Holland oplevet tilfælde af aktiv dødshjælp, hvor en svært senil har udtrykt ønske om at dø, men hvor det siden er blevet uklart, hvad personen ønskede.

Morten Dige påpeger, at det med den tyske dom står politikere frit for at lovgive på området.

”Vi vil nok se en regulering af assisteret selvmord, så det for eksempel begrænses til folk, der er uhelbredeligt syge. Lovregulering forekommer mig som den rigtige tilgang, hvis man anerkender, at assisteret selvmord og aktiv dødshjælp hverken er moralsk udelukket eller relativt uproblematisk,” siger han.

Men dommen skal ikke bruges som argument for assisteret selvmord eller aktiv dødshjælp i Danmark, mener formand for Det Etiske Råd, overlæge Anne-Marie Axø Gerdes.

”Vi skal holde fast i vores lovgivning. Jeg forstår godt bekymringen fra dem, der frygter, at en ændring af lovgivningen ville føre til en glidebane. Når folk taler for aktiv dødshjælp og assisteret selvmord, tror jeg, at det i mange tilfælde skyldes manglende kendskab til de muligheder, vi har i Danmark. Vi har gode muligheder for at give smertelindrende behandling til uhelbredeligt syge, og det skal vi holde fast i,” siger hun.