Tysk politi i omfattende razzia: Moské mistænkes for forbindelse til Hizbollah

Myndighederne i Tyskland har ransaget flere end 50 bygninger. Nu skal det afklares, om et islamisk center samarbejder med Hizbollah-bevægelsen

Tysk politi står foran Imam Ali Moskéen, også kendt som Den Blå Moské, i Hamborg i forbindelse med ransagningerne om morgenen den 16. november.
Tysk politi står foran Imam Ali Moskéen, også kendt som Den Blå Moské, i Hamborg i forbindelse med ransagningerne om morgenen den 16. november. Foto: Fabian Bimmer/Reuters/Ritzau Scanpix.

Længe har de tyske myndigheder og politikere mistænkt Imam Ali-moskeén i Hamborg og dens hovedsponsor Det Islamiske Center for at have forbindelser til regimet i Iran.

Her til morgen har politiet gennemført over 50 ransagninger i syv tyske delstater, efter at flere landspolitikere har opfordret til et forbud mod Det Islamiske Center, navnlig efter Hamas’ angreb i Israel den 7. oktober. Det skriver flere tyske medier.

Formålet med ransagningerne er ifølge nyhedsbureauet DPA at undersøge, hvorvidt centret samarbejder med den iranskstøttede Hizbollah-bevægelse i Libanon, som er forbudt i Tyskland. 

“Især nu, hvor mange jøder føler sig særligt truet, gælder det, at vi generelt ikke tolererer islamistisk propaganda eller antisemitisk og anti-israelsk holdninger,” siger Tysklands indenrigsminister, Nancy Faeser, fra partiet SPD.

Under ransagningerne har politiet indsamlet computere, mobiltelefoner og dokumenter, som nu skal undersøges.

Det Islamiske Center selv har ad flere omgange afvist påstandene om, at det skulle have en tilknytning til det iranske styre og Hizbollah. Ifølge Der Spiegel har organisationen udtalt, at “den fordømmer alle former for vold og ekstremisme og altid har slået til lyd for fred, tolerance og interreligiøs dialog”.

Der findes dog allerede beviser for, at det ikke holder vand, lyder modsvaret fra myndighederne, som refererer til en bog med titlen “Den islamiske stat”, der er udgivet på tysk af Det Islamiske Center. Forfatteren er den tidligere religiøse leder i Iran, Khomeini, og i bogen opfordres der blandt andet til stening for utroskab og hængning af homoseksuelle.

Allerede i 2022 udviste myndighederne i Hamborg en ledende figur i Det Islamiske Center fra Tyskland med den begrundelse, at han havde bånd til Hizbollah.

Herhjemme bærer en moské samme navn som den, der er omdrejningspunktet i sagen i Tyskland, nemlig Imam Ali Moskéen i København.

Selvom den shiitiske moské gentagende har afvist at skulle have forbindelser til det iranske styre, viste en aktindsigt i 2019, at foreningen bag moskéen, Ahlul Bait, selv havde skrevet i vedtægterne, at den var “underlagt” Irans åndelige leder. Det skrev Jyllands-Posten.

Den del af vedtægterne kiggede Kirkeministeriet på med undren, da de blev sendt til godkendelse tilbage i 2002, og derfor blev den streget. Efter det godkendte ministeriet, at foreningen Ahlul Bait kunne blive oprettet som trossamfund i Danmark.

Den daglige leder af Imam Ali Moskéen afviste, at ayatollah Khameini skulle diktere, “hvordan islam skal promoveres, eller hvad der skal føres af politiske interesser i Danmark”, sagde han til Jyllands-Posten.

Eksperter har i Kristeligt Dagblad tidligere beskrevet, at blandt andet Imam Ali Moskéen har modtaget donationer fra lande i Mellemøsten, herunder Iran.