Dirk Denkhaus, en ung brandmands-praktikant fra den vesttyske by Altena, blev hverken betragtet som politisk eller farlig. Derfor var bestyrtelsen stor, da han for nogle år siden brød ind i et hus beboet af flygtninge og forsøgte at sætte ild til det.
Spørger man de lokale indbyggere, nævner de en række velkendte problemer, som kan ligge til grund for hans forbrydelse: Byen forfalder, økonomien skranter, folk er desillusionerede, og flygtningene skaber yderligere utryghed. Men ifølge den amerikanske avis The New York Times peger de også på en årsag, som normalt ikke forbindes med vold mod flygtninge: Facebook. Dirk Denkhaus havde ifølge lokale isoleret sig i en verden af vrede og frygt, som blev fodret af rygter og ophidsede debatter fra det sociale medie, og som i sidste ende førte til vold.
Det er formentlig mere end blot spekulation. To tyske økonomer fra det britiske Warwick Universitet, Karsten Müller og Carlo Schwarz, har undersøgt alle overgreb på flygtninge i Tyskland over to år, 3335 sager i alt, og sammenholdt sagerne med hundredtusindvis af Facebook-opslag og kommentarer. Deres konklusion er klar: Facebook gør samfundsborgere mere tilbøjelige til at begå racistisk vold. Byer, hvor brugen af det sociale medie er hyppigere end gennemsnittet, oplever markant flere angreb på flygtninge.
”Angreb på flygtninge i Tyskland har formentlig mange årsager. Men vi mener, at vores resultater viser, at allerede eksisterende spændinger kan fremmes gennem brugen af sociale medier og dermed påvirke handlinger i virkeligheden,” siger Karsten Müller.
De to forskere har analyseret tyske lokalsamfund, herunder variabler såsom indkomst, demografi, politisk ståsted, medieforbrug og flygtningeantal. Og sammenfaldet mellem brugen af Facebook og graden af vold mod flygtninge gør sig gældende uanset byernes størrelse, velstand og politiske dominans.
”Det var overraskende for os, at sammenfaldet mellem brugen af sociale medier og hadforbrydelser lader til at forsvinde, når kontakten til internet eller Facebook afbrydes. Det er det hidtil tætteste, vi er kommet på at vise, at der kan være en årsagssammenhæng,” siger han.
Forskerne vurderer, at brugen af Facebook ligger til grund for cirka et ud af 10 angreb på flygtninge. Tyskland har siden 2015 taget imod flere over million asylansøgere, og asyldebatten har mere end noget andet polariseret det tyske samfund de senere år.
Pernille Tranberg, forfatter, rådgiver i dataetik og medgrundlægger af tænke-handle-tanken Dataethics, har hæftet sig ved, at rapporten er omdiskuteret, men understreger, at dens konklusioner sagtens kan være gyldige.
”Fuldstændig ligesom man kan få en viral effekt på sociale medier med en positiv historie eller et reklamebudskab, kan man få det med et negativt budskab – her vold mod flygtninge. Og ja, selvfølgelig kan eksisterende spændinger fremmes via sociale medier og dermed påvirke handlinger. Sociale medier bygger meget på følelser, og derfor kan de sandsynligvis endnu mere end traditionelle nyhedsmedier få effekt på såvel positive som negative budskaber,” siger hun.
Facebook er udviklet til at sprede indhold, der skaber så megen aktivitet blandt brugerne som muligt, og det kan ofte være indhold, der slår på frygt eller vrede, påpeger Pernille Tranberg:
”De sociale mediers algoritmer er designet til at skabe mest muligt engagement, hvad enten det er positive eller negative følelser. Jo flere klik, likes og delinger, des flere penge er der at tjene.”
Men den britiske undersøgelse lider under, at forskerne lader til at have en bestemt dagsorden med fokus på det højrenationale Alternativ for Tysklands Facebook-side og overser andre forhold, der fører til vold mod flygtninge. Det mener Jakob Linaa Jensen, chefforsker i sociale medier ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
”Jeg køber ikke, at man kan give Facebook skylden, højst at det understøtter tendenser og fænomener, som ellers også var sket på anden vis. Selvfølgelig er debatter på Facebook en del af den offentlige diskurs og kan påvirke konkrete handlinger. Det hører dog med til historien, at de officielle medier i Tyskland er ret politisk korrekte og generelt for indvandring. Så man kunne også tage den modsatte vinkel og sige, at Facebook er med til at give den del af befolkningen, der er skeptisk, ordet og skabe en mere nuanceret debat,” siger Jakob Linaa Jensen.