En 22-årig syrisk flygtning myrdede i sommeren 2016 sin kæreste med en kebab-kniv i Reutlingen i den tyske delstat Baden-Württemberg. En afvist asylsøger fra Ghana voldtog i april sidste år en kvindelig campist nær Bonn. Og en 15-årig afghansk flygtning er i øjeblikket varetægtsfængslet, mistænkt for at have stukket sin ekskæreste ihjel med en køkkenkniv i den sydvesttyske by Kandel mellem jul og nytår.
Eksemplerne har været med til at ophede flygtningedebatten i Tyskland, som siden 2015 har taget imod over en million asylansøgere. Hidtil har debatten mest været baseret på fornemmelser, men nu har forskere lavet en detaljeret undersøgelse af, om der faktisk er sammenhæng mellem øget kriminalitet og indvandring, og konklusionen i deres rapport er klar: Tyskland har med flygtningestrømmen oplevet en markant stigning i antallet af registrerede voldsforbrydelser. Rapporten, som er forfattet af forskere fra Zürichs Universitet for Anvendt Videnskab og bestilt af Tysklands familieministerium, har undersøgt kriminalstatistik i den nordtyske delstat Niedersachsen. Antallet af registrerede voldshandlinger steg her med 10,4 procent mellem 2014 og 2016, og denne stigning skyldes for 92,1 procents vedkommende flygtninge, konkluderer forskerne.
Kriminologi-professor og medforfatter Christian Pfeiffer påpeger, at migranter fra Nordafrika, som har langt sværere ved at få opholdstilladelse end flygtninge fra Syrien, Irak og Afghanistan, også står for langt flere kriminelle handlinger.
”Jeg mener, det er på høje tid, at politikerne bruger regeringsforhandlingerne på at føje et nyt perspektiv til flygtningepolitikken, nemlig ved at investere enorme summer i et hjemsendelsesprogram,” siger han til tv-kanalen ZDF med henvisning til, at der i Tyskland befinder sig tusindvis af nordafrikanere, som enten ikke har udsigt til at få asyl eller allerede er blevet afvist.
Selvom rapporten begrænser sig til én delstat, afspejler den i store træk forholdene i hele Tyskland, vurderer Christian Walburg, som forsker i migration og kriminalitet ved Münster Universitet. ”Rapporten udgør et vigtigt grundlag for en rationel debat om de problemer og risici, som opstod, efter vi tog imod så højt et antal på så kort tid,” siger Christian Walburg og peger ligeledes på en overrepræsentation af voldelig gadekriminalitet blandt indvandrere fra nordafrikanske lande, herunder tyveri, narkotikahandel og røveri.
Næst efter Tyskland er Sverige det vesteuropæiske land, der tog imod flest asylansøgere i 2015, i alt 163.000. Diskussionen om konsekvenserne tog siden fart, men i modsætning til Tyskland, Danmark og senest Norge har Sverige ikke opdateret statistik over herkomst og kriminalitet. Det har vakt stor kritik, og den venstre-grønne svenske regering er blevet kritiseret for at lukke øjnene for et alvorligt samfundsproblem. En kortlægning foretaget af avisen Dagens Nyheter sidste år viste, at 90 procent af de mistænkte og dømte i de på det tidspunkt seneste 100 skudepisoder var folk med mindst en udenlandskfødt forælder.
Andrej Kokkonen, der er ph.d. i statskundskab ved Göteborgs universitet, påpeger, at man i årevis har kendt til de problemer, som den aktuelle tyske rapport tydeliggør.
”Overrepræsentationen af indvandrere generelt har været i tydelig i mange statistikker, så det er ikke mærkeligt, at det også viser sig blandt migranter. Mange peger på, at løsningen er bedre integration, men selv for politikerne tror jeg, at det er svært at finde på tiltag, der på kort sigt kan have en reel indflydelse,” siger han.
I den svenske rigsdag er der stadig ikke flertal for at offentliggøre aktuel statistik, men for hver udenlandsk rapport, der kommer, vokser presset, mener forskeren.
”Sverige ser jo til nabolandene og ikke mindst Tyskland, der i mange år har haft en lignende flygtningepolitisk linje, så derfor gør det indtryk. Blandt vælgerne er indvandring og kriminalitet også nogle af de vigtigste temaer, så det bliver interessant at se, om valget til september kan få en indflydelse på det område,” siger han.