Under sommerens tyske valgkamp blev socialdemokraternes kanslerkandidat, Olaf Scholz, beskyldt for at kopiere den afgående kansler Angela Merkel i en grad, at han fik øgenavnet ”Merkel II”. Men når den nye forbundsregering under ledelse af Olaf Scholz godkendes i Forbundsdagen på onsdag, sættes der i høj grad punktum for Merkel-æraen. Trekløver-regeringen, som består af det socialdemokratiske SPD, miljøpartiet De Grønne og det liberale FDP, vil gøre Tyskland og Europa mere socialt, mere grønt og mere liberalt.
”Lad os vove mere fremskridt,” sagde Scholz med henvisning til den legendariske SPD-kansler Willy Brandts slogan om at ”vove mere demokrati” fra 1969, da de delegerede på en SPD-partikongres lørdag godkendte det nye regeringsgrundlag med hele 98,8 procent af stemmerne.
De 16 år under Merkel var præget af krisehåndtering, tøvende EU-politik og en pragmatisk tilgang til lande som Kina, hvor økonomiske interesser vejede tungere end menneskerettigheder. Men ifølge Scholz’ regering skal Europas økonomiske stormagt nu føre en ”mere værdiorienteret og mere europæisk” politik.
”Man kan godt tale om et lille opgør med Merkel-æraen,” siger Moritz Schramm, lektor ved Syddansk Universitet og ekspert i tyske forhold.
”Merkel var kendt for en defensiv pragmatisme, men den nye regering lægger op til en visionær EU-politik – og en mere stram linje i klimapolitikken. Merkel søgte dialog og kompromiser og forsøgte at få alle med for, at EU ikke skulle kollapse. Scholz’ regering lægger op til at stå fast på europæiske grundværdier og retsstatsprincippet. Vi kan komme til at se et Europa, der udvikler sig i forskellige hastigheder, hvor lande som Polen og Ungarn må gå deres egne veje, hvis de ikke vil være med,” siger han.
Hårdere kurs mod Rusland
Mens Merkel mødte den franske præsident Emmanuel Macrons ønske om en EU-reform med tavshed, vil Scholz’ regering ifølge det 177 sider lange regeringsgrundlag arbejde mod at gøre EU til en ”føderal europæisk forbundsstat” med egen forfatning. Regeringen bekender sig klart til Nato, og Kina kritiseres for brud på menneskerettigheder.
Mens Merkel-regeringens forhold til Kina var kendetegnet ved ”forandring gennem handel”, er den kommende grønne udenrigsminister, Annalena Baerbock, stærkt kritisk over for Kina. Europa skal ifølge Baerbock ”beskytte sig selv” mod Kinas indflydelse.
Sammenlignet med Merkel-årene er tonen også skærpet over for Rusland. Europa bør positionere sig i fællesskab over for russisk aggression og kræve en ende på ”forsøgene på at destabilisere Ukraine, på volden i Østukraine og på den folkeretsstridige annektering af Krim”, hedder det.
”Stilen over for Rusland vil blive noget hårdere,” siger Josef Schmid, professor ved institut for statskundskab ved universitetet i Tübingen.
”EU’s og Natos position som helhed er desuden ved at blive hårdere, og her rykker Tyskland igen mere ind i centrum af Europa,” siger han.
For Danmark er den nye forbundsregerings prioritering af grøn omstilling og digitalisering godt nyt, for dansk erhvervsliv har her meget at tilbyde Tyskland, påpeger Moritz Schramm.
”Men på et større plan kan der også opstå et pres på Danmark i forhold til, om Danmark vil være med i en større politisk integration i Europa, som den tyske regering lægger op til. Hvis Tyskland for eksempel vil arbejde for en fælles flygtningepolitik, skal Danmark forholde sig til, om man vil gå med eller værdimæssigt gå egne veje,” siger han.
Tyskland første kvindelige udenrigsminister, 40-årige Annalena Baerbock, vil ifølge regeringsgrundlaget føre en ”feministisk udenrigspolitik”, som skal styrke ”kvinders og pigers rettigheder, ressourcer og repræsentation i hele verden”.
”Det er mere end blot en ny etiket, der skal tilfredsstille nogle partimedlemmers behov for en særlig jargon,” siger Thomas Jäger, professor i international politik og udenrigspolitik ved Köln Universitet.
”Vi har til gode at se, om udenrigsministeriet vil prioritere initiativer i en feministisk udenrigspolitik højere i forhold til lande som Iran, Saudi-Arabien eller Afghanistan,” tilføjer han.
Indhentet af virkeligheden
Flere eksperter peger dog på, at de store linjer i tysk udenrigspolitik fortsat bliver lagt i kanslerkontoret og ikke i udenrigsministeriet. Og her er Scholz mere pragmatisk end Baerbock. Tysk udenrigspolitik vil ikke forandre sig synderligt, mener Hans Mouritzen, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, Diis.
”Partifarve betyder ingenting for tysk udenrigspolitik. Den er styret af den politiske kultur, der er fælles for alle partier og igen styret af historien, især Anden Verdenskrig. Derfor vil man fortsat holde lav profil overfor Rusland - dog med den modifikation, at man samtidig skal balancere ’høge’ og ’duer’ i det samlede EU. Derimod kan man godt forestille sig en lidt skrappere kurs overfor Kina, primært dog som led i en samlet EU-holdning,” siger han.
Virkeligheden kan indhente den nye regering, mener også Moritz Schramm.
”Kina har allerede antydet, at en tysk regering ikke skal være for konfrontatorisk, for tysk industri har meget store interesser i Kina,” siger han.