Tysk retssag skal afgøre Femern-tunnelsens fremtid

En række tyske klager blokerer for, at et af Danmarks største byggeprojekter, Femern-tunnelen, kan begynde på den tyske side. Retssag om tunnelens fremtid begynder i dag

Tunnelen er beskrevet som en ”ny port til Europa”. Men modstanden er også massiv. Blandt klagerne er miljøorganisationen Nabu, en tysk pendant til Danmark Naturfredningsforening, som betragter projektet som et ”søm til Østersøens kiste” og vurderer, at rev og sandbanker, som er hjemsted for fisk, sæler og marsvin, er i fare, hvis man anlægger tunnelen som planlagt.
Tunnelen er beskrevet som en ”ny port til Europa”. Men modstanden er også massiv. Blandt klagerne er miljøorganisationen Nabu, en tysk pendant til Danmark Naturfredningsforening, som betragter projektet som et ”søm til Østersøens kiste” og vurderer, at rev og sandbanker, som er hjemsted for fisk, sæler og marsvin, er i fare, hvis man anlægger tunnelen som planlagt. . Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix.

Femern-forbindelsen, Danmarkshistoriens største anlægsprojekt, er en temmelig tung affære. Hvert af den 18 kilometer lange undervands-tunnels 79 støbeelementer vejer 70.000 tons og kræver en fabrik i rekordstørrelse. Men byggeprojektet, som skal resultere i den længste sænketunnel i verden og forbinde Lolland med den nordtyske ø Femern, er også tungt af andre grunde. Selvom Danmark og Tyskland allerede for 12 år siden underskrev en statstraktat om en fast forbindelse mellem Lolland og Femern, er der så stor tysk modstand mod projektet, at man endnu ikke har kunnet tage det første spadestik på tysk side. Femern-projektet fik sidste år grønt lys af de tyske myndigheder, men miljøorganisationer, rederier, Femern kommune og en landmand har klaget over godkendelsen, og i dag begynder en retssag om tunnelens fremtid ved forvaltningsdomstolen i Leipzig, som har samlet alle syv klager.

”Vi ser frem til afslutningen af den tyske domstolsproces og er velforberedt på en række scenarier,” siger Lars Friis Cornett, vicedirektør for Femern A/S i Tyskland.

Danmark står for langt størstedelen af projektet, også for finansieringen, og Femern A/S er ansvarlig for byggeriet. Transportminister Benny Engelbrecht (S) har hyldet projektet som en ”historisk beslutning” og beskrevet tunnelen som en ”ny port til Europa”. Nyhedsmagasinet Der Spiegel omtaler den danske foretagsomhed ”som en slags bekendelse til Europa støbt i beton – var det ikke for tyskerne”.

For modstanden er massiv. Blandt klagerne er miljøorganisationen Nabu, en tysk pendant til Danmark Naturfredningsforening, som betragter projektet som et ”søm til Østersøens kiste” og vurderer, at rev og sandbanker, som er hjemsted for fisk, sæler og marsvin, er i fare, hvis man anlægger tunnelen som planlagt. Femern Kommune modsætter sig, at den skal være ansvarlig for brandbeskyttelse i den tyske del af tunnelen fra byggeriets begyndelse, skriver nyhedsbureauet dpa. Og det er tvivlsomt, at de økonomiske fordele ved projektet vil være store nok til at udligne de forventede omkostninger, skrev den tyske forbundsrevision sidste år i en rapport til Forbundsdagen. Tyskerne skal blandt andet forbedre vejnettet i forbindelse med tunnel-projektet, herunder bygge en ny tunnel fra fastlandet til Femern samt udbygge motortrafikvejen på øen.

Klagerne vil ikke kunne stoppe Femern-forbindelsen, men Femern A/S kan blive bedt om at lave justeringer af projektet, som kan betyde forsinkelser og ekstra omkostninger. Der er afsat penge til uforudsete hændelser i budgettet på 52,6 milliarder kroner, der gør Femern til det største anlægsprojekt nogensinde i Danmark.

Femern-forbindelsen øger ikke alene mulighederne for et forstærket dansk-tysk samarbejde, tunnelen vil også bringe Europa og Danmark tættere sammen, hvorfor projektet nyder stor støtte fra EU, påpeger vicedirektør Lars Friis Cornett.

”Samarbejdet mellem uddannelsesinstitutioner på tværs af bæltet vil blive langt lettere, og det samme vil mulighederne for at bo i et land og arbejde i et andet, når man kan nå den anden kyst på syv minutter i tog,” siger han om tidsbesparelsen i forhold til færgeoverfarten.

Lars Friis Cornett er vokset op som tosproget i det dansk-tyske grænseland og ser på den baggrund frem til det ”nye” grænseland, der vil opstå med tunnelen, siger han.

Tyskerne har dog ikke en tilsvarende kærlighed til store infrastruktur-projekter, vurderer Der Spiegel.

”Her til lands er alle med til at betale fra begyndelsen – og irriteres over stigende omkostninger,” skriver magasinet og peger på skræmmeeksempler, herunder indvielsen af en ny storlufthavn i Berlin, som er udsat 10 år grundet korruption og dårlig ledelse.

Men selvom den tyske godkendelse ikke er på plads, fortsætter man ufortrødent arbejdet på dansk side. En stor arbejdshavn er ved at tage form i Rødby, og fra årsskiftet udvides arbejdet med anlæggelsen af den fabrik, der skal fremstille tunnelens betonelementer. Femern A/S har blandt andet planlagt et habitat til fugle, som fortrænges af arbejdet, og paddehegn med overvintrings-område til vandsalamandere og andre dyr. Maritim-arkæologer har gennemført undersøgelser i området på den danske side og har netop fundet det sidste af tre forliste krigsskibe fra Slaget i Femern Bælt i 1644.

Håbet er at påbegynde arbejdet på tysk side i 2022, og tunnelen ventes færdig i 2029. Men det afhænger af domstolens afgørelse, som ventes truffet inden nytår.