Tysk samfundsdebattør: Lad os bygge mure og hegn om EU

Den islamkritiske tyske forfatter og tidligere socialdemokratiske politiker Thilo Sarrazin blander sig i flygtningedebatten med kontroversielle forslag

Sidste år udgav Thilo Sarrazin bogen ”Den nye dydsterror”. -
Sidste år udgav Thilo Sarrazin bogen ”Den nye dydsterror”. - . Foto: Scanpix.

Det er en skrækkelig vision for mange mennesker, at EU skulle bygge mure eller sætte hegn op omkring alle sine ydre grænser for at holde flygtninge ude, men den tyske forfatter og tidligere politiker og bankchef Thilo Sarrazin har ingen problemer med den tanke.

”Mure og hegn er da slet ikke så dårlige til at kontrollere grænserne med. Det kinesiske rige udviklede sin kultur bag en 10.000 kilometer lang mur, der bestod i 1800 år. Overalt i verden har veludviklede civilisationer og kulturer beskyttet sig imod ureglementeret indvandring,” siger Thilo Sarrazin til ugeavisen Die Zeit.

Den forhenværende socialdemokrat udløste med sin bog ”Deutschland schafft sich ab” (Tyskland afskaffer sig selv) i 2010 en stor integrationsdebat i Tyskland. I bogen advarede han imod, at islam og muslimsk indvandring var ved at ødelægge det tyske samfund, og han kaldte landets integrationspolitik for mislykket.

Nu har Thilo Sarrazin i kølvandet på de store strømme af flygtninge, der søger mod Europa, givet flere interviews til tyske medier om sin holdning til islam og den aktuelle flygtningesituation.

”Alt, hvad jeg skrev i 'Deutschland schafft sich ab', er ikke bare blevet til virkelighed, det er blevet langt værre,” siger han til Die Zeit.

”Islam bliver mere og mere radikal, forskellen i niveauet på indvandrernes og tyskernes uddannelse bliver stadig større, og vi oplever fortsat, at hele bykvarterer forandrer sig mere og mere. Med den nye indvandring vil denne udvikling kun tage til, så jeg er naturligvis meget bekymret.”

Den kristeligt-demokratiske forbundskansler, Angela Merkel, har de seneste uger gang på gang gentaget, at Tyskland kan klare det store antal flygtninge.

Overraskende giver Thilo Sarrazin hende ret i dette, men siger samtidig til avisen Passauer Neue Presse om læren fra efterkrigstiden:

”Det ødelagte Tyskland har efter 1945 optaget 15 millioner flygtninge fra de tidligere tyske områder i Østeuropa og fra flere østeuropæiske lande. Det klarede man dengang. I dag sidder millioner af flygtninge i Syriens nabolande. Det er også muligt at optage dem. Naturligvis kan vi klare det. Spørgsmålet er blot med hvilken målsætning, med hvilke omkostninger og til hvilken pris.”

Efter hans mening vil prisen være alt for høj, fordi indvandrere koster langt flere penge, end de bidrager med:

”Selv hvis de et stykke tid kan udfylde et hul på arbejdsmarkedet, betyder det ikke, at flygtningene og deres familier på langt sigt vil være en finansiel fordel for Tyskland.”

I alle interviews betoner Thilo Sarrazin, at der er forskel på de mennesker, der kalder sig flygtninge. Han opfordrer EU-landene til at udvise personer fra Balkan så hurtigt som muligt, fordi de ikke er rigtige flygtninge. Syrere på flugt fra Islamisk Stat skal derimod sendes tilbage til Syriens nabolande Nordirak eller Tyrkiet, hvor de kan være i fred uden forfølgelse.

Thilo Sarrazin mener, at en af de vigtigste opgaver for nutidens politikere er at beskytte befolkningen og samfundet imod ydre farer.

”En af disse farer er en ureglementeret, kulturfremmed indvandring, der finder sted i overmål. Det er en skandale forårsaget af politisk uduelighed og fantasteri, når politikerne 30 år efter den første Schengen-aftale ikke forstår, at man kun kan fjerne intern grænsekontrol i Europa, hvis man samtidig kontrollerer de ydre grænser effektivt, hvilket også er muligt,” siger han til Die Zeit.

I interviewet giver han også et godt råd til, hvordan politikerne efter hans mening skal håndtere flygtningekrisen:

”Jeg ville opbringe hvert eneste skib i Middelhavet, og i de tilfælde, hvor der ikke var tale om handelsskibe, ville jeg bringe passagererne tilbage til præcis det sted på den afrikanske kyst, hvor de var gået om bord, og derefter ville jeg ødelægge båden. Der går med sikkerhed højst seks uger, før ingen længere vil rejse af sted, og så vil der heller ikke findes flere døde bådflygtninge.”