Tysk udenrigsminister: Religion skal bruges til at skabe fred

Trossamfund skal i stigende grad være med til at forme udenrigspolitikken, mener tysk udenrigsminister, der netop nu mødes med repræsentanter fra en række trossamfund. Danske politikere er skeptiske over for et samarbejde

”Religionerne indeholder en dyb viden om skyld, tilgivelse og forsoning, og netop derfor kan trossamfundene engagere sig i kampen for lighed og retfærdighed i samfundet. Trossamfundene tænker ikke på kort sigt, men har en lang tidsopfattelse, som netop er nødvendig i arbejdet for at skabe fred,” siger Sigmar Gabriel.
”Religionerne indeholder en dyb viden om skyld, tilgivelse og forsoning, og netop derfor kan trossamfundene engagere sig i kampen for lighed og retfærdighed i samfundet. Trossamfundene tænker ikke på kort sigt, men har en lang tidsopfattelse, som netop er nødvendig i arbejdet for at skabe fred,” siger Sigmar Gabriel. Foto: Britta Pedersen/AP/Ritzau Foto.

De seneste dage har det tyske udenrigsministerium i Berlin haft besøg af en række usædvanlige gæster: Op mod 100 imamer, rabbinere, præster og buddhistiske munke har siden i søndags deltaget i en stor international konference med titlen Religionernes fredsansvar.

Det er den tyske udenrigsminister Sigmar Gabriel, der har indkaldt til konferencen, der officielt blev åbnet i går og slutter i dag. Udenrigsministeren vil med det store arrangement slå et slag for, at politikere verden over fremover bruger religionerne som fredsstiftere, og på konferencen blev det blandt andet diskuteret, hvordan tysk udenrigspolitik kan være med til at styrke trossamfundenes fredspotentiale.

”Man begår en stor fejl, hvis man kun betragter religion som årsag til, at konflikter opstår, for dermed overser man den positive kraft, som religionerne også indeholder. De er i stand til at overvinde angst og skabe tillid til barmhjertighed, og de får os til at videregive denne barmhjertighed til vores næste,” skrev Sigmar Gabriel i den tyske avis Der Tagesspiegel i lørdags forud for konferencen.

Ifølge Sigmar Gabriel er mange af de konflikter, der finder sted i verden, i virkeligheden politiske eller økonomiske kriser, hvor religion blot misbruges ”som et figenblad” til at begå grusomme forbrydelser.

”Religionerne indeholder en dyb viden om skyld, tilgivelse og forsoning, og netop derfor kan trossamfundene engagere sig i kampen for lighed og retfærdighed i samfundet. Trossamfundene tænker ikke på kort sigt, men har en lang tidsopfattelse, som netop er nødvendig i arbejdet for at skabe fred,” siger han.

Selvom mange kirker i Europa oplever et medlemstab, er Sigmar Gabriel overbevist om, at religionerne globalt set i stigende grad vil få indflydelse på samfund og politik fremover. Han betegner religion som grænseoverskridende, og netop derfor ønsker han, at landene skal gå væk fra kun at drive udenrigspolitik imellem stater. I stedet bør de ifølge den tyske udenrigsminister satse mere på, at samfundene blandt andet via religionerne kommunikerer mere sammen.

Matthias Drobinski, der er religionsekspert ved den tyske avis Süddeutsche Zeitung, mener, at ministerens konference og tanker er bemærkelsesværdige.

Der er så sandelig tale om en helt ny politisk udvikling. Ministerierne i Tyskland – og ikke mindst udenrigs- og udviklingsministerierne – opdager i stigende grad, at religion er en meget vigtig faktor, når det drejer sig om fred, udviklingssamarbejde og samfundsmæssig udvikling, og netop derfor vokser også forståelsen af, at det er godt at have de rigtige kontakter og samtalepartnere,” siger Matthias Drobinski.

Han peger på, at det ganske vist er en udvikling, som diskuteres meget internt i ministerierne. Et argument, ifølge nogle kritikere, er, at den religiøse neutralitet nu er i fare. Andre frygter, at nogle stater, især når det drejer sig om udviklingsbistand, måske kan være så problematiske, at det ikke ville være godt, hvis den tyske stat tog bestemte grupper i disse samfund til indtægt for sine holdninger.

”Det er to argumenter, der bør tages hensyn til, men bortset fra det, mener jeg, at politikerne er ved at komme til en meget rigtig erkendelse: Når dialogen – både indenrigspolitisk med forskellige grupper såvel som på verdensplan med forskellige stater – virkelig skal gå i dybden, må man ikke udelukke den religiøse dimension,” siger han.

Ifølge Sigmar Gabriel har politikerne ved hjælp af kirkerne og trossamfundene flere og bedre muligheder for at analysere og handle i konflikter, end hvis landene udelukkende driver udenrigspolitik på regeringsniveau.

”Kirkerne og trossamfundene er del af en kulturel intelligens, som vi har brug for, hvis vi skal forstå andre samfunds drømme og traumer. Derfor vil vi med konferencen også forsøge at skabe et netværk, som både skal kunne forebygge konflikter og samtidig danne basis for, at samtaler kan finde sted dér, hvor problemerne rent faktisk eksisterer. Der er tale om en ny orientering af vores kultur- og udenrigspolitik væk fra en udenrigspolitik imellem stater hen mod en udenrigspolitik imellem samfund,” skriver Sigmar Gabriel i Der Tagesspiegel.

Herhjemme erkender udenrigsordfører for De Konservative, Naser Khader, også, at religion spiller en stadig større rolle i udenrigspolitikken. Han vil derfor ikke afvise en lignende konference i Danmark, men vil først afvente erfaringerne fra Tyskland. For ham er det dog vigtigt, at det ikke er radikale religiøse ledere, som repræsenterer et mindretal, som får en indbydelse.

”Jeg er spændt på, hvad der kommer ud af konferencen, men spørgsmålet er, hvilke religiøse samfund man skal samarbejde med,” siger han.

Venstres udenrigsordfører Michael Aastrup Jensen ser dog ikke en lignende konference for sig i det danske udenrigsministerium. Men han understreger, at et internationalt samarbejde på tværs af religioner er et vigtigt værkstøj, som man også benytter sig af fra dansk side i det udenrigspolitiske arbejde.

”Vi arbejder primært igennem forskellige ngo’er, som har den rette ekspertise og erfaring, men jeg tror ikke, at en stor forkromet konference vil gavne noget,” siger han.8