De tyske kristendemokraters partihovedkvarter, Konrad-Adenauer-Haus i Berlin, var på valgdagen søndag prydet af et stort banner med billederne af partiets længst siddende og mest markante kanslere – Konrad Adenauer, Helmut Kohl og Angela Merkel – samt Armin Laschet. Var det udtryk for hybris eller en naiv ønskedrøm? Kritikere vil nok sige en blanding, for det er tvivlsomt, at den 60-årige CDU-formand Laschet får mulighed for at træde i sine forgængeres store fodspor.
Ifølge det endelige valgresultat er de kristendemokratiske unionspartier CDU/CSU med 24,1 procent af stemmerne gået hele 8,9 procentpoint tilbage og har fået en historisk vælgerlussing. Uden Angela Merkel som populært trækplaster har mange af de vælgere, som hun i sine 16 år med sin pragmatiske kurs fik lokket til, vendt CDU ryggen igen. Et parti, som i sin selvopfattelse har patent på magten, og som igennem årtier fik over 40 procent af stemmerne, men som efter Merkel-årene står uden nogen klar, konservativ profil.
Ifølge tv-stationen ARD' har CDU mistet omkring 1,4 millioner vælgere til det socialdemokratiske SPD. Med omkring 25,7 procent er socialdemokraterne gået 5,2 procent frem og har gjort et overraskende comeback efter at have været sendt til tælling igennem samtlige af Merkels regeringsår. Nogen klokkeklar valgsejr er der dog heller ikke tale om.
Belært af deres omskiftelige og blodige historie holder tyskerne af stabilitet, tryghed og forudsigelighed, men nu da den fortsat populære Merkel som den første kansler nogensinde frivilligt går på politisk pension, har mange vælgere forgæves spejdet efter en Merkel-arvtager, der på samme tid kunne sikre både kontinuitet og fornyelse. Det er det, SPD’s kanslerkandidat, Olaf Scholz, åbenbart bedst har kunnet formidle, både som følge af sin mangeårige regeringserfaring fra tiden som finansminister og overborgmester i Hamborg, og fordi han på næsten skamløs vis har omfavnet og efterlignet Merkel i valgkampen.
Det har heller ikke gavnet CDU/CSU, at deres afgående kansler først helt til sidst optrådte med Laschet i valgkampen. Kanslerkandidaten selv erkendte søndag aften, at ”vi ikke kan være tilfredse med resultatet”, men at han vil stille sig i spidsen for ”en fremtidskoalition, der moderniserer vores land”.
Selvom det i sidste ende skulle lykkes Laschet at få lokket det liberale FDP og De Grønne med i en regering, så viser de første vælgerundersøgelser, at det især er hans person og uheldige optræden i valgkampen, der har kostet partiet dyrt. Som kanslerkandidat har han været så konturløs og upopulær, at valgforskere mener, at vælgerne i rundspørger ikke turde stå ved at stemme på CDU, men i ly bag stemmeboksen så alligevel gjorde det.
Både Olaf Scholz og Armin Laschet vil nu prøve at danne en regering, og begge vil bejle til FDP og De Grønne, som med henholdsvis omkring 11 og 15 procent af stemmerne får afgørende indflydelse som kongemagere. For De Grønne er der tale om det bedste valgresultat nogensinde, men miljøpartiets første kanslerkandidat, Annalena Baerbock, påtog sig på valgaftenen sin del af skylden for, at det ikke rakte til mere.
I Tyskland er der ingen formelle regler for regeringsforhandlinger a la de danske dronningerunder. I 2005 havde CDU/CSU kun ét procentpoints forspring til SPD, og begge indledte dengang sonderinger til anden side, indtil det to måneder senere lykkedes Merkel at blive Tysklands første kvindelige kansler i spidsen for en stor koalition.
Det bliver især FDP’s formand, Christian Lindner, som kan afgøre regeringskabalen. Han afviser kategorisk skattestigninger og øget statsgæld og ønsker at fremme den grønne omstilling igennem mindre bureaukrati og teknologisk innovation, ikke via forbud og afgifter, som han mener, De Grønne står for. Laschet er hans drømmepartner, ”fordi han kan samle og er en garant for tillidsfuldt samarbejde”, som han har sagt i en ARD-dokumentar om valgkampen.
Men CDU’s historiske nederlag kan udløse et internt rivegilde, og Olaf Scholz vil gå efter at danne et såkaldt trafiklys-samarbejde, som i dag findes i delstaten i Rheinland-Pfalz. Men der er stor forskel på lands- og delstatspolitik, og netop på områder som social- og skattepolitikken, der hører under forbundsregeringen, er der store ideologiske forskelle på de tre partier SPD, FDP og De Grønne.
FDP-formand Lindner rakte dog i partilederrunden hånden ud til til Baerbock, så de to mindre partier vil nu i første omgang snakke sammen for at se, hvor man eventuelt kan blive enig, ligesom de tidligere har gjort på delstatsniveau i Slesvig-Holsten.
Den nyvalgte forbundsdag skal senest konstituere sig 30 dage efter valget. Hvornår de nye parlamentsmedlemmer kan vælge Tysklands niende kansler, er uvist. I 2017 tog det næsten et halvt år at danne en ny regering. Med søndagens uafgjorte resultat må både Tyskland og EU væbne sig med tålmodighed, for så længe Merkel fortsætter i spidsen for et forretningsministerium, står tysk politik stille.
Nyhedsanalysen er opdateret mandag morgen med det endelige resultat