Set i forhold til andre europæiske lande har religionsundervisningen i Tyskland en særlig status. Ifølge tysk grundlov skal alle offentlige og private skoler have religion på skemaet. De eneste skoler, der er fritaget for denne pligt, er de såkaldt konfessionsløse skoler: Det vil sige skoler, der er skabt på det koncept at give børnene en uddannelse fri for al religiøs påvirkning.
Alle andre skoler er forpligtet til at have religionsundervisning, men det er op til de enkelte delstater at bestemme, hvordan undervisningen gennemføres.
I flertallet af de tyske delstater, det vil sige i Baden-Württemberg, Bayern, Niedersachsen, Nord-rhein-Westfalen, Rheinland-Pfalz, Saarland, Hessen, Slesvig-Holsten, Thüringen, Mecklenburg-Vorpommern, Sachsen-Anhalt og Sachsen bliver børnene i religionstimerne opdelt efter deres konfession og undervist af en lærer, som det pågældende trossamfund har udsendt til skolen. Denne lærer giver også karakterer i faget, og det er ikke usædvanligt, at religionslærerens karakter er afgørende for, om en elev dumper eller kan rykke videre til næste klassetrin.
Ifølge tysk lovgivning er staten forpligtet til at være religiøst neutral, og derfor må myndighederne ikke bestemme indholdet af religionsundervisningen. Som følge heraf er det de store anerkendte trossamfund, der selv udformer indholdet af undervisningen i ovennævnte delstater. Kirkerne udvælger også selv undervisningsmaterialerne og uddanner religionslærerne.
På nuværende tidspunkt har myndighederne indgået kontrakt om religionsundervisning med den katolske kirke, den evangeliske kirke, den græsk-ortodokse kirke og det mosaiske trossamfund. En konsekvens af dette system er, at forældre fra evangeliske frikirker eller for eksempel baptisterne, der ikke har indgået aftale med staten, må acceptere, at deres børn undervises af lærerer fra den evangeliske kirke.
Ifølge tysk grundlov har muslimer også ret til islamundervisning, men hidtil har det ikke været muligt at gennemføre, fordi muslimerne er splittet i så mange små trossamfund, at de ikke har kunnet enes om at danne en fælles organisation, der kunne uddanne islamlærere.
I delstaterne med religionsundervisning har forældre, der ønsker det, som oftest mulighed for at få fritaget børnene for religionsundervisningen. Eleverne bliver så til gengæld undervist i fag som etik eller filosofi. Når børn har nået en alder af 14 år, er de ifølge tysk lovgivning religionsmyndige, og kan uden forældrenes samtykke selv vælge mellem religions- eller etikundervisning.
Nogle få tyske delstater har andre modeller end den gængse religionsundervisning.
I delstaten Hamburg står den evangeliske kirke for en interreligiøs religionsundervisning, hvor elever fra alle religioner deltager. Forældre, der ønsker at fritage deres børn fra denne undervisning, kan først vælge etik og filosofiundervisning som alternativ i 9. klasse.
I delstaten Bremen får børnene en ikke-bekendende religionsundervisning i Bibelens tekster, hvilket svarer til den danske kristendomsundervisning. Forældre i Bremen kan framelde børnene fra undervisningen og lade dem have etiktimer.
I delstaten Brandenburg har skolerne et fælles etik-religionsfag, hvor børnene undervises i både filosofi, etik og forskellige religioner.