Et hus i splid med sig selv vil ikke kunne bestå, står der i Bibelen. Men det højrenationale Alternativ for Tyskland (AfD) har siden grundlæggelsen i 2013 overlevet adskillige interne magtopgør mellem den yderste højrefløj og partiets mere moderate kræfter, og hver gang er partiet blevet mere ekstremt. Senest besluttede AfD’s hovedbestyrelse med et snævert flertal i fredags at udelukke partiets leder i den østtyske delstat Brandenburg, Andreas Kalbitz. Det skete, efter at det kom frem, at han ved sin optagelse i partiet skal have fortiet, at han tidligere har været medlem af den forbudte nynazistiske forening HDJ, Heimattreue Deutsche Jugend (hjemstavnstro tyske unge).
”Den, der har været medlem af en militant, nynazistisk organisation som HDJ, kan ikke være medlem af AfD – det er der ikke noget nyt i,” siger AfD’s næstformand Beatrix von Storch ifølge avisen Süddeutsche Zeitung.
Sammen med AfD’s leder i Thüringen, Björn Höcke, er Andreas Kalbitz frontfigur i AfD’s yderste højrefløj, den såkaldte ”fløj”, som den tyske efterretningstjeneste har betegnet som ”ekstremistisk”. Men udelukkelsen af Kalbitz har ført til en åben magtkamp i partiet og bliver mødt med modstand hele vejen op i partitoppen.
Partiformand Jörg Meuthen er en af de fremmeste fortalere for udelukkelsen af Kalbitz. Men hans medformand Tino Chrupalla kritiserer udelukkelsen og siger til tv-stationen ARD, at Kalbitz’ ”store fortjeneste” burde have været taget i betragtning i beslutningen. Partiets gruppeformand i Forbundsdagen, Alexander Gauland, er også imod eksklusionen, som han over for tv-stationen ZDF betegner som uholdbar rent juridisk. Og Kalbitz’ fløj-allierede Björn Höcke mener ligefrem, at Jörg Meuthen og hans støtter begår ”forræderi mod partiet”.
”Jeg vil ikke tillade, at vores parti bliver splittet og ødelagt – og jeg ved, at vores medlemmer og vores vælgere ser det på præcis samme måde som jeg,” siger Björn Höcke i en Facebook-video.
Partiformand Meuthen skyder tilbage på Höcke og opfordrer ham til snarere at sætte spørgsmålstegn ved sin egen adfærd end ”beskylde flertallet af hovedbestyrelsen for at ’forråde partiet’, når den træffer en beslutning i tråd med vedtægterne”, siger han ifølge nyhedsmagasinet Der Spiegel.
Magtkampen rammer AfD på et tidspunkt, hvor partiet kæmper med opbakningen, som ifølge de seneste målinger ligger mellem ni og 11 procent. For tre år siden stormede højrenationalisterne ind i Forbundsdagen som landets tredjestørste parti med 12,6 procent af stemmerne, og AfD har siden vundet markante sejre og cementeret sin position som nyt folkeparti i det tidligere DDR. Men coronapandemien har skabt fornyet opbakning til den kristeligt demokratiske regering under forbundskansler Angela Merkel, og det indvandringskritiske oppositionsparti har haft svært ved at finde sine ben i coronakrisen.
Magtkampen udstiller partiets antidemokratiske tendenser og vil kun gøre livet endnu sværere for partiet, mener journalist og forfatter Gabor Steingart.
”Denne interne konflikt skader partiet mere end samtlige angreb fra dets modstandere. For nu er der kronvidner, der dokumenterer, at dele af partiapparatet har et alternativ i tankerne, som ikke er et alternativ til Angela Merkel, men et alternativ til det liberale demokrati,” skriver han på sin blog.
Udelukkelsen af Kalbitz er dog ikke tegn på, at magtbalancen er ved at tippe til fordel for AfD’s mere moderate kræfter, skriver avisen Frankfurter Allgemeine Zeitung. AfD’s parlamentariske gruppe i Brandenburg vil ifølge Zeit Online omgå eksklusionen ved at stemme for at beholde Kalbitz som løsgænger i delstatsparlamentet.
AfD-ledelsen har tidligere uden held forsøgt at smide Björn Höcke ud af partiet, efter at han blandt andet kaldte holocaustmindesmærket i Berlin for et ”skændslens monument”. Siden har Höcke positioneret sig som en superstjerne i sit eget parti, efter at han tidligere i år agerede kongemager for en regeringsleder i Thüringen og dermed nedbrød det politiske establishments mantra om at holde det indvandringskritiske parti uden for indflydelse. Og selvom Höcke og Kalbitz for nylig opløste den såkaldte fløj, som udgør cirka 20 procent af partiets medlemmer, har denne gruppe grebet om magten i partiet, skriver Frankfurter Allgemeine Zeitung:
”Opløst eller ej, med eller uden en Kalbitz i forreste række, ’fløjen’ har takket være sine vælgere stadig partiet under kontrol.”