Den tyske offentlighed er efterhånden vant til provokationer og overraskelser fra de ledende politikere i det EU- og indvandrerkritiske, højrenationalistiske parti Alternativ for Tyskland (AfD). Alligevel blev dele af den tyske presse og formentlig store dele af partiets vælgerkorps temmelig paffe, da partiets mest prominente ansigt og den ene af dets to formænd, Frauke Petry, i onsdags meddelte, at hun ikke er partiets kanslerkandidat ved det tyske valg den 24. september.
”For at gøre en ende på alle spekulationer på dette område vil jeg gerne (…) utvetydigt erklære, at jeg ikke vil stå til rådighed for et ledende kandidatur eller som del af et tophold,” sagde Petry i en video.
Den overraskende meddelelse kommer lige op til partiets kongres i Köln i denne weekend og på et tidspunkt, hvor den 41-årige politiker fra Dresden ifølge politiske iagttagere har fået store dele af partiet imod sig, fordi hun har foreslået, at partiet lavede en mere bindende strategi forud for valget.
Hendes afvisning af kanslerkandidaturet kan meget vel føre til en fornyet magtkamp i partitoppen, som længe har været præget af stridigheder. Problemerne nåede en foreløbig kulmination, da partiets ledere med Petry i spidsen for to måneder siden besluttede at ekskludere den prominente AfD-politiker Björn Höcke efter hans kritik af holocaust-mindesmærket i Berlin og ønske om at omskrive nazismens historie. Höcke var spydspids for partiets yderste nationalistiske fløj, som udgør op mod en tredjedel af vælgerskaren, og partiets anden formand og Frauke Petrys største rival, Jörg Meuthen, ønskede at frede Höcke.
Mange vælgere på partiets højrefløj føler, at Petry er for midtersøgende og magthungrende og alt for villig til at gå på kompromis med partiets indvandrer- og EU-kritiske linje i forsøg på ikke at skræmme mere moderate vælgere væk.
”Under den seneste AfD-konference blev det klart, at Petry ikke har opbakning til sin strategiske tilgang til valgkampen. Hun ønskede af taktiske grunde at strømline partiets profil og understrege dets evne til at tage politisk ansvar. Men partiets høge ville hellere stile mod en profil som provokerende outsider,” siger Bartek Pytlas, som beskæftiger sig med europæiske højrepartier ved Ludwig-Maximilians-Universitet i München.
Petry, som i 2015 udmanøvrerede en af partiets medgrundlæggere for at blive del af partitoppen, har dog langt fra opgivet tanken om at være partiets ledende politiker. Det vurderer Carsten Koschmieder, politolog ved Berlins Freie Universität. Frauke holder sig fra et kandidatur ved det kommende valg, fordi hun er presset og dermed bange for at tabe, mener han. Men der er bestemt ikke tale om nogen tilbagetrækning fra magten eller fra partiet.
”Hendes strategi er at forblive ved magten og at opretholde så megen indflydelse som muligt,” siger han.
I betragtning af at partiets højrefløj formentlig vil dominere stemningen ved weekendens kongres, og i betragtning af den faldende opbakning til partiet, som i øjeblikket står til mellem 9 og 11 procent af stemmerne, vil Petry lade denne højrefraktion føre valgkamp og vente på det rette tidspunkt til at genindtage scenen efter et forventet dårligt valg, mener Bartek Pytlas.
”Med det træk vil hun kunne fremstille sig selv over for partimedlemmerne som en person, der er villig til at opgive sine personlige ambitioner for partiets skyld sig, og det kan på langt sigt bane vejen for hendes comeback,” siger han.
Trods de seneste års jordskredssejre ved en række delstatsvalg står det kun fire år gamle parti med store problemer, påpeger Carsten Koschmieder. Partiet har længe haft held med at stjæle skuffede vælgere fra de øvrige tyske partier, herunder det socialdemokratiske SPD, men også her er partiet udfordret.
”De tyske socialdemokrater har med deres spidskandidat Martin Schulz genvundet troværdighed i gamle mærkesager som social retfærdighed, og det betyder, at AfD taber terræn,” siger han.