Tyske salafister går dramatisk frem

Antallet af muslimer, der bekender sig til salafisme – en særlig streng og fundamentalistisk udgave af islam – er på seks år tredoblet i Berlin. De færreste er flygtninge. I både Tyskland, Frankrig og Storbritannien har myndigheder advaret om et voksende salafist-miljø

Antallet af salafister, det vil sige muslimer, som bekender sig til en særlig streng og fundamentalistisk udgave af islam, er på seks år næsten tredoblet i Berlin. Her ses Brandenburger Tor, der er den sidste bevarede byport i Berlin.
Antallet af salafister, det vil sige muslimer, som bekender sig til en særlig streng og fundamentalistisk udgave af islam, er på seks år næsten tredoblet i Berlin. Her ses Brandenburger Tor, der er den sidste bevarede byport i Berlin. . Foto: Michael Probst/ ritzaui scanpix.

Det salafistiske miljø i Berlin er ikke blevet mindre af, at mange muslimske ekstremister fra bevægelsen de seneste år har forladt den tyske hovedstad for at kæmpe for terrorbevægelsen Islamisk Stat. Tværtimod.

Antallet af salafister, det vil sige muslimer, som bekender sig til en særlig streng og fundamentalistisk udgave af islam, er på seks år næsten tredoblet i Berlin. Gruppen er således vokset fra 350 personer i 2011 til over 900 i dag, fremgår det af en rapport fra den tyske efterretningstjeneste i delstaten. Herunder er antallet af salafister, der er parate til at bruge vold, tilsvarende vokset fra cirka 100 personer i 2011 til 420 i dag, og mange har bånd til organiseret kriminalitet.

Ifølge rapporten er den tyske hovedstad de seneste 15 år blevet en højborg for salafisterne, som både bliver stadig mere voldelige og desuden er ældre end hidtil antaget. Tilslutningen til den ekstremistiske bevægelse kan derfor ikke blot begrundes med ”en ungdommelig søgen efter mening”, sådan som nogle forskere har sagt, konkluderer rapporten. Tilhængerne er snarere knyttet permanent eller i hvert fald langvarigt til miljøet, som støttes af tøjbutikker, grønthandlere og moskéer. Herunder en nu lukket moské i bydelen Moabit, som blev besøgt af den tunesiske terrorist Anis Amri, der dræbte 12 mennesker på et julemarked i Berlin i 2016.

To andre moskéer beskrives i øvrigt som miljøets rygrad, og salafisterne skyr offentlighedens søgelys, siger indenrigsminister i delstaten Berlin Andreas Geisel.

”Salafister ansporer i al hemmelighed til religiøs hetz mod vores liberale demokratiske grundorden og fremmer had og vold med deres ideologi. Det tolererer vi ikke,” sagde han under præsentationen af rapporten.

Han tilføjede, at rapporten giver myndighederne et bedre grundlag for at lægge pres på det ekstremistiske miljø.

Selvom udviklingen i Berlin er særligt markant, afspejler den en mere generel udvikling i Europa. I Tyskland er antallet af salafister samlet set mere end fordoblet siden 2012 og tæller i dag over 10.000 mennesker. Og allerede i 2015 advarede efterretningstjenester i Frankrig, Tyskland og Storbritannien om et voksende salafist-miljø.

Tysklands beslutning om i 2015 at tage imod over en million flygtninge fra især Mellemøsten spiller en meget lille rolle for udviklingen. Kritikere af forbundskansler Angela Merkels flygtningepolitik har ofte sammenkædet flygtninge og terror. Men ifølge efterretningstjenesten tæller flygtninge kun 27 ud af i alt 750 salafister i Berlin, hvis baggrund man har identificeret. Det salafistiske netværk eksisterede længe før flygtningestrømmen, lyder konklusionen.

Muslimske parallelsamfund er en af hovedårsagerne til problemet, fortæller Susanne Schröter, professor og leder af Frankfurt Forskningscenter for Global Islam ved Goethe Universitet i Frankfurt am Main.

”Når voldelig salafisme desværre også er udbredt blandt unge, der er født og opvokset i Tyskland, hænger det sammen med bestående parallelle strukturer, med familier og lokalsamfund, som modarbejder integration og udsætter de unge for at skulle vælge mellem deres egne traditionelle normer og normerne for majoritetssamfundet,” siger hun.

Med til forklaringen hører også, at mange af de næsten 1000 tyske IS-krigere i Mellemøsten for øjeblikket vender hjem, og at det i visse muslimske kredse betragtes som populært at provokere med salafistiske slogans og salafistiske klædedragter.

Der findes mange forebyggelses- og anti-radikaliserings-programmer, påpeger Susanne Schröter.

”Men de evalueres sjældent og udføres ofte af folkelige organisationer med meget få relevante færdigheder. Forebyggelse er blevet et stort marked, hvor adskillige ukvalificerede udbydere vrimler rundt,” siger hun.

Der findes også salafister i Danmark, men det aktuelle antal er uvist. Ifølge dagbladet Information mente Politiets Efterretningstjeneste, PET, at der i 2014 var omkring 100 salafister i Danmark. PET har ikke udgivet rapporter om salafister de seneste år.