Tyske skoler kæmper med jødehad og hetz mod kvinder

Antisemitisme og respektløshed over for lærere er et voksende problem på tyske skoler med mange indvandrere, siger lærerformand, som bakkes op af professor. Tysk berøringsangst er en del af problemet

 Flere skoler i Berlin har massive udfordringer med islamistiske og antisemitiske holdninger blandt elever med arabisk og tyrkisk baggrund.
Flere skoler i Berlin har massive udfordringer med islamistiske og antisemitiske holdninger blandt elever med arabisk og tyrkisk baggrund. Foto: Frank Rumpenhorst/Ritzau Scanpix.

Boykot af kvindelige lærere, trusler mod jødiske elever og skolegårde med private vagtværn, der skal sørge for ro og orden. Det er problemer, som i stigende grad plager tyske skoler med en meget høj andel af elever med indvandrerbaggrund.

Sådan lyder advarslen fra blandt andre formanden for Det Tyske Lærerforbund (DL), Heinz-Peter Meidinger, efter at tyske medier for en uge siden kunne berette, at en jødisk pige på en folkeskole i Berlin er blevet truet på livet af muslimske klassekammerater, ”fordi hun ikke tror på Allah”.

Eleverne skal også have vist pigen en henrettelsesvideo fra terrorbevægelsen Islamisk Stat.

Eksemplet er del af et omfattende problem på skoler, hvor indvandrere udgør mindst 70 procent af eleverne, siger Heinz-Peter Meidinger til Tysklands største avis, Bild. Han tilføjer, at islamistiske henrettelsesvideoer i vid udstrækning cirkulerer blandt elever helt ned til niårsalderen.

”Hvis vi ikke gør fremskridt i forhold til integrationen i disse problemområder, trues vi af amerikanske tilstande,” siger han med henvisning til, at han oplever, at mange elever tager knive og tåregas med i skole.

”I nogle områder risikerer vi, at situationen kommer ud af kontrol.”

Han sætter ikke tal på problemerne, men hans udsagn bakkes til dels op af en undersøgelse blandt 27 lærere på 21 skoler i Berlin fra 2017, som viste, at skolerne har massive udfordringer med islamistiske og antisemitiske holdninger blandt elever med arabisk og tyrkisk baggrund. Ifølge undersøgelsen udøver et mindretal af muslimske elever social kontrol over flertallet.

Flygtningestrømmen siden 2015 har forstærket de allerede eksisterende ”massive integrationsproblemer” i for eksempel Berlin og Ruhr- distriktet, mener Heinz-Peter Meidinger og peger på voksende respektløshed over for kvindelige lærere.

”Det viser sig i sætninger som ’jeg retter mig ikke efter noget, du siger, tæve!’. På nogle skoler er det ikke længere isolerede tilfælde, men en del af hverdagen,” siger han til Bild.

Lærerformandens ord kommer, netop som tyskerne diskuterer, hvorvidt islam hører til i det tyske samfund. Tysklands nye indenrigs- og hjemstavnsminister, Bayerns tidligere ministerpræsident Horst Seehofer, udløste for nylig heftig debat, da han slog fast, at ”islam hører ikke til i Tyskland” – et udsagn, som mødte modstand fra blandt andre den kristeligt demokratiske forbundskansler Angela Merkel. Debatten om islams plads i Tyskland er blandt andet spidset til i takt med, at flere tyske undersøgelser har peget på udbredt antisemitisme blandt flygtninge fra Mellemøsten.

Karsten Jung er professor i religionspædagogik med speciale i børn og unges religiøse udvikling ved KFUM’s højskole i Kassel samt redaktør på bogen ”Islamisme i skolen. Strategier for undervisere”. Han kan ikke genkende billedet af ”amerikanske tilstande”, men understreger, at jødehad og manglende respekt for kvindelige lærere er et udbredt problem, som længe er blevet ignoreret.

”Næsten alle skoler har problemer med, at elever med indvandrerbaggrund ikke vil acceptere kvindelige lærere. Elever – også piger – afbryder undervisningen eller nægter at deltage. Radikale moskéer er et udbredt problem i Tyskland, og de appellerer især til unge muslimer, som får at vide, at kvinder ikke har autoritet til at undervise. Nogle forældre giver også radikaliserede synspunkter videre, mens andre er bedre integreret end deres børn og ikke ved, hvad de skal stille op,” siger han.

Muslimsk antisemitisme er et relativt nyt problem, som er vokset i takt med migrationen fra arabiske lande de seneste år. På skolerne kommer det til udtryk dels i elevers angreb på Israels ret til at eksistere, dels ved, at elever uden at tænke sig om bruger ”jøde” som skældsord og dels ved overgreb på jødiske elever, siger Karsten Jung. En stor del af problemet skyldes berøringsangst fra lærernes side, mener han.

”Min erfaring er, at det virker, hvis lærerne er konsekvente og sætter klare grænser. Men lærerne ved ikke, hvor grænsen for tolerance går i forhold til migranter, og de frygter at blive kaldt intolerante, hvis de irettesætter en migrant, selvom han siger noget antisemitisk. Det er ikke kun et tysk problem, antisemitisme er også udbredt på franske skoler, hvor man ligeledes har svært ved at håndtere problemet.”