Tyske unge vender folkepartier ryggen og stemmer grønt

Vælgerne straffede de tyske regeringspartier ved EU-valget hvor især unge vælgere var med til at give miljøpartiet De Grønne en jordskredssejr

Den store tyske vinder af EU-valget er miljøpartiet De Grønne, som har fordoblet sin opbakning siden sidste valg og står med 20,5 procent af stemmerne. SPD og CDU fik tilsammen kun 44,7 procent af stemmerne mod 62,6 procent ved valget for fem år siden. På billedet ses De Grønnes Henrike Hahn (tv), Robert Habeck (mf) og Anton Hofreiter (th) ved offentliggørelsen af de første exitpolls.
Den store tyske vinder af EU-valget er miljøpartiet De Grønne, som har fordoblet sin opbakning siden sidste valg og står med 20,5 procent af stemmerne. SPD og CDU fik tilsammen kun 44,7 procent af stemmerne mod 62,6 procent ved valget for fem år siden. På billedet ses De Grønnes Henrike Hahn (tv), Robert Habeck (mf) og Anton Hofreiter (th) ved offentliggørelsen af de første exitpolls. Foto: Andreas Gebert/Reuters/Ritzau Scanpix.

Den tyske forbundsregering taler tit og ofte om mere Europa, og det kunne derfor ligne en god nyhed, at netop EU-venlige politikere i Tyskland står som de største vindere af valget til Europa-Parlamentet. Men for regeringskoalitionen mellem det socialdemokratiske SPD og forbundskansler Angela Merkels kristeligt demokratiske CDU/CSU overskygges den gode nyhed af et valgnederlag så stort, at tyske medier taler om et muligt kollaps i samarbejdet mellem de to gamle folkepartier.

”Hvor meget længere har denne regeringskoalition tænkt sig at fortsætte med at plage både sig selv og landet som helhed?”, spørger Deutsche Welle og gengiver dermed en udbredt lede over samarbejdet, som har lammet de to traditionelt konkurrerende partier siden regeringsdannelsen for godt et år siden.

Den store tyske vinder af EU-valget er miljøpartiet De Grønne, som har fordoblet sin opbakning siden sidste valg og står med 20,5 procent af stemmerne. SPD og CDU fik tilsammen kun 44,7 procent af stemmerne mod 62,6 procent ved valget for fem år siden. Tilbagegangen afspejler sig også i Europa-Parlamentet, hvor det kristeligt demokratiske EPP og socialdemokraterne i S&D ligeledes har mistet det absolutte flertal, de i 40 år har siddet på. Værst ramt er SPD, Tysklands ældste parti, som fik sit værste resultat siden kejsertiden.

”Hvis man ikke er født med en kronisk modvilje mod folkepartier, og hvis man ved, hvor meget stabilitet og velstand CDU og SPD har bragt til landet tidligere, kan man kun betragte denne tilbagegang med brændende bekymring,” skriver nyhedsmagasinet Der Spiegel.

De yngre tyske vælgere har spillet en betydelig rolle for jordskredssejren til De Grønne – og nederlaget til folkepartierne. CDU fik eksempelvis kun 11 procent af de 18-24-åriges stemmer mod 27 procent for fem år siden. Omvendt stemte 33 procent af de unge under 30 år på De Grønne mod kun 13 procent ved valget til Forbundsdagen i 2017.

De Grønne har gjort sig fortjent til succesen gennem en konsekvent klimapolitik, mens SPD opfører sig fører- og hovedløst, og CDU’s formand, Annegret Kramp-Karrenbauer, famler efter en profil efter Merkels afgang som partileder i december, mener chefredaktør for avisen Rheinische Post, Michael Bröcker.

”Mange unge har på det seneste gjort det klart for deres forældre hjemme ved køkkenbordet, at CDU/CSU og SPD har lovet meget, men holdt lidt i forhold til klimabeskyttelse. Mange loyale SPD- eller CDU-vælgere er blevet eftertænksomme af kritikken fra deres børn,” skriver han i sit nyhedsbrev og påpeger, at partiet ikke blot appellerer til unge, men nu også er blevet det stærkeste parti i flere tyske storbyer.

Man skal ikke overdrive de unges betydning for valget, for langt den største vælgergruppe er de midaldrende, og valgdeltagelsen er i øvrigt lavere blandt yngre vælgere, understreger Kai Arzheimer, professor i statskundskab ved Johannes Gutenberg Universitet i Mainz.

”Men når det er sagt, klarer CDU og SPD sig særligt dårligt blandt yngre vælgere, mens De Grønne klarer sig strålende,” siger han.

Ifølge en intern valganalyse fra CDU, som avisen Die Welt har fået fingre i, har partiet været for sløvt til at kommunikere med yngre vælgere på sociale medier og til at reagere på ungdomsfænomener som klimastrejken ”Fridays For Future”. De to partiers krise skyldes dog snarere, at de fastlåser hinanden i regeringssamarbejdet, mener professor og valgforsker ved Det Frie Universitet i Berlin, Thorsten Faas.

”Begge partier befinder sig i en fornyelsesproces og forsøger at foreslå nyskabende idéer, som de bare ikke kan realisere i den nuværende store koalition, der dermed fremstår langt mindre troværdig,” siger han.

De Grønne er ikke alene om at lukrere på de gamle folkepartiers deroute. Selvom de højrenationale, euroskeptiske partier ikke fik så massivt et EU-valg som ventet, fejede Alternativ for Tyskland de to store partier af banen og fik den største andel af stemmerne i de østtyske delstater Sachsen og Brandenburg, som sammen med Thüringen går til valg senere på året.

De tyske folkepartiers krise kan dog formentlig ikke løses ved, at de opgiver det forkætrede regeringssamarbejde, for derouten afspejler en generel europæisk krise for de traditionelle folkepartier, vurderer professor Kai Arzheimer.

”I mere end 25 år har socialdemokraterne kæmpet en trefrontskrig: De er under pres fra den liberalt orienterede venstrefløj, den radikale højrefløj og centrum-højre partier. De kristelige demokrater har holdt ud længere i mange lande, men sociale forandringer, herunder fagforeninger og traditionelle industriers omfattende tilbagegang på den ene side og sekularisering på den anden undergraver fundamentet for begge partifamilier i hele Europa,” siger han.

Det betyder ikke, at de ikke kan få en vis succes igen, understreger han.

”Men i det store og hele er det meget usandsynligt, at europæisk politik og EU-politik vil vende tilbage til magtdelingen mellem socialdemokrater og kristelige demokrater som i 1960’erne og 1970’erne,” siger han.