Tyskland kan få to højrenationale partier

Frauke Petrys brud med Alternativ for Tyskland kan medføre et nyt parti i Forbundsdagen. Ingen af partierne spås succes

Frauke Petry. Foto: Monika Skolimowska/AP/ritzau

På mindre end en uge er det lykkedes det højrenationale parti Alternativ for Tyskland ikke bare en, men to gange at skrive historie i tysk politik. Det første politiske jordskælv ramte, da AfD blev stemt ind i Forbundsdagen med 12,6 procent af stemmerne ved søndagens valg. Det andet blev udløst i partiets inderkreds, da medleder og stemmesluger Frauke Petry mindre end to døgn senere annoncerede sin afsked med partiet, netop som hun var blevet valgt ind i Forbundsdagen med et direkte mandat.

Bruddet er kulminationen på en magtkamp mellem Petry, der betragtes som repræsentant for partiets mere moderate fløj, spidskandidatAlexander Gauland, der i valgkampen gjorde sig bemærket ved blandt andet at rose hæren under Nazityskland.

Meget tyder nu på, at Petry og hendes mand, Marcus Pretzell, en fremtrædende AfD-politiker, der også har forladt partiet, vil danne et rivaliserende parti til AfD, som ifølge parret er blevet for yderligtgående. Petry har oprettet internet-domæne-navnet ”dieblauen.de” (De Blå), og Pretzell har bebudet en ”overraskelse” over for tv-stationen ZDF og antyder et muligt samarbejde med CSU, det bayerske konservative søsterparti til forbundskansler Angela Merkels kristeligt demokratiske CDU, som har mistet stemmer til AfD.

”Petry og Pretzell er unge og ambitiøse, så det er næsten uundgåeligt, at de vil oprette en form for politisk organisation,” siger Kai Arzheimer, professor i statskundskab ved universitetet i Mainz.

Han forventer ingen stor succes:

”Hidtil synes meget få AfD-medlemmer at være klar til at hoppe fra borde.”

Petrys beslutning har vakt undren og kritik i tyske medier. Hun har selv været med til at give det oprindeligt eurokritiske parti dets islam- og indvandringskritiske profil, efter at hun i 2015 skubbede partiets medstifter og medformand Bernd Lucke ud.

Ifølge Der Spiegels stedfortrædende chefredaktør, Dirk Kurbjuweit, har Petry snydt sine vælgere og dermed mistet al troværdighed.

”Denne politiker har været fortaler for en ny ærlighed, fordi der ikke er noget, hun afskyr mere end falske nyheder og løgnepressen og hele det politiske establishment i Berlin, som blot kaster sand i øjnene på borgerne og håner dem. (...) Jeg kan kun komme i tanke om to ord: Falske Frauke,” skriver han.

Flere forskere peger på, at et brud blev mere og mere uundgåeligt. Den øvrige partiledelse med Gauland i spidsen har skubbet Petry ud på sidelinjen, og hun var ikke spidskandidat ved valget.

”En overvejelse fra hendes side var bestemt at undgå yderligere ydmygelse ved at blive fjernet af ledelsen,” siger Kai Arzheimer.

AfD’s spidskandidat Alice Weidel, som blev valgt som ny medformand i tirsdags, mener, at et rivaliserende parti vil være ”dømt til fiasko”.

AfD skal imidlertid heller ikke regne med den store succes. Partiet falder formentlig fra hinanden, når det først er kommet i Forbundsdagen, mener den hollandske politolog og ekstremisme-forsker Cas Mudde fra Georgia Universitet i USA. Han peger på, at mange radikale højrepartier er blevet splittet, når de først er blevet valgt på landsplan. Vender man blikket mod det øvrige Europa, er det da også oftest de partier, der formår at skrue ned for de mest skingre budskaber og koble en social profil på, der på længere sigt klarer sig bedst, har en række eksperter tidligere sagt til Kristeligt Dagblad. Det gælder for eksempel Dansk Folkeparti og franske Front National.

”Der er mange splittelser internt i AfD, og splittelsen mellem Frauke Petry og Alexander Gauland er bare en af dem,” siger Cas Mudde.