Tyskland kan stille 17 gamle kz-vagter for en dommer

Thomas Will, der er senioranklager og leder af kontoret for efterforskning af nazistiske forbrydelser i Tyskland, fortæller, at man efterforsker ni sager imod tidligere ansatte i koncentrationslejrene. Der er også indledende undersøgelser i gang i yderligere seks sager. To sager allerede berammet.
Thomas Will, der er senioranklager og leder af kontoret for efterforskning af nazistiske forbrydelser i Tyskland, fortæller, at man efterforsker ni sager imod tidligere ansatte i koncentrationslejrene. Der er også indledende undersøgelser i gang i yderligere seks sager. To sager allerede berammet. Foto: Sebastian Gollnow/Ritzau Scanpix.

17 tyskere, som alle er mindst 95 år gamle, kan ende med at blive stillet for en dommer for medvirken til drab.

De har alle været vagter eller ansatte i nazisternes koncentrationslejre ifølge det tyske nyhedsbureau dpa.

Den tyske senioranklager Thomas Will er leder af kontoret, der efterforsker nazistiske forbrydelser i Tyskland. Han oplyser, at to af sagerne starter i efteråret.

Den ene sag handler om en 96-årig kvinde. Hun var sekretær i lejren Stutthof, som lå i det tysk besatte Polen.

En anden sag handler om en mand, som i dag er næsten 101 år gammel, der var vagt i lejren Sachsenhausen.

På grund af de tiltaltes alder er nogle sager mod tidligere kz-vagter opgivet igen.

Det skyldes, at man skal være sikker på, at man kan gennemføre retssagen. Det forklarer Karl Christian Lammers, der er forfatter og lektor i tysk historie ved Københavns Universitet.

Andre sager er stoppet, fordi den tiltalte døde, inden sagen gik i gang.

Sagen imod den da 91-årige John Demjanjuk i München i 2011 skabte en praksis for, hvordan domstolene behandler sager imod vagterne i koncentrationslejre.

Demjanjuk fik fem års fængsel for medvirken til 28.000 drab. Tre andre kz-vagter er dømt siden ham.

Sager om drab eller medvirken til drab bliver aldrig forældet i Tyskland, og derfor kan man stadig stille vagterne til regnskab.

Når det kommer til medvirken til drab, gælder det dog kun særligt onde eller grusomme drab.

Karl Christian Lammers mener, at tyskerne - om end nølende - føler sig forpligtet til at retsforfølge vagterne.

- Det vil selvfølgelig være et dårligt signal, når man i Tyskland - blandt andet med hjælp udefra - har fundet frem til personer, der har været ansat, og så ikke retsforfølger dem, siger han.

Han påpeger, at blandt andet jødiske organisationer har arbejdet meget aktivt på at finde frem til de tiltalte.

Ifølge den tyske senioranklager Thomas Will har man tidligere haft svært ved at retsforfølge vagterne, da man i årene efter krigen ikke rejste tiltale imod dem for at sikre, at de ville vidne imod deres overordnede.

I alt blev seks millioner mennesker dræbt under Holocaust, som er betegnelsen for nazisternes forfølgelse og forsøg på at udrydde jøderne i Europa under Anden Verdenskrig.

/ritzau/