Tyskland og Frankrig går hver sin vej i terrorkamp

Terror skal bekæmpes inden for retsstatens rammer, siger Merkel om ny terrorpakke. I Frankrig nærmer man sig præventive frihedsberøvelser

Mens franske politikere i stigende grad kræver indgreb i retsstaten, holder den tyske forbundskansler, Angela Merkel (tv.), fast i, at terrorbekæmpelse skal finde sted inden for retsstatens rammer. Her ses hun sammen med Frankrigs præsident, Francois Hollande. Arkivfoto.
Mens franske politikere i stigende grad kræver indgreb i retsstaten, holder den tyske forbundskansler, Angela Merkel (tv.), fast i, at terrorbekæmpelse skal finde sted inden for retsstatens rammer. Her ses hun sammen med Frankrigs præsident, Francois Hollande. Arkivfoto. . Foto: Stephane De Sakutin/AFP.

Efter 12 dage med i alt fire terrorangreb i Frankrig og Tyskland, alle begået af enkeltpersoner med beskeden logistik og dagligdags våben, vokser kravet om beskyttelse mod terror i begge lande. Men mens franske politikere i stigende grad kræver indgreb i retsstaten, holder den tyske forbundskansler, Angela Merkel, fast i, at terrorbekæmpelse skal finde sted inden for retsstatens rammer.

”Vi har brug for et bedre varslingssystem. Forbundsregeringen vil vise, at vi gør alt, der er menneskeligt muligt, for at garantere sikkerheden inden for vores frie, demokratiske retsstat,” sagde Angela Merkel i går ved sit årlige pressemøde i Berlin, hvor hun præsenterede en ni-punktsplan som svar på de terrorangreb, der begyndte med kniv- og økseangrebet på togpassagerer i Würtzburg den 18. juli og sluttede med selvmordsangrebet ved en musikfestival i Ansbach søndag aften.

Planen indebærer blandt andet lavere tærskler for at afvise asylansøgere og mulighed for om nødvendigt at gøre brug af forbundshæren i tilfælde af en terrorkatastrofe.

Langt mere forbitret er tonen i Frankrig, hvor den borgerlige opposition i stigende grad stiller den socialistiske regering til regnskab for, at landet de seneste 18 måneder igen og igen er blevet ramt af terror.

”Regeringen må forklare, hvordan det kunne gå til, at en terrorsigtet person kunne blive løsladt og begå et terrordrab,” har tidligere præsident Nicolas Sarkozy sagt efter drabet på fader Jacques Hamel, hvis morder to gange havde forsøgt at slutte sig til Islamisk Stat i Syrien.

Nicolas Sarkozy beskylder regeringen for ikke at have lyttet til Republikanernes forslag om stramninger af straffeloven og især retsplejeloven i tide. Premierminister Manuel Valls beskylder omvendt den borgerlige fløj for at politisere og svække nationen over for Islamisk Stat.

For Didier Rebut, professor i strafferet ved Panthéon- Assas-Universitetet i Paris, har den socialistiske regering allerede ”gået Canossa-gang” med terrorlovgivningen.

”Efter hvert attentat er regeringen gået med til love, der hakker bid for bid af retsprincipper, som venstrefløjen ellers har ment var urørlige. Den terrorlov, som blev vedtaget i juni, var den tredje på mindre end to år og er allerede overhalet af den forlængelse af undtagelsestilstanden, som blev vedtaget efter angrebet i Nice. Og logikken bag lovgvningen er ikke længere at straffe lovovertrædelser, men i stigende grad at forhindre handlinger, som måske ikke engang er planlagt i de sigtedes hoveder,” siger Didier Rebut til dagbladet Le Figaro.

”Vi er på vej mod præven-tiv frihedsberøvelse, for eksempel med krav om husarrest til personer, der betragtes som potentielt farlige eller bare er i efterretningsvæsenets søgelys,” siger også Pierre Berthelet, sikkerhedsekspert ved Institut for Statskundskab i Lille.

En parlamentsrapport om terrorbekæmpelse, udarbejdet af både regeringspartiet og oppositionen, blev offentliggjort få dage før Nice-angrebet. Og den anbefaler især at ansætte flere efterretningsfolk, styrke overvågningen i fængslerne og oprette de afradikaliseringscentre, som er vedtaget, men ikke etableret endnu.

”Politikernes dilemma er, at det, der virkelig er effektivt, ikke er synligt og derfor ikke beroliger befolkninger, mens de mest iøjnefaldende tiltag sjældent er effektive,” siger Pierre Berthelet, der finder den tyske debat langt mere rationel end den franske.

”Vi skal ikke fortælle befolkningen, at vi kan undgå terror, for det løfte kan ingen holde. Vi skal i stedet vise, at vi er i stand til at rejse os efter et terrorangreb, og her er de tyske politikere langt mere ansvarlige, ” mener sikkerhedseksperten.