Tyskland på vej til paradigmeskift om fælles gæld i EU

Emmanuel Macron og Angela Merkels forslag til en europæisk genopretningsfond for de hårdest coronaramte lande er et signal til nordeuropæiske lande som Danmark om, at Tyskland ikke længer deler deres modstand mod fælles EU-gæld. Tyskland er klar til at bryde med årtiers tabu for at redde EU-projektet

Tysklands Angela Merkel er trådt over en hidtil uoverskridelig grænse for Tysklands europæiske engagement. Den grænse gik ved det, som tyskerne kalder en gældsunion, hvor alle hæfter for hinandens gæld.
Tysklands Angela Merkel er trådt over en hidtil uoverskridelig grænse for Tysklands europæiske engagement. Den grænse gik ved det, som tyskerne kalder en gældsunion, hvor alle hæfter for hinandens gæld. Foto: Hannibal Hanschke/Reuters/Ritzau Scanpix.

Enhver, der kører cykel, ved, at så længe hjulene drejer, holder køretøjet balancen. Men hvis fremdriften slækkes, vælter man.

Det, der gælder for cykler, gælder også for EU. Og det er formentlig derfor, at Emmanuel Macron har kunnet overtale Angela Merkel til at trampe i pedalerne og køre det europæiske projekt henover det, som hidtil har været en uoverskridelig grænse for Tysklands europæiske engagement.

Den grænse gik ved det, som tyskerne kalder en gældsunion, hvor alle hæfter for hinandens gæld. Det har været tysk politik lige siden euroens indførelse og løftet om, at tyske skatteborgere aldrig ville komme til at betale for andre landes gæld. Og det var beskeden til grækerne, da de i 2011 fandt ud af, at deres regering havde lånt sig til en kæmpemæssig udlandsgæld, som landet ikke kunne betale tilbage.

Men fælles gæld er netop, hvad den tyske forbundskansler og den franske præsident lægger op til med den genopretningsfond for de hårdt trængte coronalande, som de præsenterede på et pressemøde i mandags. Fondens 500 milliarder euro, svarende til over 3727 milliarder kroner, skal lånes på finansmarkederne på Tysklands og andre økonomisk stærke landes gode rygte. Hvilket i praksis er de nordeuropæiske lande. Pengene vil derefter blive delt ud til de lande, som har mest brug for at sparke deres økonomi i gang igen efter pandemien. Hvilket er de sydeuropæiske lande.

Og det sker som tilskud, ikke som lån, som de enkelte modtagere selv skal betale tilbage, slog Macron fast. Dermed har gruppen af de sparsommelige nordeuropæiske lande, der også tæller Danmark, mistet deres historiske tyske gruppeleder. Og det er et paradigmeskift, som sydeuropæisk presse peger på, også selvom beløbet er forholdsvis begrænset, og der ikke er tale om fælles statsobligationer eller eurobonds.

Grunden til dette skift er blandt andet, at det er i Tysklands egen interesse, lyder det fra tv-stationen ARD’s politiske kommentator Tina Hassel.

”Hvis det europæiske indre marked bryder sammen, ville det være et kæmpemæssigt problem for Tyskland selv. Hvordan skal tyske virksomheder komme på benene, hvis deres naboer ligger ned?”, spørger hun.

Tyskland kan ikke eksportere til lande, der er ruinerede. Men det er også hele det europæiske projekts fremtid, som er på spil, gav Merkel udtryk for.

”Krisetider er også tider, hvor man kæmper for en idé. Og nu tager Tyskland og Frankrig et skridt fremad for den europæiske idé,” sagde den tyske forbundskansler.

For selvom en del af de tyske og nordeuropæiske økonomer frygter, at lån vil fjerne de sidste incitamenter i Sydeuropa til at gennemføre nødvendige reformer, så lurer en anden, måske større frygt. Nemlig at nye coronalån til Italien vil få den italienske statsgæld til at eksplodere, ligesom det skete i Grækenland i 2011.

Og en gældskrise i EU’s tredjestørste økonomi er en bombe under euroen.

Det er dette argument, de nordeuropæiske lande vil blive mødt med, når det endelige forslag til en ny genopretningsfond fremsættes den 27. maj. Det er EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, som skal formulere de endelige detaljer, som hun blev bedt om af de 27 stats- og regeringschefer ved deres videotopmøde den 23. april.

Men ved at komme hende i forkøbet har Merkel og Macron vist resten af Europa, hvor de mener, at skabet skal stå. Det fransk-tyske udspil er et eksempel på, at forslag om øget europæisk integration kommer, når cyklen er ved at vælte. Men det er også et forsøg på at kickstarte den såkaldte fransk-tyske motor, som tidligere har trukket det europæiske samarbejde fremad, når de to lande var på bølgelængde.

Tilfældet vil, at det netop er de skandinaviske og hollandske cykelnationer, der står sammen imod dette forslag om fælles gæld med støtte fra den østrigske kansler, Sebastian Kurz, som allerede har haft ”en god samtale med regeringslederne i Holland, Danmark og Sverige”, som han har meddelt på Twitter.

De kan teoretisk set overhale den fransk-tyske motor i et spørgsmål, der kræver enstemmighed blandt de 27 stater. Men det indebærer så en risiko for, at cyklen vælter.