Tyskland reagerer med vanlig besindighed

De tyske myndigheder var i går tilbageholdende med at udlægge terrorangrebet i Berlin. Det falder i tråd med en stærk tysk tradition for besindighed, mener ekspert

Der er en tradition for ikke at blive mere hysteriske, end det er nødvendigt, og det er den, Angela Merkel følger op, siger professor.
Der er en tradition for ikke at blive mere hysteriske, end det er nødvendigt, og det er den, Angela Merkel følger op, siger professor. Foto: Polfoto.

Hverken den tyske forbundskansler eller de tyske myndigheder gav sig i går i kast med spekulationer om, hvad de mulige motiver kunne være til angrebet mandag aften på julemarkedet ved Gedächtniskirche i Berlin. På samme måde, som der gik mere end et halvt døgn, fra tragedien fandt sted mandag aften ved 20-tiden, til at kansler Angela Merkel med forsigtighed brugte ordet ”terrorangreb” på sit pressemøde klokken 11 i går formiddag.

”Der er meget, vi stadig ikke ved med tilstrækkelig sikkerhed, men vi må, som tingene ser ud nu, formode, at der var tale om et terrorangreb,” sagde Angela Merkel.

Forbeholdene og forsigtigheden er karakteristisk for de fleste tyskeres måde at reagere på, siger Per Øhrgaard, dr. phil og professor emeritus ved CBS, Handelshøjskolen i København. Per Øhrgaard er en af Danmarks fremmeste kendere af tysk litteratur og tyske samfundsforhold.

”Der er en tradition for ikke at blive mere hysteriske, end det er nødvendigt, og det er den, Angela Merkel følger op. Tyskerne er som hovedregel meget omhyggelige med ikke at hænge nogen ud, før der er dokumentation for det,” siger han.

Et eksempel er indenrigsminister Thomas de Maizières udtalelse kort efter midnat mandag til tv-stationen ARD om, at han endnu ikke ønskede at bruge ordet ”angreb”, selvom mange ting kunne tyde på det, fordi myndighederne vidste for lidt om de præcise omstændigheder.

”Valget af ord har en psykologisk effekt på hele landet, så vi ønsker at være meget, meget forsigtige og udtale os i tæt overensstemmelse med de konkrete efterforskningsresultater, ikke ud fra spekulationer,” som de Maizière formulerede det.

Per Øhrgaard forklarer den tyske tilbageholdenhed med, at ”tyskerne er mere civiliserede end os andre”, blandt andet som følge af nazisternes magtovertagelse og senere forbrydelser og holocaust under Anden Verdenskrig.

”De har i en periode af historien været mindre civiliserede, og det har de lært af. Der er et stærkere civilsamfund, og den politiske debat foregår på et højere niveau. Her har man ikke behov for at bruge skældsord om hinanden for at markere sine holdninger,” siger han.

Også de tyske medier er over gennemsnittet i Europa, mener Per Øhrgaard.

”Deres niveau er tårnhøjt. De er meget mere kritiske, end vi kender det fra Danmark,” siger han.

Men al den forsigtighed og væven rundt, er det ikke blot et udtryk for, at man ikke tør kalde tingene ved deres rette navn, men kvæles i politisk korrekthed?

”Der er ikke tale om, at tyskerne fortier noget. De omgås simpelthen blot kendsgerningerne med meget mere sund fornuft. De opfatter ikke ytringsfrihed som ytringspligt, sådan som der efterhånden er en tendens til herhjemme,” siger han.

”Historien spiller en meget større rolle i Tyskland. Flertallet er stadig meget bevidst om, hvad der kan ske, hvis man funderer sig på følelser og stemninger. Så man er meget opmærksom på at slå koldt vand i blodet, før man skrider til handling. Om det fortsætter sådan, kan man jo ikke vide, kun håbe.”