Prøv avisen

Tyskland skubber grønt EU i baggrunden

Europa skal udfase kulkraft som her i Grækenland, hvis man skal opnå klimaneutralitet i år 2050, som EU-Kommissionen har lagt en køreplan hen imod. Tyskland, der overtager EU-formandskabet om få uger, mener dog, at EU's grønne køreplan må træde i baggrunden, da genopretningen efter coronakrisen, budgettet og brexit er vigtigere emner. Foto: Alkis Konstantinidis/Reuters

Den grønne EU-plan er ikke blandt de sager, som er nødvendige at drive frem under det tyske formandskab, siger landets topdiplomat i EU. En ekspert er bekymret.

EU's grønne aftale blev sidste år præsenteret som intet mindre end Europas månelanding, da kommissionsformand Ursula von der Leyen løftede sin pegefinger og proklamerede: Tiden er inde til at handle.

Men Tyskland, som overtager det skiftende EU-formandskab 1. juli, har ikke travlt på klimaets og miljøets vegne.

EU's grønne aftale, der skulle være selve motoren i EU-samarbejdet, hører med den tyske EU-ambassadør Michael Clauss' ord til blandt de emner, der er "dejlige" at opnå fremskridt på - men ikke "nødvendige".

Budgettet, genopretningen efter coronakrisen og brexit - blandt andet - skal pinedød ordnes under det tyske formandskab.

- Og så er der kategori to. Her vil vi meget gerne gøre fremskridt, og det er blandt andet på emner som migration og den grønne aftale, sagde Clauss forleden under en præsentation i tænketanken EPC i Bruxelles.

Ambassadøren gentog senere sit budskab. Men den tyske holdning er uheldig, mener Annika Hedberg, som er programchef med fokus på klima ved EPC.

- Det er et bekymrende signal, siger hun.

Det er det, fordi EU-Kommissionens forslag "ikke kun drejer sig om at bruge 25 procent af EU's budget på klima". Aftalen er fundamentet for EU's vækststrategi, påpeger hun.

Ifølge chefanalytikeren skal EU's grønne køreplan vise vejen mod en bæredygtig og klimaneutral økonomi, der er konkurrencedygtig.

- Hvis Tyskland ikke ser målene i den grønne aftale som centrale for EU's genopretning og forhandlingerne om MFF (EU's langtidsbudget, red.), så kan det i alvorlig grad underminere processen, siger Hedberg.

Et flertal af EU-lande har skrevet under på et dansk initiativ, der blandt andet kræver, at et mål om klimaneutralitet i 2050 bliver indarbejdet i en kommende aftale om genopretning efter coronakrisen.

Også Tyskland har skrevet under. Men aftalen om genopretning kræver enstemmighed, og Michael Clauss kan ikke sige, om det er muligt.

- Jeg kan ikke forudse, om det vil indgå i genopretningen under den sidste del af forhandlingerne. Det er muligt. Men det er ikke sikkert. Det afhænger af dynamikken i forhandlingerne, siger han.

Tyskland er ikke blot EU's største økonomi, men også det mest folkerige land i unionen.

Hedberg tilføjer, at Tysklands politik på klima ikke altid er sammenhængende. Hun minder om, at Tyskland på den ene side har ydet massiv støtte til kulkraft, samtidig med at forbundskansler Angela Merkel i taler har været forkæmper for EU's grønne aftale.

Den danske klimaminister Dan Jørgensen (S) hæfter sig ved, at Tyskland har underskrevet det holdningspapir, som han har været pennefører på.

- Jeg har høje forventninger til det tyske formandskab på klima. Både på baggrund af de tiltag, som de har taget hjemme i Tyskland med blandt andet en grøn genopretningspakke, og på baggrund af mine samtaler med tyske ministre, siger han i en skriftlig kommentar.

Han siger, at det for ham er essentielt, at der opnås enighed om en markant opjustering af EU’s klimamål for 2030 til en reduktion af CO2 på mindst 55 procent.

Det skal meldes ud i år, så man kan lægge klimapres på resten af verden gennem FN.

/ritzau/