Islamisme er ikke bare en politisk ideologi, som ligger til grund for autoritære regimer og Islamisk Stats brutale fremfærd i Syrien og Irak.
Islamisme er et fornedrende kvindesyn, som unge mænd har taget med sig fra Mellemøsten og Nordafrika til Europa, og som først fik omverdenens fulde opmærksomhed, da angiveligt mange hundrede kvinder nytårsnat blev begramset, bestjålet og for nogles vedkommende voldtaget i Köln og andre tyske byer. Det mener den 74-årige forfatter, debattør og chefredaktør for Tysklands førende feministiske magasin, Emma, Alice Schwarzer.
I kølvandet på begivenhederne nytårsnat argumenterede danske feminister såsom tidligere næstformand i Dansk Kvindesamfund Ulla Tornemand for, at ”dette ’fænomen’ hverken er nyt eller knyttet til en bestemt etnicitet eller kultur”. Men det er en lemfældig omgang med virkeligheden, mener Alice Schwarzer.
Emma-redaktionen ligger i Köln, ganske få gader fra pladsen mellem banegården og domkirken, hvor de fleste overgreb fandt sted, og hændelserne har fået hende til at udgive bogen ”Chokket – nytårsnatten i Köln” med tekstbidrag fra en række forfattere. Bogen ligger for øjeblikket nummer otte på magasinet Der Spiegels bestsellerliste over paperbacks.
”Det chokerende er, at hundredvis af kvinder for første gang midt i Europa, i centrum af en storby, blev udsat for seksuel vold af over 1000 mænd – og at politiet ikke greb ind. Banegårdspladsen i Köln var i flere timer et lovløst område. Det er aldrig før sket i Europa,” siger hun med henvisning til, at den tyske anklagemyndighed har modtaget flere end 1100 anmeldelser af lovovertrædelser fra nytårsaften i Köln, heriblandt 492 anmeldelser om seksuelle overgreb.
For en uge siden kom det desuden frem, at omkring 26 kvinder efter eget udsagn var blevet forulempet på en festival i det sydlige Tyskland. Ifølge politiet har kvinderne fortalt, at mændene var fra Sydøstasien.
”Også den vestlige verden kender i rigelig grad til seksuel vold, endda kulminerende i gruppevoldtægter. Det gjorde vi feminister til et offentligt emne i 1970’erne. Men disse kollektive masseovergreb på kvinder er nye i Europa. De skvulper faktisk over til Europa fra det arabiske og øjensynligt også nærøstlige område sammen med de millioner af nytilkomne,” siger Alice Schwarzer.
Så du ser overgrebene som følge af en importeret kultur – eller kunne europæiske mænd lige så vel have begået dem?
”Vi ved nu, at disse mænd ikke kun kom fra de nordafrikanske og arabiske lande, men at de også for et overvældende flertals vedkommende var flygtninge og illegale indvandrere. Disse mænd kommer fra lande, hvor kvinder traditionelt er mindreværdige og uden rettigheder, umyndige, afhængige af deres far, bror eller ægtemand. Hvad der er på færde i lande domineret af islamisme eller terror, ser vi jo hver eneste dag på tv.”
I bogen omtaler du gerningsmændene som ”islamister”. Hvorfor?
”Med betegnelsen islamister mener jeg muslimer, for hvem sharia står over loven, og for hvem kvinden står under manden. Denne minoritet, som er finansieret af Saudi-Arabien, har i årtier terroriseret det fredelige flertal af muslimer både i de muslimske lande og blandt os. Vi har svigtet det demokratiske flertal af muslimer ved at benægte eller bagatellisere den islamistiske fare. Risikoen kommer fra den selvudråbte Islamiske Stats islamistiske agitatorer og bagstræberiske sharia-funktionærer blandt os. Ligesom rottefængeren giver de løfter om heltemod i ’hellig krig’ til de unge mænd, som uden fremtidsperspektiv hænger på gaderne.”
Du siger, at grænsen mellem muslimer og islamister er flydende. Vil du sige, at de patriarkalske strukturer kommer fra religionen islam?
”Jeg synes ikke, islam er problemet. Det er en tro og en privatsag. Det er den politiske islam, der misbruger troen som en politisk magtstrategi, der er problemet.”
Det lyder som en nordeuropæisk idé, at religion er en privatsag. Tager man til muslimske lande, lader islam til at gennemsyre hverdag og samfund. Hvordan giver denne skelnen mening for dig?
”Hvad mener du med islam? Der er 100 måder at tolke islam og Koranen på. De fire muslimske medforfattere – fire ud af syv – til min bog eksempelvis har ikke noget større ønske end en adskillelse af stat og religion. For vi ser jo i lande som Iran, Afghanistan og Saudi-Arabien, hvad religionens dominans over staten fører til. Her tænker jeg ikke kun på de fuldstændig undertrykte kvinder, men på alle de vilkårlige regler, som er vedtaget i en misbrugt guds navn. Skellet går ikke mellem Nordeuropa og muslimske lande, men mellem oplysning og formørkelse. Det lyder for mig som en postkolonial arrogance at betragte alle mennesker i muslimske lande som hengivne tilhængere af teokratiet.”
Umiddelbart efter overfaldene nytårsnat omtalte feminister i Danmark mandlige kritikere som hyklere, idet overgreb også er udbredt i vores kultur. Er du enig med dem?
”Jeg tilhører den generation af feminister, der i 40 år har kæmpet mod den seksuelle vold, som også er udbredt som en epidemi hos os. Fra seksuelt misbrug over voldtægt og prostitution til seksualmord. I disse 40 år er meget blevet forbedret, omend ikke nok. Når overgrebene fra nytårsnat som nu i Tyskland har sat skub i en længe tiltrængt stramning af strafferammen for seksualforbrydelser, så har jeg det fint med det. Men selvfølgelig er det hyklerisk af visse politikere, at de først nu bliver forarget.”
Du har fået meget kritik for din bog, og magasinet Cicero argumenterer for, at du understøtter højrenationalister ved at udpege sharia-islam som hovedproblemet. Hvad er dit svar?
”Tværtimod! Hvis partierne, fra højre til venstre, ikke havde kigget væk de seneste år, ikke havde benægtet eksistensen af den islamistiske fare og ikke havde ignoreret de berettigede bekymringer fra befolkningen, så var disse højrepopulistiske eller endda højreekstreme nye strømninger overhovedet ikke opstået.”
Hvordan taler vi klart om problemer med kriminelle handlinger begået af arabiske mænd uden at fostre et had ude af proportioner og støtte til højreekstreme grupper?
”Vi må fortælle sandheden. For først når man udpeger problemerne, kan man også forandre dem. Og endelig må vi modsætte os den islamistiske agitation iblandt os med en offensiv, positiv integration.”