Respektløsheden over for demokratiet og ønsket om at omstyrte samfundet kommer ikke kun fra de voldelige amerikanere, som for knap to år siden stormede USA’s kongres. I en af Tysklands største antiterroraktioner nogensinde har tysk politi hindret et højreekstremistisk terrornetværk i at forsøge sig med et lignende kup mod den tyske forbundsregering og stat.
Tidligt onsdag morgen deltog 3000 tyske politibetjente i razziaer i knap 150 lejligheder og bygninger i 11 af de 16 tyske delstater. Mindst 25 personer ud af 51 mistænkte var onsdag blevet anholdt, herunder også i Østrig og Italien.
Razziaen blotlægger en "afgrund af terrortrusler", sagde Tysklands socialdemokratiske indenrigsminister, Nancy Faeser, i Berlin onsdag.
"Den formodede terrorsammenslutning, der blev afsløret i dag, er – ifølge efterforskningen – drevet af voldelige omstyrtelsesfantasier og konspirationsideologier," sagde hun.
Ønskede ny regering og hær
Blandt de hovedmistænkte er adelsmanden Heinrich XIII, prins Reuss, et tidligere medlem af Forbundsdagen for det højrenationale parti Alternativ for Tyskland (AfD) og tidligere soldater fra forbundshæren, skriver tyske medier. Den føderale anklagemyndighed siger ifølge flere medier, at gruppen havde planlagt et voldeligt kup siden november 2021, som tilsyneladende skulle kulminere i et statskup.
De mistænkte ønskede at indsætte en ny regering og en ny hær. Den videre efterforskning vil vise, hvor fremskredne planerne om at vælte den tyske stat var, sagde indenrigsminister Faeser og takkede de involverede beredskabsstyrker for den "farefulde indsats for at beskytte vores demokrati".
Den højreorienterede celle er ifølge efterforskerne særligt farlig, fordi den tæller tidligere officerer fra specialenheder i forbundshæren, skriver avisen Süddeutsche Zeitung. Ved anholdelsen af mindst to mistænkte blev det føderale politis specialenhed tilkaldt, fordi man havde mistanke om, at de mistænkte havde skydevåben.
Blandt de mistænkte er personer fra den såkaldte Reichsbürger-bevægelse, som ikke anerkender den tyske forbundsrepublik, har højreekstreme og antisemitiske holdninger og lever i en parallelverden med egne id-kort. Mens Tyskland i 2016 anslog, at bevægelsen havde omkring 1000 tilhængere, taler den tyske efterretningstjeneste nu om 21.000. De mistænkte skal have lagt planer om et kup siden november 2021, og forberedelserne har omfattet anskaffelse af udstyr og skydeøvelser.
“Generelt er det en gruppe med stærke fremmedfjendske, socialkonservative, antidemokratiske og illiberale forestillinger,” siger Bernhard Blumenau fra center for studier i terror og politisk vold ved St Andrews Universitet i Skotland.
“De udgør bestemt en risiko for terrorangreb mod infrastruktur eller enkeltpersoner. Men der var og er ingen egentlig trussel mod den tyske stat eller det tyske samfund som sådan,” siger han.
Beslægtet med alt-right
Reichsbürger-bevægelsen i Tyskland er beslægtet med den amerikanske alt-right-bevægelse (alternativ højre) og kan sammenlignes med de cirka 2000 tilhængere af den tidligere amerikanske præsident Donald Trump, som i 2021 stormede den amerikanske kongres, vurderer Bernhard Blumenau.
“Der er tale om en heterogen og meget løst organiseret bevægelse af mennesker med forskellige ideologier og tanker, som alle befinder sig på den yderste politiske højrefløj, og som ønsker at vælte den nuværende politiske, juridiske og ofte også sociale orden,” siger han.
“Alle de involverede personer afviser regeringen og staten, som den eksisterer i dag, og ønsker at opbygge en meget forherliget og ofte historisk udgave af deres stat,” siger han.
Reichsbürger-bevægelsen kan spores tilbage til en højreekstremistisk gruppe, som blev grundlagt i Vestberlin i 1985. Selvom der ikke er tale om nogen egentlig organisation, men individer med løs eller slet ingen tilknytning til hinanden, er tilhængerne fælles om kun at anerkende Det Tyske Kejserriges grænser fra 1871 eller Hitlertysklands grænser fra 1937. Tilhængere bærer ofte våben og har forsøgt at etablere deres eget politi.
Mens politikere i mange år primært havde fokuseret på islamistisk terror, fik den tyske offentlighed i 2016 blik for truslen fra den tiltagende voldelige højreekstremisme, da en politibetjent blev skudt og dræbt af en 49-årig mandlig Reichsbürger-tilhænger, da politiet stormede hans hus for at beslaglægge hans våben.
I februar 2020 angreb en bevæbnet gerningsmand to vandpibecaféer i Hanau i den vesttyske delstat Hessen og skød og dræbte ni mennesker, de fleste af tyrkisk afstamning. Angrebet lå i forlængelse af angrebet på en synagoge i tyske Halle i oktober 2019, mordet på den vesttyske politiker Walter Lübcke samme år og den tyske terrorgruppe Nationalsocialistisk Undergrund (NSU's) drab på ni mennesker med græsk og tyrkisk baggrund i 2000’erne.
Den tyske Reichsbürger-bevægelse og alt-right-bevægelsen er del af en større tendens til, at sådanne bevægelser vinder frem på baggrund af den voksende sociale og økonomiske usikkerhed samt virkningerne af pandemien og den økonomiske krise. Disse forhold har historisk set ofte ført til, at de politiske randgrupper får støtte, påpeger Bernhard Blumenau.
Efter hans vurdering er der ikke noget usædvanligt ved den tyske yderste højrefløj. Deres politiske repræsentation er meget lille sammenlignet med andre lande, herunder Italien, USA og Frankrig, hvor partier med en højreekstremistisk orientering får flere pladser i parlamenterne.
“Tyskland er fortsat et politisk meget stabilt land, og det kan forklare de planer om voldelige omvæltninger, som medlemmer af den yderste højrefløj planlægger. Terrorisme er de svages våben, og det bruges normalt kun, når terroristerne ikke ser nogen anden vej til magten. For Reichsbürger er den eneste mulighed – uden udsigt til at få stemmer nok – at bruge vold for at skræmme samfundet og regeringen til at give efter for deres krav. Stabiliteten i det politiske system og terrorismens historie i Tyskland har lært os, at denne strategi heldigvis ikke fungerer.”