Trods optimistisk strålende øjne gør den 21-årige Jula Wolf sig visse tanker om fremtiden. Ikke blot fordi hun på grund af coronakrisen foreløbig har tilbragt sit første år som psykologistuderende i nordtyske Kiel alene foran en computer. Nej, i en tid, hvor demokrati og retsstatsprincipper ikke længere er en selvfølge i EU-lande, og Storbritannien har forladt unionen, forventer hun, at en kommende tysk forbundsregering vil søge at samle Europa. Og gå foran i en fælles klimapolitik.
”Jeg håber, at vi kan opnå en større fællesskabsfølelse mellem de europæiske lande, for jeg kan bekymres om EU’s fremtid. Og klimaforandringerne bliver stadig mere presserende, jeg hører mange podcasts om politik og samfund, og temaet er slet ikke til at komme udenom,” siger den unge tysker, som stemmer på De Grønne.
Når Jula Wolf og hendes medtyskere i morgen går til forbundsdagsvalg, siger Tyskland og Europa farvel til 16 år med den kristendemokratiske kansler Angela Merkel som Europas de facto-leder. Og efter de kommende – og sandsynligvis meget langstrakte – koalitionsforhandlinger goddag til en ny tysk regering, som skal løfte store udfordringer i et Europa, der er blevet mere splittet de seneste år. Regeringerne i Ungarn og Polen har strammet grebet om retsstaten og pressefriheden og truer dermed selve værdigrundlaget for EU. Og i en tid med et stadig mere aggressivt Rusland, et Kina, som vinder global indflydelse, og et USA, som er mindre optaget af det historisk tætte forhold til Europa end tidligere, skal EU lære at sørge for sin egen sikkerhed og egne interesser. Det mener Hans Mouritzen, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, Diis.
”De vigtigste opgaver for en ny tysk regering vil være klimapolitikken, som har opnået bred folkelig opbakning efter oversvømmelseskatastrofen i juli, at tage føring sammen med Frankrig i udviklingen af EU’s forsvarsdimension, fordi man ikke længere kan forlade sig på USA i samme grad som tidligere, og at finde en balance i EU’s ruslandspolitik, der både tilfredsstiller EU’s ’høge’ og ’duer’,” siger han.
Merkel har fyldt meget
Ifølge undersøgelser fra den europæiske udenrigspolitiske tænketank ECFR er europæerne bekymrede over Europas faldende rolle i verden. Europæerne ”erkender, at den geopolitiske konkurrence nu udgør en eksistentiel trussel mod det europæiske projekt. Tyskland må definere et nyt svar på denne frygt og disse forventninger,” skriver tænketanken i en analyse.
Merkel-æraen har skabt et solidt fundament for, at Europa med Tyskland i spidsen bliver en global magt, som kan fremhæve demokrati, retsstat og menneskerettigheder, mener ECFR:
”Det vil være op til den næste regering i Berlin at omforme Europa- og udenrigspolitikken på en måde, der gør det muligt for Tyskland at udøve denne magt i fremtiden.”
Merkel forlader embedet som Tysklands mest populære politiker, og i Europa og internationalt betragtes hun bredt som garant for retsstat og demokrati, konkluderer ECFR. Men som krisemanager under finans-, flygtninge- og coronakrisen har hun også haft en tendens til at dominere, og den tyske Europa-politik må fremover være endnu mere kompromissøgende og gøre det klart, at alle EU-lande skal have gavn af samarbejdet. Det mener Thomas Jäger, professor i international politik og udenrigspolitik ved Köln Universitet.
De fleste iagttagere er enige om, at et pålideligt eller endog kedeligt Tyskland er langt at foretrække frem for et Tyskland, der styres af en uovervejet kansler fuld af overraskelser. De fleste tyskere tænker på samme måde.
”I Merkels tid som kansler er EU blevet mere forskelligartet, og de centrifugale kræfter er blevet stærkere. Den næste kansler må langt om længe påtage sig opgaven med at bringe Tyskland ind i en europæisk lederrolle. Landet er allerede den dominerende stat i EU, men dominans og lederskab er to helt forskellige roller,” siger han og uddyber, at dominans handler om at bestemme.
”Det har fru Merkel gjort mere end én gang, for eksempel i den græske gældskrise og i beslutningen om kvoter for asylansøgere. Lederskab handler derimod om at opnå følgeskab og om at være mere opmærksom på de andre landes interesser. Tysklands vigtigste europapolitiske interesse er samhørigheden og styrkelsen af EU. Individuelle interesser må komme i anden række,” siger han om Tyskland, EU’s absolutte økonomiske stormagt.
Hellere kedelig end uforudsigelig
Bedst egnet til den europapolitiske opgave er den kristendemokratiske CDU-formand og kanslerkandidat Armin Laschet, mener Jäger. Den frankofile fuldblodseuropæer Laschet og hans CDU står dog til at tabe søndagens valg til det socialdemokratiske SPD med finansminister Olaf Scholz i spidsen.
”I en SPD-ledet koalition ville Scholz være nødt til at bøje sig meget kraftigt for SPD-venstrefløjen, som er imod en stærk sikkerhedspolitik og en asylpolitik, der tager hensyn til andre EU-landes interesser,” siger Thomas Jäger.
Med Scholz ville Tyskland – og Europa – dog få en politisk leder, som med sin pragmatiske stil minder om Merkel, vurderer Rudi Wurzel, professor i europæisk politik ved britiske Hull Universitet.
”Nogle iagttagere har kritiseret Merkel for en uinspirerende, centristisk politisk kurs i Europa og på nationalt plan. De fleste iagttagere er dog enige om, at et pålideligt eller endog kedeligt Tyskland er langt at foretrække frem for et Tyskland, der styres af en uovervejet kansler fuld af overraskelser. De fleste tyskere tænker på samme måde. Det er med til at forklare, hvorfor Scholz ifølge målinger er blevet den mest populære kanslerkandidat. Selvom Scholz er socialdemokrat og politisk set ligger til venstre for Merkel, har han en metodisk beslutningsstil, der ikke er ulig hendes,” siger han.