En 25-årig brandmand sætter ild til et flygtningecenter i Nordrhein-Westfalen. En anden brandmand på 30 år bryder ind i et asylcenter i delstaten Brandenburg og sætter bygningen i brand, og i Mecklenburg-Vorpommern kaster to unge familiefædre flasker med brændbar væske mod et asylcenter, der går op i flammer. Gerningsmændene har ikke tidligere været i konflikt med loven.
Ifølge det tyske forbundskriminalpoliti er det ikke længere udelukkende nynazister med kronragede hoveder, der begår attentater mod asylcentre, men derimod flere og flere såkaldt pæne borgere, der ikke ønsker at have flygtninge som naboer.
Chefen for Tysklands indlandsefterretningstjeneste, Hans-Georg Maaßen, siger til den tyske tv-station ARD, at højreekstremistiske grupper og utilfredse borgere er ved at smelte sammen til én fælles politisk front. Han er især bekymret over, at de såkaldte Wutbürger – vrede borgere, der nærer mistro mod politikere og medier – bliver radikaliseret.
”De fleste er folk, der hidtil har stemt på partier som det kristeligt-demokratiske CDU eller det socialdemokratiske SPD, men som nu især på grund af landets flygtningepolitik er parate til at gå i demonstrationsoptog sammen med det nynazistiske parti NPD eller andre højreekstremistiske grupper,” siger han til ARD.
Flere politiske eksperter vurderer, at især højrefløjspartiet Alternative für Deutschland (Alternativ for Tyskland), AfD, har stor indflydelse på, at det tyske samfund er ved at blive forrået. AfD markerer sig med en flygtningekritisk og antiislamisk politik, der går hårdt i rette med forbundskansler Angela Merkels åbne døre-kurs.
”Partiets politikere forgifter klimaet i de delstatsparlamenter, hvor de er valgt ind. Det ser man for eksempel i Thüringen, hvor Björn Höcke er partiets gruppeformand. Nogle AfD-politikere bruger et meget groft ordforråd og kalder de andre politikere for forrædere, og det værste er, at folk vænner sig til denne forråelse. Der er tale om en snigende udvikling, hvor midten af tysk politik trækkes mod højre,” siger juristen Liane Bednarz, der har skrevet to bøger om grupper på den politiske højrefløj i Tyskland.
Björn Höcke vakte i vinter opsigt, da han advarede imod, at afrikanerne føder alt for mange børn, fordi vi er villige til at tage imod deres overdrevne befolkningstilvækst.
”Afrika har brug for Tysklands grænse for at få en bæredygtig befolkningspolitik,” sagde han i et foredrag, som flere partifæller kaldte racistisk, og som fik partiformand Frauke Petry til at distancere sig fra ham. Ifølge et internt strategipapir, som flere tyske medier har fået fingre i, kalder hun dog ”provokerende udsagn for uundgåelige for at skaffe sig gehør i medierne”.
Partiet, der siden sin stiftelse for to år siden har skiftet eurokritikken ud med en skarp indvandrerkritisk profil, har da også fået stor opmærksomhed op til søndagens valg i Baden-Württemberg, Rheinland-Pfalz og Sachsen-Anhalt, hvor det står til at gå stærkt frem. I Sachsen-Anhalt i det tidligere DDR kan partiet endda få flere mandater end socialdemokraterne i SPD.
Forrige år blev AfD valgt ind i tre andre østtyske landdage, blandt andet i Brandenburg, hvor en af AfD’s stiftere, Alexander Gauland, er gruppeformand. Manden, der i dag kræver grænserne lukket helt i, ”fordi vi ikke bare skal lade os tromle”, var i fire årtier medlem af Merkels CDU, men forlod partiet i skuffelse over kanslerens midtsøgende kurs.
Og undersøgelser viser da også, at AfD ikke kun høster opbakning på grund af folks frygt for indvandring.
”Især CDU har i flere år haft et problem med, at partiet mister støtten fra konservative vælgere, i takt med at partiet mere og mere udvikler sig til et midterparti og ændrer holdning på en række områder, der tidligere var partiets mærkesager. Det drejer sig især om fri abort, dødshjælp, homoseksuelle parforhold og atomkraft. Mange konservative vælgere føler sig ladt i stikken af partiet og er nu tiltrukket af AfD,” skriver journalisten Jennifer Stange i bogen ”Aufstand der Wütburger” (De vrede borgeres opstand).
CDU’s spidskandidat i Rheinland-Pfalz, Julia Klöckner, advarede i går imod at dæmonisere AfD’s vælgere.
”Vi bør ikke skælde deres vælgere ud, vi bør vinde dem tilbage. Jeg kan forstå, hvis folk har spørgsmål og også bekymringer og frygt. Men vi må vise, at AfD ikke har nogen svar på dette, og at der ikke findes enkle svar,” sagde hun til Funke Mediegruppe.
Og hvor AfD før blev opfattet som en politisk paria, er det tyske samfund nu blevet så vant til partiet, at det præger den offentlige debat. Det mener Sebastian Friedrich, der er ansat ved Duisburgs Institut for sprog og socialforskning. Han har i flere år forsket i vælgerbevægelser og skrevet en bog om AfD’s opstigning.
”For eksempel overvejede flere AfD-ledere i januar brugen af våben mod flygtninge ved de tyske grænser. Udtalelserne fik rent faktisk en række store tv-stationer til at føre seriøse debatter om, hvorvidt det vil være legitimt og i overensstemmelse med loven at sikre landets grænser ved hjælp af våben. For et halvt år siden ville en lignende debat have været utænkelig, men nu er det altså kommet så vidt, at vi diskuterer skydevåben ved grænserne, blot fordi AfD taler om det. Det er et tegn på, at samfundet rykker mod højre,” siger Sebastian Friedrich.
Ifølge Sebastian Friedrich og Liane Bednarz forsøger AfD især at få fat i dem, der har mistet troen på demokratiet.
”Det farlige ved AfD er, at partiets paroler giver indtryk af, at vi ikke længere lever i en retsstat, men det modsatte – en ’u-retsstat’. Nogle AfD-politikere opfordrer borgerne til at yde modstand, og ofte sammenligner de endda den tyske stat med DDR-regimet, hvilket især giver point i det østlige Tyskland. Det er farligt, for folk begynder at foragte det politiske system, og det er præcis den situation, vi havde i Tyskland i slutningen af Weimarrepublikken før Hitlers magtovertagelse. Parallellerne fra dengang til nu er meget forfærdende. Hidtil har det kun været politikere fra NPD og Republikanere, der har talt om nødværge og u-retsstat, mens alle demokratiske politikere var enige om ikke at bruge den slags udtryk. Men nu er selv Bayerns ministerpræsident, Horst Seehofer, begyndt at tale om et uretsvælde, og dermed kan AfD’s vælgere føle sig bekræftet i deres opfattelse,” siger Liane Bednarz.