U-land er et forældet begreb

Verden er anderledes, end da U-landsnyt fik sit navn. Derfor skifter nyhedstjenesten nu navn til Globalnyt

Slum i Bangalore i Indien i 1995. Arkivfoto.
Slum i Bangalore i Indien i 1995. Arkivfoto. Foto: Liselotte Sabroe.

U-landsnyt, der blandt andet skriver om udviklingsbistand, blev stiftet i 2003, men meget er sket siden, hvad angår opfattelsen af rige og fattige lande, forklarer Lis Garval, formand for foreningens bestyrelse.

Hvorfor ændrer I navnet til Globalnyt?

Da vi nu skulle have en ny hjemmeside, kom navnet op til en drøftelse. Nogle syntes, at U-landsnyt lød lidt antikveret, da tiden er løbet fra begrebet u-lande. Det giver ikke længere samme mening at skelne mellem u-lande og i-lande, som da vores navn blev vedtaget. Verden hænger sammen på en helt anden måde. Vi synes, der er kommet et globalt perspektiv på det hele.

Hvorfor er tiden løbet fra begrebet u-land?

I gamle dage havde man en masse u-lande. Nu har man de fattigste lande og mellemindkomstlandene, men hvad er der tilbage af selve u-landsbegrebet? Det er nødvendigt at lave en helt anden skillelinje, end man gjorde dengang, for der betegnede man en stor mængde lande som Den Tredje Verden. Der er sket så meget udviklingsmæssigt med den måde, verden hænger sammen på. Der kan godt være udviklingslande, men at tale om udviklingslandene som én gruppe, synes vi er passé.

Men er der ikke stadig stor forskel på at være et i-land eller et u-land?

Jo, men når man opererer med u-lande og i-lande generelt, har man delt verden op, og det er dén skarpe skelnen, som ikke er helt brugbar mere. I gamle dage var Brasilien og mange af de asiatiske lande udviklingslande. Indien var og er et udviklingsland på nogle områder, men samtidig er det højt udviklet på andre områder. Den skarpe rubricering kan ikke længere bruges, for nogle lande har udviklingskarakteristika, men er højt udviklet på andre områder. U-landsbegrebet virkede fint for 20 år siden, men er ikke hensigtsmæssigt mere.

Hvordan dækker I så de nye vækstøkonomier?

Den enorme økonomiske vækst i Brasilien, Rusland, Indien og især i Kina, men også i Sydafrika har ændret markant på magtforholdet i international økonomi og politik. De fem Briks-lande har tilsammen over 40 procent af verdens befolkning. Fokus på dem bliver ikke mindre i fremtiden. Der er nogle af landene, som vi måske ikke gjorde meget ud af tidligere, eksempelvis Brasilien, som på mange måder er et ressourcestærkt land.

Håber I, at navneskiftet vil skabe større interesse for jeres historier?

Nej. Der ligger ikke noget forsøg på at hente flere interesserede i navneskiftet. Der ligger kun det bag, at vi gerne vil signalere det, vi allerede gør, og det nye navn passer til det.