Nok tales der meget om vaccineulighed i verden. Men produktionen har efterhånden nået et omfang, hvor problemet er, at lande – og særligt afrikanske lande – ikke køber de mængder, som de ellers har sagt, at de ville købe.
Kritikken kommer i et usædvanligt åbent interview med Adar Poonawalla, direktør for Det Indiske Serum Institut, som er en af verdens største producenter af vaccine. Han beskylder afrikanske lande for at spille højt spil, hvor de venter på, at vestlige donorlande vil betale for vaccinen.
Det er et scenarie, som Hans Jørn Kolmos, der er professor i klinisk mikrobiologi på Syddansk Universitet, ikke finder urealistisk.
”Vi kan ikke afvise, at man også i aftagerlandene spekulerer i situationen. Så man kunne måske godt købe nu, men venter på, at der kommer et bedre tilbud, hvilket man ikke kan gøre så rasende meget ved. Men det handler jo også om, at nogle af de lande måske ikke har pengene,” siger Hans Jørn Kolmos.
Det Indiske Serum Institut producerer vacciner på licens. Primært fra Astra-Zeneca, men også fra Novavax.
Hvor smittespredningen i Indien tidligere på året betød, at landet satte en prop i eksporten, så er den nu åben igen. Og produktionen er blevet så stor, at man pludselig ikke kan sælge al den vaccine, man producerer. Derfor risikerer vaccinerne at overskride holdbarhedsdatoen, hvilket har fået direktør Adar Poonawalla til at kritisere manglen på kunder i særligt Afrika, hvor blot omkring 7,5 procent af kontinentets befolkning er fuldt vaccineret.
”Jeg hører overalt, at verdenssundhedsorganisationen WHO og andre taler om vaccineulighed, men afrikanske lande afviser at bestille. De siger, at de venter på donationer fra USA samt af andre grunde. Så der er noget, der ikke hænger sammen,” siger Adar Poonawalla til den britiske avis The Sunday Times.
Indirekte bliver den tilgang bekræftet af Den Afrikanske Union, som er sammenslutningen af afrikanske lande. Det sker i en udtalelse, der kritiserer den måde, som primært Vesten donerer vaccinationer på, gennem blandt andet det internationale vaccine-initiativ Covax, der bliver koordineret af WHO.
”Størstedelen af donationerne kommer ad hoc, med kort varsel og består af vacciner med kort holdbarhed. Det gør det utroligt svært for landene at planlægge deres vaccinationsprogrammer, og det forstærker presset på i forvejen sårbare sundhedssystemer,” hedder det i udtalelsen fra unionen.
Med andre ord får verdens udviklingslande vacciner. Men ikke fra fabrikker. De får resterne, når vestlige lande finder ud af, at de ikke kan nå at bruge alle deres vacciner før udløbsdatoen, og udviklingslandene har ofte ikke den nødvendige infrastruktur til at vaccinere en i forvejen sårbar befolkning med kort varsel.
Den del kan sundhedsdirektør Anna Marriott fra organisationen Oxfam UK, som har en ledende rolle i paraplyorganisationen People’s Vaccine, der arbejder for vaccine til alle, nikke genkendende til. Men præmissen om, at udviklingslande ikke køber vacciner, afviser hun.
”Det er en grundløs og skuffende påstand som følge af, at Indien fokuserede på sig selv og stoppede for eksporten, da landet selv var hårdt ramt,” siger hun.
Anna Marriott fremhæver, at de fleste afrikanske lande har været en del af Covax-programmet, men hidtil ikke har modtaget de lovede doser – og det uanset om de har betalt eller hører til dem, der er så fattige, at de er afhængige af donationer.
”De lande venter på vaccinationer, som de er berettigede til. Men de er end ikke tæt på målet om at vaccinere 20 procent af deres befolkning. I stedet bliver de igen og igen sendt bagerst i køen, og de har i månedsvis ventet på vacciner. Det er ren nonsens,” siger Anna Marriott.
Hun illustrerer situationen med, at det i et land som Uganda koster knap 50 kroner at give et stik med vaccinen fra Pfizer.
”Og det er, hvad sundhedsvæsenet bruger på hver borger om året. Så vi taler om, at vi skal give de her lande en mulighed for at bekæmpe corona. Det er nu 21 måneder siden, at pandemien begyndte, og vi kan ikke fortsat være afhængige af gode intentioner. Det er derfor, at vi skal give køb på patenterne, så de fattigste lande selv kan producere vaccine uden at skulle betale for det i dyre domme,” siger Anna Marriott.