Prøv avisen

Uden akut hjælp risikerer millioner af afrikanske børn at dø af sult

Etiopien oplever i denne tid den værste tørke i mere end 30 år, blandt andet her omkring Keluwa i landets Afar-region. Foto: Jonathan Fontaine/Sipa/Scanpix

Efter et år med ekstremt vejr er vejrfænomenet El Niño slut for nu. Men sulten og ødelæggelserne varer ved

1,2 millioner børn i det østlige og sydlige Afrika er nu så alvorligt syge af underernæring, at de skal have akut behandling, hvis de skal overleve. Det viser nye tal fra FN’s børneorganisation, Unicef, der samtidig slår alarm.

Situationen i de berørte lande er dybt alvorlig ifølge organisationens informationschef i Danmark, Karin Aaen.

”En del af børnene skal indlægges og mades gennem sonde for at kunne komme sig, mens andre vil kunne klare sig med at få nødhjælp i form af særligt mineral- og vitaminberiget peanutmos derhjemme. Vi ser børn, der udviser akutte tegn på fejlernæring: Børn på fire år, der ligner børn på seks måneder, fordi manglen på mad har stoppet deres vækst, og børn, der er sløve og tomme i blikket. Børn, hvis sorte hår er blevet orange, er også et sikkert tegn på underernæring,” siger hun.

Det er vejrfænomenet El Niño, som har forværret en i forvejen slem tørke til den værste tørke i 50 år i nogle af landene.

”Jeg har aldrig oplevet noget lignende,” fortæller 65-årige Eltise Muse Bah fra den lille afsides beliggende etiopiske landsby Fedeto til FN’s humanitære nyhedstjeneste, Irin.

”Vi har døbt denne tørke for ’mulia’, der betyder ’det, som udrydder alt på jorden’,” siger hun.

Selvom meteorologerne har fastslået, at vejrfænomenet El Niño er endegyldigt ovre for denne gang, gælder det langtfra dets konsekvenser. Millioner af familier mangler fortsat mad og vand, og selvom regnen har meldt sig, blandt andet i form af voldsomme regnskyl og oversvømmelser, vil store tørkeramte regioner mangle mad, indtil de måske har held med at få den kommende høst i hus omkring juletid.

Gør de ikke det, vil der blive tale om en ”decideret sultkatastrofe”, konstaterer Karin Aaen.

Det koster 1,5 milliard kroner at brødføde de sultende i år, og omkring halvdelen af pengene mangler. I øjeblikket kan den humanitære hjælp ikke holde trit med det stigende antal underernærede børns behov, melder Unicef.

Men det er ikke nok med penge til akut nødhjælp. Der skal tænkes anderledes stort om, hvordan sårbarheden i de værst ramte yderområder kan mindskes, påpeger Red Barnets landedirektør i Etiopien, John Graham.

”I områder, der er påvirket af klimaændringer, og hvor regnmængden aftager, kan det samme antal mennesker bare ikke overleve under disse forhold. Det er uden for menneskers og regeringens kontrol,” siger han til Irin.