Den amerikanske udenrigsminister, Rex Tillerson, har siddet usikkert på sin taburet, siden det i oktober kom frem, at han havde omtalt sin chef, præsident Donald Trump, som ”en sinke”. Tillerson nægtede over for amerikanske medier at dementere historien, der blev bragt til torvs af tv-stationen NBC, og det fik Trump til offentligt at udfordre sin udenrigsminister til en intelligenstest.
Rygterne om Rex Tillersons snarlige afgang nåede i torsdags nye højder, da avisen The New York Times kunne rapportere, at Det Hvide Hus planlægger at erstatte udenrigsministeren med chefen for efterretningstjenesten CIA, Mike Pompeo. Ifølge flere amerikanske medier vil dette ske inden for de næste par uger, om end det er uvist, om Tillerson bliver fyret eller presset til selv at gå.
Rex Tillerson er tidligere chef for olieselskabet ExxonMobil og en pragmatiker, der aldrig har været del af præsidentens inderkreds. Han får mestendels bundkarakterer i den amerikanske presse for sin præstation som udenrigsminister, men han betragtes også som et af de få regeringsmedlemmer, der forsøger at holde Trumps krigeriske temperament i skak. Mens Trump truer Nordkorea med bål og brand, har Tillerson eksempelvis konsekvent betonet nødvendigheden af at forsøge at bruge dialog og diplomati i USA’s tilgang til styret i Pyongyang, og han har ligeledes arbejdet for at undgå, at præsidenten trækker USA ud af den historiske atomaftale med Iran.
Hvis Rex Tillerson erstattes af Mike Pompeo, fjerner Trump et af de få regeringsmedlemmer, der, som nyhedsmediet New York Magazine udtrykker det, ”nægter at parere dårlige ordrer”. Rex Tillerson er sammen med forsvarsminister Jim Mattis og stabschef John Kelly en af de tre mænd, der ifølge den Trump-kritiske republikanske senator Bob Corker ”hjælper med at adskille vores land fra kaos”. Både Mike Pompeo og dennes ventede afløser, den republikanske senator Tom Cotton, er til gengæld kendt som Trump-loyalister og udenrigspolitiske høge.
Rygterne om Rex Tillersons snarlige afgang skaber dønninger i Washington og blandt USA’s allierede, der i forvejen er urolige over præsident Trumps ukonventionelle og stridbare opførsel. Alene i denne uge har Trump eskaleret krigsretorikken over for Nordkorea, ligesom han også indledte en trodsig fejde med den britiske premierminister, Theresa May, efter at denne kritiserede hans beslutning om at dele tre mis-ledende islamkritiske videoer fra den ultranationalistiske britiske gruppe Britain First på Twitter.
Den mulige udenrigspolitiske omrokering kan komme til at give Donald Trump endnu mere blod på tanden. Der bliver færre og færre pragmatikere i præsidentens inderkreds, og det kan komme til at smitte af på hans udenrigs- og sikkerhedspolitik. Konsekvenserne kan blive vidtrækkende. Som kommentatoren Paul Waldman udtrykker det i avisen The Washington Post:
”Den bredere betydning af denne reorganisering er, at den efterlader Trumps nationale sikkerhedsteam mere tilbøjelig til at opmuntre præsidentens farligste indskydelser, hvilket vil påvirke både kort- og langvarige politikker, for ikke at nævne, hvad der kunne ske i en krise. Der er stadig et par fornuftige stemmer omkring Trump, men deres antal svinder ind.”