Uden Trump er der pludselig god stemning mellem USA og Rusland

Udenrigsministrene Blinken og Lavrov rydder op efter Donald Trump med normaliseret diplomatisk dialog i Reykjavik uden et eneste politisk gennembrud

Diplomatiet og det gode humør var i højsædet, da Antony Blinken (tv.) for første gang som amerikansk udenrigsminister mødte sin russiske kollega Sergej Lavrov.
Diplomatiet og det gode humør var i højsædet, da Antony Blinken (tv.) for første gang som amerikansk udenrigsminister mødte sin russiske kollega Sergej Lavrov. Foto: Pool/Reuters/Ritzau Scanpix

Reykjavik ude i det nordlige Atlanterhav har før lagt scene til amerikansk-russiske opgør med undertoner af nordisk dystopi. I oktober 1986 mødtes den daværende amerikanske præsident, Ronald Reagan, med den sovjetiske leder, Mikhail Gorbatjov, til et historisk topmøde i Islands hovedstad om atomvåbenkontrol, der brød sammen i sidste øjeblik. I 1972 mødtes skakspillerne Boris Spasskij, daværende sovjetisk verdensmester, og amerikaneren Bobby Fischer til det, der er blevet kaldt ”Århundredets match”. Et skakopgør, som Fischer vandt som den første amerikaner, og som endte 24 års sovjetisk dominans.

I denne uge var der igen lagt op til en begivenhed med koldkrigsdimensioner i det kolde nord, da USA’s udenrigsminister, Antony Blinken, og hans russiske kollega, Sergej Lavrov, i forbindelse med mødet i Arktisk Råd for første gang mødtes ansigt til ansigt.

Relationerne mellem de to stormagter er dybfrosne og både retorik og politik historisk hård. USA’s præsident, Joe Biden, har kaldt Ruslands præsident, Vladimir Putin, en ”morder”. Lavrov kom med truende udtalelser op til mødet om, at Arktis var russisk territorium: ”vores land, vores vand” og beskyldte Nato for at militarisere regionen.

Optakten var i de mørke toner, som er Nordatlantens bagtæppe. Blinken og Lavrov havde to timers midnatsmøde i onsdags og overraskede verdenspressen med et ekstramøde i lufthavnen i går, hvor de stødte corona-albuer, grinte og smilede – stemningen var radikalt vendt. De havde været omkring alle de emner, der splitter eller forener de to stormagter: Oprustning i Arktis, russisk troppeopmarchering ved Ukraines østlige grænse, Syrien, den fængslede russiske oppositionsleder Aleksej Navalnyj, Iran, Nordkorea, Afghanistan, pandemien, klima og meget, meget mere.

Tonen var kontant og faktuel – og konstruktiv tilføjede Lavrov, der nu er på sin syvende amerikanske udenrigsminister. Mødet mellem de to bragte ikke et eneste politisk resultat, men omvendt er retorikken nu radikalt deeskaleret. Der helt enkelt tale om et stykke oprydningsarbejde efter de dysfunktionelle relationer, som USA’s tidligere præsident Donald Trump efterlod.

I republikanerens embedsperiode udviklede der sig den diplomatiske diskrepans, at Trump gerne ville pleje gode, personlige relationer med Putin samtidig med, at USA samlet set fulgte en historisk hård kurs over for Rusland. Blinken havde op til mødet sagt, at USA ønskede et mere forudsigeligt Rusland – under Trump har Rusland længtes dybt efter et mere forudsigeligt USA.

Præsident Bidens hold har fra begyndelsen antydet, at Rusland ikke ville stå højt på USA’s dagsorden, og at man ikke ville spilde tid på en ”genstart” af de amerikansk-russiske relationer, som Bidens fire forgængere prioriterede som noget af det første. Det har provokeret Kreml, for hvem det er en selvstændig prioritet at være højt prioriteret af USA, hvad enten substansen er konflikt eller samarbejde.

Mødet i Reykjavik blev en mini-genstart. De amerikanske og russiske diplomater havde tydeligvis brugt mange timer på at forberede mødet, hvilket blandt andet kom til udtryk ved, at USA under udenrigsministermødet trak en konkret trussel mod NordStream2-gasledningen fra Rusland til Tyskland tilbage. Det var en velforberedt og forhandlet gestus, der naturligvis straks blev kritiseret indenrigspolitisk i USA.

Udenrigsministrene kommenterede ikke, hvor langt planlægningen af et topmøde i juni mellem Biden og Putin var nået, men i går blev det kundgjort, at den amerikanske nationale sikkerhedsrådgiver, Jake Sullivan, og sekretæren for Ruslands Sikkerhedsråd, Nikolaj Patrushev, mødes et sted i Europa snarligt for at forberede mødet. Derefter kan man regne med, at Det Hvide Hus og Kreml annoncerer mødet – det er ikke en sag for udenrigsministre.

Og det er den nye genstarts natur, at USA og Rusland reetablerer den formaliserede dialog på diplomatisk, militært, på sikkerhedstjeneste- og toprådgiverniveau, som Trump ødelagde.

Vladimir Putin har fået sin genstart. Har han dermed sejret og Biden været den første til at blinke? Svaret er nej,

Biden og hans mangeårige makker Blinken repræsenterer årtiers udenrigspolitisk erfaring, normaliseringen af dialog og relationer er en forudsætning for at få et mere forudsigeligt Rusland.

Men der er for nuværende ingen politiske gennembrud ude i horisonten, blot diplomatiets tilbagekomst, og der vil vi se flere små indrømmelser fra begges side de kommende uger.

Mødet i Arktisk Råd var en succes, klimaet er nu igen højt på dagsordenen, og enigheden om at fastholde regionen som et lavspændingsområde blev politisk bekræftet. Militariseringen af Arktis vil dog forsætte og bliver nu også en sag for Arktis Råd. Det bliver stormagterne, der sætter den dagsorden, men med et håb om mere transparens.

Jens Worning er tidligere dansk generalkonsul i Sankt Petersborg og direktør i kommunikationsbureauet Policy Group. Han analyserer russisk politik og dens følger i Kristeligt Dagblad.