Landene i EU og Schengen oplevede i 2022 et "hidtil uset pres" på deres ydre grænser. Og dette pres vil sandsynligvis forværres i år i takt med, at Rusland bruger migration mod Europa fra Nordafrika og Mellemøsten i et forsøg på at destabilisere kontinentet.
Ifølge nye tal fra Frontex, EU's agentur for de ydre grænser, nåede antallet af ulovlige grænsekrydsninger til EU sidste år et niveau, som Europa ikke har set siden flygtningekrisen i 2015 og 2016. Sidste år blev der konstateret cirka 330.000 irregulære grænsekrydsninger, og det svarer til en stigning på 64 procent i forhold til året før, konkluderer Frontex.
"Sidste år stod EU-landene og Schengen-associerede lande over for hidtil usete udfordringer ved deres ydre grænser,” skriver Frontex i en meddelelse.
Agenturet tilføjer, at udfordringerne blandt andet omfatter Hvideruslands statsligt organiserede migration i 2021, som havde til hensigt at destabilisere EU, og Ruslands invasion af Ukraine den 24. februar 2022, som har fået næsten otte millioner ukrainere til at flygte til det øvrige Europa.
Dertil kommer, at Rusland sandsynligvis vil bruge migration fra Nordafrika og Mellemøsten som “våben” mod EU i et forsøg på at skabe kaos og konflikt mellem medlemslandene, konkluderer en ny rapport fra International Centre for Migration Policy Development (ICMPD).
I oktober 2022 åbnede lufthavnen i den lille russiske eksklave Kaliningrad mellem Litauen og Polen for udenlandske flyselskaber, og for nylig blev det meddelt, at man vil øge antallet af flyvninger fra Nordafrika og Mellemøsten. Ifølge ICMPD vil Rusland dermed øge antallet af migranter, der forsøger at komme ind i EU ad en anden adgangsvej end de sædvanlige ruter ved Middelhavet.
En del af problemet er, at EU selv efter flygtningekrisen i 2015 endnu ikke er blevet enig om at revidere de fælles asylregler. Man har haft to fejlslagne reformforsøg og arbejder nu på et tredje, som blev lanceret i september 2020, men det er usikkert, om der kan skabes enighed. Det siger Thomas Gammeltoft-Hansen, professor i migration og flygtningeret ved Københavns Universitet.
“Så længe, EU-landene ikke har opnået fælles fodslag i forhold til håndtering og fordeling af asylansøgere, vil EU forblive sårbart, hvis lande som Rusland eller Belarus forsøger at sende migranter og flygtninge ind over grænserne,” siger Thomas Gammeltoft-Hansen.
“Sådanne situationer påvirker enkelte EU-lande ved EU’s ydre grænser, og man risikerer, at de vil ignorere de fælles asylregler for at undgå, at de bliver ramt uforholdsmæssigt hårdt af asylansøgere,” siger han.
Når EU ikke kan blive enig om et fordelingssystem, begynder lande at agere i deres egne interesser.
“Noget tyder på, at dem, der kommer til Italien og Grækenland lige nu, bliver vinket videre. Der sker ikke den registrering, som man ifølge reglerne bør gøre,” siger Thomas Gammeltoft-Hansen.
EU risikerer samtidig en yderligere tilstrømning af op til fire millioner ukrainere i 2023. Det kan lægge et enormt pres på EU og kan sætte unionens politiske enhed på prøve, advarer ICMPD i sin rapport.
Ifølge FN-organet UNHCR forventes antallet af bådflygtninge fra Nord- og Nordvestafrika over Middelhavet at stige i 2023. Hverken klimaforandringer eller fattigdom fører i sig selv til migration og flugt, for det kræver ressourcer og netværk at tage af sted. Men det gør sammenfaldet af flere kriser såsom klimaforandringer, krig, ekstremisme og ringe økonomiske fremtidsudsigter – og især de faktorer, Vesten selv har en andel i, sagde forskere her i avisen før nytår.
Kontrolaftaler som den, EU indgik med Tyrkiet i marts 2016, efter at flere end en million migranter og flygtninge var strømmet ind i Europa, er ifølge professor Thomas Gammeltoft-Hansen ofte skrøbelige, fordi migrantruterne eller de politiske forudsætninger ændrer sig. Europa står med en udfordring, hvor modellen for aftaler med de tredjelande, man gerne vil sende folk tilbage til, skal gentænkes.
Nogle stemmer peger på, at man i højere grad bør indtænke kvoter for lovlig immigration på områder, hvor der mangler arbejdskraft i Europa. I Belgien er der for eksempel hospitaler og plejehjem, som ikke har noget personale tilbage og må lukke eller er ved at lukke.
“Mange af de både lovlige og irregulære migranter, som havde været med til at sikre landbrugsindustrien og serviceindustrien i Europa, tog hjem, da coronapandemien ramte os. Europa står midt i en rekrutteringskrise, hvor flere sektorer mangler arbejdskræfter, så det kan give god mening at lave bredere migrationsaftaler, der dermed også bliver mere langtidsholdbare,” siger professoren.
Europæiske politikere især fra de politiske yderfløje har længe hævdet, at migration enten kan påvirke økonomien negativt eller tværtimod løse de problemer, der er forbundet med en aldrende europæisk befolkning, påpeger Luigi Achilli, seniorforsker ved tænketanken ved Det Europæiske Universitetsinstitut i Firenze.
“Men det, vi har fundet ud af, er, at den økonomiske indvirkning af migration faktisk er ret lille - på godt og ondt. Niveauet af migration skal være enormt for at have en positiv eller negativ effekt,” siger han.