Prøv avisen

Udstødelse af kasteløse hindrer kamp mod fattigdom

Dalitterne i Nepal er ekstremt fattige og lever i særlige landsbyer. De må ikke spise sammen med folk fra højere kaster eller tage drikkevand fra samme hane. -- Foto: Thomas Kelly.

Nepal gav sidste år sin støtte til FN's arbejde mod diskriminering af 260 millioner kasteløse i Asien, men et mundtligt tilsagn er ikke hjælp nok. FN's 2015-mål opfyldes ikke, hvis der ikke rettes en særlig hjælp til de kasteløse. Politisk ustabilitet forværrer yderligere situationen, vurderer ekspert

Flere internationale organisationer peger på, at der er brug for en målrettet hjælp til Asiens dalitter, som de kasteløse kaldes. Hjælpen skal gives, for at regionen kan leve op til FN?s 2015-mål, der skal hjælpe verdens fattigste. Dalitterne lever i ekstrem fattigdom adskilt fra højere kaster og trækker kraftigt ned i de statistikker, der skal forbedres, for at verdens 2015-mål nås.

Det gælder for eksempel i Nepal, hvor Bhakta Bishwakarma, der selv er dalit, kommer fra. Han er netop nu i Danmark som repræsentant for Nepal National Dalit Social Welfare Organization, NNDSWO.

"I Nepal er de fattigste af de fattige dalitter. Hvis der ikke gøres noget særligt for at hjælpe dem, vil målene ikke blive indfriet," siger han.

Det er Rikke Nöhrlind, der er koordinator for Internationalt Dalit Solidaritets Netværk, IDSN, enig i:

"Alle statistikker over sundhed og uddannelse viser, at man specifikt skal se på situationen for dalitter for at opfylde 2015-målene. Og det kan man ikke gøre uden at se på den underliggende diskrimination. Det er årsagen til, at de bliver fastholdt i fattigdom."

Udsagnene understøttes af Den Internationale Arbejdsorganisation, ILO, og UNESCO, der er FN?s organ for uddannelse. De vurderer begge, at der skal rettes en særlig hjælp til verdens 260 millioner dalitter, for at målene kan nås i Asien.

Kastesystemet var oprindelig en del af hinduismen men praktiseres i dag i alle religioner. Samfundet er hierarkisk delt i fire kaster, hvor der til hver kaste hører specielle job.

Uden for systemet står dalitterne. De lever i ekstrem fattigdom i særlige landsbyer, må ikke spise samme med folk fra højere kaster eller tage drikkevand fra samme hane. Dalitterne får de dårligste job som for eksempel rengøring af offentlige toiletter med bare hænder. Og de har ikke en reel adgang til uddannelsessystemet.

Netop uddannelse er et af 2015-målene, som verdenssamfundet formulerede i år 2000. Målsætningen er, at alle verdens børn i 2015 skal have mulighed for at gennemføre en grundskoleuddannelse. Den mulighed har dalit-børnene i både Indien og Nepal, hvor størstedelen af dalitterne bor, og her udgør 20 procent af befolkningen. For der er fri adgang til skolesystemet.

Men fattigdom og diskrimination gør, at det er svært for dalitterne at sende deres børn i skole. Ofte er der ikke penge til skoleuniformer, mad eller bøger. Og skolerne ligger for det meste langt fra dalit-landsbyerne for at tilgodese børn fra højere kaster. Nogle dalit-familier er også så fattige, at de er afhængige af, at børnene bliver hjemme for at arbejde. 45 procent af dalitterne lever i fattigdom mod kun 30 procent af hele den nepalesiske befolkning. Fattigdommen afspejles også i, at analfabetismen blandt dalitter er høj. Godt 45 procent af befolkningen kan ikke læse, mens det for dalitter er knap 65 procent. Det viser tal fra 2009 fra FN?s udviklingsorganisation, UNDP.

Uddannelsesområdet er ifølge Bhakta Bishwakarma det vigtigste sted at sætte ind.

"Uddannelse er livets lys. Hvis du ikke har en uddannelse, kender du ikke systemet og lovene. Med en uddannelse kan man repræsentere sit samfund og sin familie, og man kan bruge sin ytringsfrihed og rejse spørgsmål," forklarer Bhakta Bishwakarma, der selv er uddannet jurist trods sin baggrund som dalit.

Den nepalesiske organisation for dalitter, NNDSWO, startede i 1991 som den første uddannelsesprogrammer specielt for dalitter, og mere end 5000 børn har fået mulighed for at gå i skole. Det danske udenrigsministerium støtter også uddannelsessystemet i Nepal og er opmærksom på, at der skal rettes en særlig indsats mod dalit-børn. Stipendier til dalitter og modersmålsundervisning er nogle af måderne.

Sidste år i september gav Nepal som det første land i den asiatiske region sin officielle støtte til FN?s særlige retningslinjer for bekæmpelse af kastediskrimination. Dengang blev det set som et skridt i den rigtige retning for dalitterne. Men her knap et år efter har det ikke ført til mange forbedringer.

"Det er en anerkendelse af, at det er et menneskerettighedsproblem og et fattigdomsproblem, men de instanser, der skal integrere det i blandt andet deres udviklingsprogrammer, har endnu ikke gjort deres arbejde godt nok," siger Rikke Nöhrlind.

Den vurdering støtter Bhakta Bishwakarma.

"Det er positivt, at Nepal har tilsluttet sig FN?s arbejde. Men en mundtlig støtte er ikke nok. Det kræver også handling. Vi bruger tilsagnet til at presse yderligere på over for den politiske top, men det ustabile politiske liv lige nu gør det svært," siger han.

Nepal var gennem ti år frem til 2006 hærget af borgerkrig, der nu er afløst af en usikker politisk situation, hvor kongen er afsat, og politiske grupperinger kæmper om magten. I sidste uge forsøgte parlamentet for femte gang at vælge en premiereminister. Men hverken den tidligere regering eller maoisterne, der gjorde oprør mod kongen, fik stemmer nok.

"Staten kan ikke gøre noget, for der ikke er nogen politisk autoritet bag. Det betyder, at statens evne til at gøre noget ved de sociale og økonomiske problemer er meget begrænset. Det er en stat i permanent krise," vurderer Martijn van Beek, der er lektor og ph.d. i antropologi fra Aarhus Universitet og har beskæftiget sig med Asien.

Det er ifølge ham svært at spå om, hvornår den politiske situation i Nepal bliver normaliseret.

"Landet har brug for en politisk stabil regering med en vis legitimitet, så man kan bevæge sig fremad. Men fordi systemet har været ustabilt i så lang tid, har man ikke tillid til, at processen med at finde en ny regering snart kan afsluttes."

anne.jensen@kristeligt-dagblad.dk