Prøv avisen
Finanslov

Udviklingsbistand får ikke del i finanslovens pakkefest

Udviklingsminister Rasmus Prehn (S) mener, at finansloven giver et "grønt løft" til udviklignspolitikken, selvom den egentlige bistand ikke øges ud over de 0,7 procent. På billedet ses ministeren på besøg i Jordan, september 2019. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Finanslovforliget fastholder den laveste danske udviklingsbistand i 40 år – det er ikke lykkedes støttepartierne at forhindre, at Danmark næste år giver 0,7 procent af bruttonationalindkomsten. Klimabistand kaldes lille plaster på såret

Finansloven for 2020 cementerer, at dansk udviklingsbistand til næste år vil være den laveste i mere end 40 år. Det er ikke lykkedes regeringens støttepartier at rokke ved Socialdemokratiets beslutning om, at Danmark skal begrænse sin udviklingsbistand til de 0,7 procent af BNI, bruttonationalindkomsten, som er det minimum, FN’s medlemslande er blevet enige om at give. Så lavt et dansk niveau er ikke set siden 1978, hvor bistanden var på 0,697 procent ifølge tidligere beregninger fra netmediet Altinget.

Faldet i bistanden sker på trods af klare ambitioner om det modsatte fra de fire støttepartier – De Radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet – som forud for forhandlingerne alle ønskede at hæve rammen over de 0,7 procent. Finanslovens afsnit om udviklingsbistand er da heller ikke det, der vækker størst begejstring hos dem.

”Det giver ingen mening, at Socialdemokratiet taler om en Marshallplan for Afrika samtidig med, at man skærer i bistanden,” siger Halime Oguz, udviklingspolitisk ordfører i SF, mens Christian Juhl fra Enhedslisten taler om en ”katastrofal holdning” hos Socialdemokratiet.

”Det er et særdeles dårligt signal at sende til resten af verden, at Danmark har opgivet at komme op på én procent af BNI igen, men det var de muligheder, vi havde,” siger han.

Det eneste lys i mørket, de fire partiers udviklingspolitiske ordførere kan se, er, at finanslovsaftalen afsætter 150 millioner kroner i ekstra klimabistand – penge, der ikke tages fra de 0,7 procent i egentlig udviklingsbistand, som lander på knap 17 milliarder kroner. Det er et yderst spinkelt løft, svarende til cirka 0,08 procent af de 17 milliarder kroner, men trods alt en begyndelse. ”Et lille plaster på såret” kalder Christian Juhl det.

”Vi er ikke i mål. Vi mener stadig, at vi burde give langt mere i udviklingsbistand, men det er et vigtigt lille symbolsk skridt, at vi har fået vedtaget en særskilt klimabistand,” siger Rasmus Nordqvist fra Alternativet.

Anne Sophie Callesen fra De Radikale glæder sig også over, at det i det mindste er lykkedes at få klimabistanden accepteret som et tillæg.

”Det Radikale Venstres ambition er stadig at komme over de 0,7 procent, men det er altid noget, at vi har fået gjort op med ideen om, at udviklingsbistanden skal bruges til alt muligt andet end fattigdomsbekæmpelse,” siger hun.

Men det var en hård kamp. Socialdemokratiet stod længe fast på, at også de 150 millioner kroner i klimastøtte skulle findes inden for rammen på 0,7 procent af BNI.

”Det har virkelig været svært. Socialdemokratiet er næsten lige så stejle på udviklingspolitikken som udlændingepolitikken. Der er ikke mange ambitioner,” siger Anne Sophie Callesen.

I SF anerkender Halime Oguz, at de 150 millioner kroner er et positivt punkt, men hun har svært ved at se, at beløbet er tilstrækkeligt til at hamle op med de reelle problemer i udviklingslandene.

”Klimaforandringerne vil utvivlsomt give flere flygtninge. Det hænger ikke sammen, at Socialdemokratiet taler om, at vi ikke skal tage mod flere flygtninge samtidig med, at man ikke gør mere for at prioritere en løsning der, hvor flygtninge kommer fra,” siger Halime Oguz.

Socialdemokratiet selv mener, at finansloven giver et ”grønt løft” til udviklingspolitikken, selvom den egentlige bistand ikke øges ud over de 0,7 procent. Udviklingsminister Rasmus Prehn (S) hæfter sig i en kommentar til aftalen blandt andet ved, at der foruden de 150 millioner kroner i klimabistand også er afsat en milliard kroner i en statslig garantiramme til grønne investeringer i udviklingslande gennem Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU).

”Støttepartierne har skubbet på, og jeg er glad for, at det har været med til at sikre flere grønne investeringer, et styrket grønt diplomati og yderligere midler til klimabistand, der vil bidrage til Danmarks internationale forpligtelser,” siger Rasmus Prehn.