Udviklingslande bliver ramt af præsident Trumps antiabortpolitik

Donald Trumps antiabortdekret vil ramme aids-, malaria- og børnesundhedsprogrammer i udviklingslande

”Præsident Trumps udvidede regel vil alvorligt svække vores udlandsbistands nyttevirkning ved at underminere USA’s moralske lederskab i udlandet,” siger det demokratiske kongresmedlem Nita M. Lowey i en pressemeddelelse.
”Præsident Trumps udvidede regel vil alvorligt svække vores udlandsbistands nyttevirkning ved at underminere USA’s moralske lederskab i udlandet,” siger det demokratiske kongresmedlem Nita M. Lowey i en pressemeddelelse. Foto: JOHN ROBINSON/AP/Ritzau foto.

Bekæmpelsen af sygdomme som aids og malaria og promoveringen af mødres og børns sundhed i hele verden er nogle af de områder, der vil blive berørt af præsident Donald Trumps indførelse af en stærkt udvidet version af et omstridt antiabortdekret i USA’s bistandspolitik. Det står klart, efter at Trump-regeringen i mandags udstedte nye regler, der afskærer hjælpegrupper fra at modtage amerikansk bistand til enhver form for aktivitet på sundhedsområdet, hvis de i anden sammenhæng drøfter eller støtter abort.

Antiabortdekretet, der også er kendt som ”Mexico City-politikken”, er blevet sat i kraft af alle republikanske præsidenter siden 1984, men har tidligere kun været målrettet familieplanlægningsgrupper. Trumps udvidede version rammer langt bredere og vil ifølge USA’s udenrigsministerium berøre 8,8 milliarder dollars (cirka 60 milliarder kroner) i bistandsmidler på sundhedsområdet. Det er langt mere end de 600 millioner dollars (cirka fire milliarder kroner), der blev berørt under den seneste republikanske præsident, George W. Bush.

USA spiller en enorm rolle som international donor på sundhedsområdet, og aktivister, der arbejder for folkesundhed og familieplanlægning, advarer om, at den nye amerikanske politik kan få katastrofale følger for hele sundhedssektoren i mange udviklingslande. Politikken får konsekvenser for programmer, der beskæftiger sig med mødre og børn, ernæring, hygiejne, rent drikkevand, hiv og aids og en lang række andre sygdomme, siger Suzanne Ehlers, der er formand for den globale familieplanlægningsgruppe Population Action International, PAI.

”Den vil koste mange mennesker verden over livet – især kvinder,” siger hun i en udtalelse.

Tiltaget møder også modstand i Washington. Det er et ”ondskabsfuldt angreb” på verdens mest sårbare mennesker, siger det demokratiske kongresmedlem Nita M. Lowey.

”Præsident Trumps udvidede regel vil alvorligt svække vores udlandsbistands nyttevirkning ved at underminere USA’s moralske lederskab i udlandet,” siger hun i en pressemeddelelse.

Antiabortgrupper er derimod begejstrede. Med Donald Trump ved roret er USA ”officielt ophørt med at eksportere abort til udlandet”, siger Marjorie Dannenfelser, der er formand for den store antiabortorganisation Susan B. Anthony List, i en udtalelse.

”Det sikrer, at vores hårdt tjente skattedollar bruges af andre sundhedsaktører, der handler konsekvent for at redde liv, snarere end at promovere og udføre aborter. Abort er ikke sundhedspleje,” siger hun.

De nye regler er en opfølgning til Trumps underskrivelse af en udvidet version af Mexico City-politikken i januar. I april smækkede Trump-regeringen desuden kassen i for FN’s Befolkningsfond, UNFPA, der promoverer familieplanlægning og kvinders og børns sundhed i flere end 150 lande verden over.

Den amerikanske bistandspulje til sundhedsprogrammer forbliver uforandret under den nye politik, men organisationer, der modtager penge til at drive sundhedsklinikker eller -programmer i udviklingslande, vil nu blive afkrævet et løfte om, at de ikke promoverer abort eller støtter abortvenlige grupper. Amerikansk lovgivning forhindrer i forvejen, at amerikanernes skattedollars er med til direkte at betale for aborter.