Udviklingslande savner solidaritet i klimaindsatsen: ”Det er os, der betaler prisen”

Forud for weekendens G7-topmøde taler den britiske premierminister om en ny Marshallplan for klimaet, men erfarne ledere som Nelson Mandelas enke, Graça Machel, advarer om, at den selviske udrulning af coronavaccine ikke giver håb om solidaritet med fattige lande

Det er ikke os i de fattigste lande, der har skabt problemet, men det er os, der betaler prisen. Imens er effekten er klimaforandringerne blevet stadigt forværret, samtidig med at investeringerne i udviklingslandene falder,” siger Nelson Mandelas enke, Graça Machel. Arkivfoto: Yves Herman/Reuters/Ritzau Scanpix

Stemmen er rolig og blikket insisterende, mens Graça Machel, enken efter det sydafrikanske frihedsikon Nelson Mandela, taler på en videokonference. Men budskabet er ganske alvorligt. For hun efterlyser solidaritet med verdens fattigste lande, før nogle af verdens rigeste demokratiske lande fredag samles til G7-topmøde på et badehotel i engelske Cornwall.

Her står kampen mod klimaforandringer højt på dagsordenen, og topmødet bliver set som en optakt til COP26, klimatopmødet, som Storbritannien er vært for i Glasgow til november.

”Jeg var med til klimatopmødet COP15 i København i 2009, hvor der blev afgivet løfter om 10 trillioner dollars til at stoppe klimaforandringerne. Men her over et årti senere taler vi stadig om de samme emner. Det er ikke os i de fattigste lande, der har skabt problemet, men det er os, der betaler prisen. Imens er effekten af klimaforandringerne blevet stadigt forværret, samtidig med at investeringerne i udviklingslandene falder,” siger den 75-årige Graça Machel.

Hun tager udgangspunkt i, hvordan hendes eget land, Mozambique, for to år siden blev ramt af ekstrem tørke og voldsomme storme.

Hun var gift med landets første præsident, da den tidligere portugisiske koloni blev selvstændig i 1975. Efter hans død var hun uddannelses- og kulturminister og blev i 1998 gift med den daværende sydafrikanske præsident Nelson Mandela. Siden var hun sammen med ærkebiskop Desmond Tutu med til at stifte The Elders i 2007, som bringer ældre statsledere og aktivister sammen i en indflydelsesrig gruppe, der også omfatter den tidligere norske statsminister Gro Harlem Brundtland, den tidligere irske præsident Mary Robinson og FN’s tidligere generalsekretær Ban Ki-moon.

”Vi har i The Elders brugt vores moralske stemme til at sige, at de udviklede lande ikke lever op til deres forpligtigelser. Vi så, at der var en global solidaritet, da coronapandemien brød ud sidste år. Men den solidaritet forsvandt, da der kom en vaccine. Nu er verdens fattigste lande tvunget til at gå tiggergang, men der er en modvilje mod at give os flere vacciner,” siger Graça Machel.

G7-topmødet er det første med den britiske premierminister Boris Johnson som vært – og det første med deltagelse af den amerikanske præsident Joe Biden, der har lovet at halvere USA’s CO2-udledning inden 2030.

Boris Johnson har op til mødet sagt, at det vigtigste er at få hele verden vaccineret imod covid-19 og først derefter tage hånd om klimaet.

Men ifølge avisen The Times vil premierministeren på topmødet præsentere sin egen udgave af Marshallplanen, som hjalp Europa med genopbygningen efter Anden Verdenskrig. Målet er få verdens største økonomier til at investere i store projekter til at producere genanvendelig energi i særligt Afrika og Asien.

Men Boris Johnson er under kritik for at sige én ting og gøre det modsatte. Den konservative britiske regering vil reducere udviklingshjælpens andel af bruttonationalproduktet fra 0,7 til 0,5 procent, hvilket har udløst protester. Selv en gruppe af fremtrædende konservative politikere mener, at Storbritannien dermed løber fra landets moralske ansvar. Det gælder blandt andre den tidligere premierminister Theresa May og tidligere udviklingsminister Andrew Mitchell.

”Det er ikke rigtigt moralsk, det er ikke rigtigt politisk, og det strider mod loven” siger han i et interview med Channel 4 News.

En af Johnsons forgængere er Gordon Brown. Den tidligere premierminister for Labour har, siden han tabte valget tilbage i 2010, primært beskæftiget sig med at hjælpe udviklingslande. Og han er ikke særlig forhåbningsfuld forud for G7-topmødet.

”Det globale samarbejde har fejlet. Det gælder såvel USA som Kina og andre førsteverdenslande. De varetager deres nationale interesser. Men vi ved, at det er muligt at samarbejde. Det måske bedste eksempel er den internationale rumstation, som fungerede i fællesskab mellem USA og Sovjetunionen, da den kolde krig var værst. Hvis verden kunne samarbejde i rummet i 1980’erne, så bør det også være muligt at finde måder at samarbejde her på jorden nu om dage,” siger Gordon Brown på et onlinemøde arrangeret af universitetet i Oxford.