Prøv avisen

Uffe Ellemann: Besvar terror med bedre tone

Uffe Ellemann-Jensen (V) har europæisk blod i årerne. De brune øjne stammer fra den spanske kommandant Marquis de la Romana fra Koldinghus, der i 1808 gjorde kur til hans danske tiptiptipoldemor, som var mejerske på Wedellsborg Gods på Fyn. ? Foto: Leif Tuxen.

MED AFSTEMNING Ondskaben, ekstremismen og fundamentalismen har flere ansigter, siger Uffe Ellemann-Jensen, der mener, at tragedien i Norge bør skabe eftertanke omkring tonen i debatten

Da nyheden om terrorbomben i Oslo nåede tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen (V), troede han som alle andre først, at det var islamistiske kræfter, der stod bag. Men den efterfølgende nyhed om drabene på det norske arbejderpartis ungdomslejr i Utøya fik ham til at tænke, at det også kunne være en højreekstremistisk tosse, der var på spil. Og få timer senere var billedet af den lyshårede nordmand Anders Behring Breivik ganske rigtigt at finde overalt i nyhedsbilledet:

LÆS OGSÅ: Ellemann: Hård debat fremme hadefuld vold

Det var et forfærdeligt billede på, at ondskaben altså har flere ansigter. Det er ikke et sortskægget ansigt med et keffiyeh viklet om ansigtet. Det kan også være en blond nordmand. Ondskaben, ekstremismen og fundamentalismen har flere ansigter. Og det er en vigtig pointe i alt det, der sker. Og jeg mener også, at det er en vigtig pointe, at det bør føre til eftertanke om den tone, der efterhånden har fået lov til at dominere diskussionen om specielt fremmede og minoriteter i det hele taget, siger Uffe Ellemann-Jensen, der straks gik til tasterne for at udbrede den pointe efter tragedien i Norge.

Afstemning: Bør terrorsagen lægge en dæmper på tonen i den offentlige debat? Under overskriften Ondskaben har flere ansigter skrev han blandt andet i lørdags på sin blog på Berlingske:

Med den viden, vi har nu, kom angrebet denne gang fra ekstremt nationalistiske kræfter. Anders Behring Breivik som blev anholdt på Utøya, hvor han myrdede mange af de unge deltagere i Arbeiderpartiets Ungdoms sommerlejr har tidligere på en blog fremført det synspunkt, at kampen i dag står mellem nationalisme og internationalisme. Han udtrykker hermed et synspunkt, man finder over det meste af Europa hvor nationalistiske kræfter fylder mere og mere i debatten, og hvor had og hensynsløshed trives.

En del af de efterfølgende over 200 kommentarer på Uffe Ellemann-Jensens blog har blot bekræftet den tidligere udenrigsminister i den holdning.

Nogle af kommentarerne er skræmmende og nærmest triumferende over det, der er sket. En har skrevet, at det selvfølgelig var skrækkeligt med massemord, men på den anden side slipper vi jo for en masse, der ellers var blevet politikere. Det er der en, der har fået sig selv til at skrive, siger Uffe Ellemann-Jensen, nærmest vredt, inden han tilføjer:

Og en anden taler endda om, at der jo er nogen, der skal gøre det beskidte arbejde, når man har lukket op for alle dem, der kommer udefra. Sådanne kommen-tarer er der kommet mange af. Og et af problemerne med blog-universet er jo også, at mange stadig skriver den slags anonymt. Det, synes jeg, man skulle sætte en stopper for. Nu har jeg ladet kommentarerne stå, så man kan se, hvor grimme de er. Men jeg synes, at vi skal tænke over, hvad vi kan stille op over for den tone i debatten, når det viser sig, at afstanden fra ord til handling kan være ret kort. Nu gik det galt i Norge, og det er jo ikke lang tid siden, at en højreekstremistisk svensker skød indvandrere i Malmø, siger Uffe Ellemann-Jensen, der ikke mener, at vi kan takke den barske tone i Danmark for, at noget lignende endnu ikke er sket i Danmark:

Nogle har været ude med det budskab, at Norge og Sverige har været for politisk korrekte og mangler den lynafleder, de hævder, vi har i Danmark, fordi vi ikke holder os tilbage for at trykke karikaturer og udtrykke ethvert had. Men jeg er vildt uenig. For debatten er aldeles ikke kun politisk korrekt i Sverige og Norge. Det kan man også se på det, som gerningsmanden har præsteret at skrive på diverse internetsider. Og jeg ser en sammenhæng mellem den onde og uforsonlige tone, og at sådan noget her kan ske.

Den tidligere udenrigsminister minder om, at ytringsfriheden gerne må bruges med omtanke.

Min gamle far sagde altid, at ytringsfrihed er en frihed til at sige, hvad man har lyst til, men det er ikke en pligt til det. Man har ikke en pligt til at gøre alt, hvad der falder en ind. Og når jeg ser de kommentarer, jeg får på min blog, tænker jeg, at vi må gøre noget for at forbedre debatkulturen.

ohrstrom@k.dk