Prøv avisen
Interview

Uffe Ellemann: EU har brug for europæernes hjerter igen

"Det er et enormt problem, der tikker lige under Europas store, fede bug,” siger Uffe Ellemann-Jensen om de mange migranter, der stadig vil søge mod Europa. – Foto: Leif Tuxen

Udfordringerne har hobet sig op for EU, og unionen selv har sovet tungt i timen, særligt i forhold til flygtninge og migranter. Men der er ingen grund til at finde gravstenen frem endnu, mener tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen

Han husker det endnu, Uffe Ellemann-Jensen, selvom det er mere end 25 år siden. Hvordan han som daværende partiformand for Venstre måtte knibe sig i armen og gnide øjnene en gang mere, da han læste, at et prøvevalg i 1991 blandt de cand.polit.-studerende på Københavns Universitet havde sendt partiet til tops som vinder – selvom Venstre på det tidspunkt blot var det tredjestørste i Folketinget. Årsagen var utvivlsomt partiets åbenlyse EU-begejstring, mener Uffe Ellemann-Jensen, der i sin tid som udenrigsminister sjældent forsømte en lejlighed til at fremhæve EU og det europæiske samarbejdes dyder.

”Prøvevalget dengang illustrerede, at pludselig var hjertet med i forhold til EU. Det mangler vi i dag. Vi har accepteret samarbejdet med vores hjerner, fordi vi har opdaget, at EU nok egentlig er en meget god ting, men hjertet er ikke rigtig med i det længere, som det var i de store år under omvæltningerne i Østeuropa,” siger han.

Uffe Ellemann-Jensen kan ikke skjule, at han er bekymret for EU-samarbejdet. Spørger man ham, om EU vil bryde sammen under vægten af intern splittelse, svarer han hurtigt ”nej” – for derefter at tilføje:

”Men det siger jeg så også, fordi jeg er en uforbederlig optimist.”

Med den tidligere politikers egne ord er der ”en del ting, der har skubbet EU i den samme gale retning” inden for de seneste år, og udfordringerne har vist sig at være større, end politikerne havde forudset.

Først og fremmest er der kommet et uhørt pres på EU’s ydre grænser. Flygtninge, særligt fra Mellemøsten, og migranter, særligt fra Afrika syd for Sahara, er strømmet mod Europa i et omfang, der har slået luften ud af unionen og de systemer, der ellers var vedtaget for at regulere asyl og indvandring.

”EU forsømte at sikre de ydre grænser, da man løftede de indre grænser, fordi der var den evindelige sang om, at det ville skade landenes suverænitet med et fælles europæisk grænseværn. Det har lagt urimeligt store byrder på nogle få lande, især Grækenland og Italien. Man kan mene om Salvini, hvad man vil, men han har en pointe,” siger Uffe Ellemann-Jensen med henvisning til den nationalistiske højrefløjspolitiker Matteo Salvini, der som ny indenrigsminister i Italien har lagt en meget hård kurs over for flygtninge og migranter.

”Europa står med en øget migrantstrøm sydfra, som blot vil stige i takt med, at de økonomiske muligheder bliver bedre i Afrika syd for Sahara. Det vil give flere lyst og mulighed for at rejse. Det er et enormt problem, der tikker lige under Europas store, fede bug, og det er ikke løst med at skabe fred i Mellemøsten og forhåbentlig gøre færre mennesker til flygtninge. Migrationen er noget helt andet, og dér ligger en kæmpe opgave for EU.”

En kæmpe opgave, der vel at mærke kunne og burde have været taget hånd om for længe siden, mener han. Allerede for 32 år siden – og han siger det så præcist, fordi han lige har tjekket sine gamle notater – foreslog han på vegne af den danske regering i FN, at asylansøgninger burde behandles tættere på ansøgernes hjemlande. Men det blev aldrig til noget, og det er blandt andet det, der belaster EU nu. Medlemslandene kan ikke blive enige om, hvem der skal modtage de mange mennesker og skille flygtninge med asylbehov fra migranter, der skal sendes hjem igen.

”Indvandringen er den ene af de store problemkredse, som virkelig udfordrer EU i øjeblikket. Som tingene har udviklet sig i Tyskland, kan migrationen ende med at true kansler Angela Merkels regering, og hvis det sker, mister Europa det anker, vi har at holde os til. Vi har Emmanuel Macron (Frankrigs præsident, red.) og Angela Merkel, og det vil være frygteligt, hvis hun forsvinder,” siger Uffe Ellemann-Jensen.

Hvorfor er det netop spørgsmålet om flygtninge og indvandrere, der rusker i EU?

”Det er lykkedes at bibringe store dele af befolkningerne en opfattelse af, at indvandringen truer deres hverdag, velfærd og sikkerhed. Og oveni har vi terroren. Så folk er bekymrede. Men det er også lykkedes at gøre migration til det store slagnummer, og derfor er det blevet et problem.”

Det er dog ikke blot tilgangen af flygtninge og indvandrere, der har skabt problemer for det europæiske samarbejde.

EU bliver også klemt af henholdvis den russiske præsident, Vladimir Putin, og den amerikanske præsident, Donald Trump, der begge fra hver deres kant forsøger at underminere fællesskabet, mener Uffe Ellemann- Jensen.

”På den ene side har vi Rusland, der har været vældig dygtigt til at påvirke de højrenationale partier i Europa. Flere af dem får direkte økonomisk støtte, blandt andet Front National i Frankrig. Det er utroligt. På den anden side har vi Donald Trump, som systematisk nedbryder Vesten og udstiller sin manglende viden om Europa og historien, når han overser, at den amerikanske Marshallhjælp til Europa efter Anden Verdenskrig forudsatte et europæisk samarbejde,” siger den tidligere danske udenrigsminister.

Der går en lige linje fra de styrkede højrenationale partier til uroen i EU, fordi deres nationalisme og EU-skepsis gør det vanskeligere at forhandle fælles løsninger på plads, især i forhold til flygtninge og indvandrere. Værre endnu er det dog, at EU-lande som Ungarn og Polen i stigende grad lader direkte hånt om EU’s værdier og spilleregler og dermed svækker selve grundlaget for unionen.

”Da vi vedtog Københavnerkriterierne i 1993 forud for de store østudvidelser, som jo meget flot præciserer, hvilke krav et land skal opfylde for at blive medlem af EU, glemte vi desværre at få nogle instrumenter med i værktøjskassen til den dag, hvor nogle måtte bryde reglerne. Som det sker nu fra Viktor Orbáns (ungarsk premierminister, red.) og Jarosaw Kaczyskis (leder af det polske regeringsparti Lov- og Retfærdigshedspartiet, red.) side. EU kan kun gribe ind med meget voldsomme redskaber som at fratage dem stemmeretten i ministerrådet, og det kommer jo ikke til at ske.”

Var din generation af politikere for naive dengang?

”Det var vi nok. Vi var så begejstrede for alt det, der skete i 1990, året efter Murens fald. Vi troede, at verden nu var vel bevaret. Vi opdagede ikke, at den kolde krig faktisk aldrig sluttede. Det har taget os alle disse år. Vi står ikke med en ny kold krig. Snarere resterne af den gamle.”

Klarer EU sig igennem krisen med sine værdier i behold?

”Det skal EU. Hvis vi begynder at give køb på det, der er hele fundamentet for EU – retssamfundet, menneskerettighederne – hvis en Orbán får lov til at bestemme, at vi ikke længere har liberale demokratier, men illiberale demokratier, så skrider vi i retning af noget, der vil undergrave EU på en anden måde.”

Du er mere i tvivl om EU’s levedygtighed nu end nogensinde før. Hvor kommer tvivlen fra?

”Der er efterhånden ganske langt mellem de ledere, der vil stille sig op og forsvare EU. Den slags giver øretæver i dag, og det har man ikke lyst til at få. Det er lettere at sejle med. Men jeg tror stadig på den gode, sunde fornuft, som vi så den komme til udtryk i 1989 og 1990 med Murens fald og kommunismens sammenbrud i Østeuropa. Det var den sunde fornuft, der slog igen, og den vil vi se igen. Men det er nødvendigt, at nogle går i spidsen,” siger Uffe Ellemann-Jensen og advarer mod en tilstand, som salmedigteren Jakob Knudsen beskrev for godt 100 år siden:

”Han sagde, at det meste politiske lederskab består i at vandre efter flokken og gætte, hvor den vil hen.”