Briterne går efter et totalt brud med EU. Det står klart, efter at premierminister Theresa May i en stor tale i går slog fast, at briterne hverken vil tage del i det indre marked eller toldunionen, når de i 2019 forlader den europæiske union. Dermed drager den britiske regering en meget konsekvent og dramatisk konklusion af folkeafstemningen sidste år.
Den tidligere danske udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen (V) anser det for uforståeligt, at briterne ikke forsøger at forhandle sig til et nyt forhold til EU.
”De har sat kursen direkte mod afgrundens rand. Men måske skal de hen til kanten, for at se hvilken position de har sat sig selv i,” siger Uffe Ellemann-Jensen, der selv fik opgaven med at finde en løsning for Danmark i 1992, da danskerne med et lille flertal stemte nej til Maastricht-traktaten.
Men i modsætning til Danmark for 25 år siden vil den britiske regering ikke arbejde for en model, hvor briterne kan forblive en del af det europæiske samarbejde. De vil ud, og det skal ske om to år i 2019.
”Vi vil ikke være fanget i en permanent skærsild af forhandlinger, men vil have en aftale i løbet af to år,” fastslog Theresa May.
Uffe Ellemann-Jensen er overrasket over den meget kontante melding fra premierministeren.
”Jeg havde forestillet mig, at hun ville drible rundt med bolden, og så skyde den til hjørne. Nu ser det i stedet ud til, at det bliver en bekostelig affære for briterne, og det er trist, at de har ladet sig lokke af skrøner,” siger Uffe Ellemann-Jensen.
Han tror, at det bliver nødvendigt for briterne at holde en ny folkeafstemning for at finde ud af, hvad det egentlig var, befolkningen mente, da den stemte for at forlade EU.
Partileder Tim Farron fra De Liberale Demokrater er inde på samme spor.
”En hård Brexit var ikke på stemmesedlerne. Regeringen synes at have den antagelse, at alle, der stemte for at forlade EU, ville have, at det skete i sin mest ekstreme form,” siger han til BBC.
En af overraskelserne i talen fra Theresa May var, at den endelige aftale med de resterende 27 EU-lande skal sendes til godkendelse i både Underhus og Overhus i det britiske parlament.
Men det er ifølge Uffe Ellemann-Jensen ikke noget, som kan rykke ved, at briterne forlader EU.
”Hvis vi skal være realistiske, så har vi i parlamentet et Labour, der er fuldstændig uden styring. Og selv blandt de konservative, som er for EU, er der en rædsel for at lægge sig ud med vælgerne,” mener han.
Men der er også interne britiske udfordringer, fremhæver dr. Simon Usherwood, der er ekspert i europæisk politik ved Surrey Universitet og tillige seniorforsker ved programmet ”UK in a Changing Europe” (Storbritannien i et Europa under forandring).
”Theresa May er meget fokuseret på at tale til et lille publikum, som er hendes støtter og pressen. Men det gør det meget sværere at finde en aftale med de 27 andre EU-lande. Og det, hun har sagt i dag, kan hun komme til at stå til ansvar for senere,” siger Simon Usherwood.
Ifølge Uffe Ellemann-Jensen er det netop i forhandlingerne med de resterende EU-lande, at briterne vil finde ud af, hvad der er politisk muligt.
”Det er nu vigtigt, at vi ikke skaber et indtryk af, at vi straffer dem: Men der skal omvendt ikke være noget med særordninger og indrømmelser, for sådan spiller klaveret ikke i europæisk politik. Det er også vigtigt, at de ikke kun stiller krav, men også har noget at tilbyde,” siger Uffe Ellemann-Jensen om briternes vej ud af EU.