Brexit, Brexit og Brexit. Intet emne er mere vigtigt for de britiske konservative, som i dag slutter deres årlige landsmøde, når partileder og premierminister Theresa May holder sin store tale til de delegerede i Manchester.
Men det er ikke kun i den store sal, at debatten om det planlagte britiske farvel til EU finder sted. Det foregår i lige så høj grad på de talrige mindre debatmøder i forbindelse med landsmødet.
Og her må de senest ankomne nøjes med ståpladser, når Brexit i alle mulige afskygninger er på dagsordnen. Mange menige medlemmer af partiet har her mulighed for at lufte deres uforbeholdne mening om den forhandlingsløsning, som Theresa May skal søge med de resterende 27 EU-lande.
”De eksporterer dobbelt så meget til os, som vi sælger til dem. Så de har en klar interesse i fortsat at have adgang til vores marked, så hvorfor skal vi betale for at komme ud?”, lyder det retorisk fra Roger Kendrick, en midaldrende herre, der repræsenterer De Konservative i Bea-consfield.
Han henviser til, at briterne hæfter for milliardstore udgifter, selv når de har meldt sig ud af EU, og han tilhører den ikke ubetydelige fløj i partiet, der bare vil ud af EU og ikke kan se, hvorfor de skal betale for det.
På den fløj er også parlamentsmedlemmet Andrea Leadsom, der efter folkeafstemningen om Brexit sidste år var i spil som ny leder af partiet. Nu er hun leder af Underhuset – en post, som også giver hende en plads i kabinettet, der består af de vigtigste ministre i Theresa Mays regering.
”Der er ikke sådan noget som en blød eller hård Brexit. Du er enten med i EU eller ude. Og her skal vi være helt klare i mælet. Vi forlader EU den 30. marts 2019, og vi tager kontrollen tilbage med vores penge, love og grænser,” fastslår Andrea Leadsom på et af debatmøderne, hvor hendes udsagn høster et pænt bifald.
Over for hende står Dominic Grieve, der er tidligere statsadvokat, som er en politisk stilling i Storbritannien. Han advarer om, at det ikke bare handler om at melde sig ud og så tro, at livet går videre.
”Traktaten med EU er den mest komplicerede af alle vores internationale traktater. Og vi skal nu vikle os ud efter over 40 år, hvor vi har viklet os stadig tættere ind. Jeg føler, at vi øjeblikket, trods gode intentioner i mange taler, er fanget i en situation med en høj usikkerhed,” fremhæver Dominic Grieve.
Han er også kritisk over for den måde, som mange briter og ikke mindst hans konservative partifæller taler om Brexit på.
”Det er ekstremt problematisk, og du er nødt til at se modpartens side. Og jo mere ideologisk du ser på en sag, des sværere er det at få en aftale, og det er jeg bekymret over,” siger Dominic Grieve, som med sin juridiske baggrund konstaterer, at hvis briterne forlader EU uden en handelsaftale, så vil det trods alle politiske meldinger om det modsatte nødvendigvis føre til en genindført grænsekontrol mellem Nordirland og Irland, som er den eneste fysiske britiske grænse til EU.
Netop tonen bekymrer også politisk kommentator Juliet Samuel fra avisen Daily Telegraph.
”Herovre er det måske ikke så slemt at sammenligne EU med nazisterne, men i Tyskland bliver det set som fornærmende og dumt, for de er stolte af EU-projektet. Men hvis britiske politikere konstant kommer med dybt fornærmende udsagn, så gør de Brexit til et nationalistisk og isolerende projekt, og det skaber en trang til straffe briterne,” advarer Juliet Samuel, der også efterlyser en større disciplin i, hvilke budskaber den britiske regering sender.
En pointe, der er blevet understreget op til det konservative landsmøde, hvor særligt udenrigsminister Boris Johnson er kommet med meldinger, som skaber uklarhed om budskaberne fra den britiske regering. Theresa May har på landsmødet forsøgt at nedtone den uenighed med bemærkninger om, at hun ikke vil være omgivet af ministre, der er ja-sigere.
Men i de britiske medier bliver det udlagt som et åbenlyst forsøg fra Boris Johnsons side på at underminere premierministerens lederskab. I en karikaturtegning i avisen The Times bliver udenrigsministeren tilmed afbildet som en bedemand, der tager mål til Theresa Mays politiske kiste.
Som om det ikke er nok med uro i de konservative geledder, har Europa-Parlamentet i går med 557 stemmer mod 92 vedtaget en resolution, som gør det klart, at hvis der ikke sker fremskridt i Brexit-forhandlingerne inden for de kommende to uger, så må forhandlingerne udsættes.
Europa-Parlamentet skal i sidste ende godkende en udtrædelsesaftale med Storbritannien, og i sidste uge sagde EU-præsident Donald Tusk også, at der endnu ikke er sket tilstrækkelige fremskridt til at indlede forhandlinger om fremtiden.
Svaret fra den britiske regering er, at Theresa May med sin store Brexit-tale i Firenze i forrige uge netop gav forhandlingerne det nødvendige skub fremad, og at udmeldelsen vil være på plads, når forhandlingsvinduet på to år udløber med udgangen af marts 2019.
Strasbourg. Venstres EU-parlamentariker Morten Løkkegaard er rystet over Storbritanniens kaotiske kurs under forhandlingerne om den britiske exit fra EU. Det sagde han i går under en Brexit-debat i Europa-Parlamentet i Strasbourg.
”Jeg håber, at der snart indsniger sig en form for realisme i de her Brexit-forhandlinger,” sagde Morten Løkkegaard under debatten.
Her blev der vedtaget en resolution, som fastslår, at Brexit-forhandlingerne går så langsomt, at al snak om fremtidens forhold må vente.
Også det socialdemokratiske EU-parlamentsmedlem, Jeppe Kofod, undrer sig over den britiske kurs. ”Helt ærligt. Hvad er det, den britiske regering ønsker? Ingen ved det,” sagde Kofod i debatten, hvor hans radikale kollega Morten Helveg Petersen gav udtryk for, at den britiske regering ”spiller højt spil med briternes fremtid”.
Til gengæld mente Morten Messer-schmidt fra Dansk Folkeparti, at Europa-Parlamentets ”arrogance over for briterne viser en grundlæggende demokratisk afmagt”. Også kongen af britisk EU-modstand, Nigel Farage fra Ukip-partiet, gav under debatten udtryk for, at ”I har behandlet os, som om vi var en slags gidsel”.